Danmark skal være verdensmester i fleksibel og bæredygtig produktion

Manufacturing Academy of Denmark, ofte blot kaldet MADE, udvikler og tester innovative, digitale løsninger, der øger fleksibiliteten, agiliteten og bæredygtigheden i danske produktionsvirksomheder. MADE sikrer desuden bedre adgang til opkvalificering og nye talenter i produktionssektoren.
Projektets topprioriteter
At udvikle og implementere digitale løsninger, der øger fleksibiliteten, agiliteten og den bæredygtige produktion i danske virksomheder.
At være mødested for virksomheder på tværs af størrelse, geografi og branche, for at skabe, anvende og dele viden om produktion og teknologi, så den danske produktionssektor kan stå stærkt i den globale konkurrence.
At bygge bro mellem produktionsvirksomheder, GTS-institutter og uddannelsesinstitutioner gennem nyskabende samarbejde, projekter og indtjeningsgenererende aktiviteter.
Etableringen af Manufacturing Academy of Denmark, bedre kendt som MADE, skal være med til at gøre Danmark til verdens førende produktionsland. I regi af MADE er industrien, fonde, foreninger og forskningsmiljøer samlet med et fælles formål – at styrke de danske produktionsvirksomheder med viden og relevante værktøjer.
Industriens Fond har været en del af samarbejdet siden de første streger blev tegnet og de første spadestik blev taget tilbage i 2011 sammen med Dansk Industri, Danfoss, Grundfos, NKT, LEGO Koncernen, FORCE, Terma, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet.
Hen over årene har MADE løbende vokset sig større og er i dag en officiel dansk klyngeorganisation inden for produktion, med flere hundrede virksomheder i medlemskredsen.
MADE hjælper med mange ting
MADE er til for mange forskellige aktører i den danske produktionssektor, herunder virksomheder i alle mulige størrelser, teknologileverandører, iværksættere og forsknings- og uddannelsesinstitutioner.
Og brugen af MADE indeholder da også mange facetter. Sparring, teknologiafprøvning, arrangementer, videndeling, innovation og internationalisering, for bare at nævne enkelte eksempler.
På baggrund af sit tætte samarbejde med universiteter, forskere og GTS-institutter, hjælper MADE især virksomheder med at udvikle sig inden for seks forskellige områder:
Alle seks områder behandles gennem forskning, teknologiafprøvning, workshops, uddannelsesaktiviteter og andre tiltag. Og fællesnævneren for dem alle er, at de på hver deres måde bidrager til at løfte danske produktionsvirksomheders innovationshøjde, konkurrenceevne og indtjening.
MADE FAST skaber mere kompetence
Med forskningsplatformen MADE FAST sættes der særligt fokus på fleksibilitet, omstillingsparathed, bæredygtighed, talent- og kompetenceudvikling i produktionssektoren.
Det gøres, for at skabe endnu bedre forudsætninger for dansk produktion, herunder en øget adgang til talentfuld arbejdskraft og et større fokus bæredygtig produktion.
De fem strategiske indsatser i MADE FAST er bæredygtig produktion, værdikædeoptimering, agile produktionssystemer, digitalisering af produktionsprocesser, samt digital læring og træning.
MADE afholder med jævne mellemrum arrangementer med varierende temaer. Langt de fleste arrangementer henvender sig direkte til ledere og medarbejdere i danske produktionsvirksomheder, og med en intuitiv kalender over events og workshops, kan interesserede virksomheder næsten altid finde ny viden gennem MADE.
Publikationer
Demonstrationsprojekter
MADE har gennemført en række skræddersyede demonstrationsprojekter og klyngeprojekter til at løse konkrete virksomhedsudfordringer:
Opsamlingsrapport
MADE samler løbende op på sine erfaringer med teknologiimplementering og sin gevinst for dansk erhvervsliv:
Projektdata
Projektet
Manufacturing Academy of Denmark (MADE)
MADE - Manufacturing Academy of Denmark
2012-2023
2012-2018: 12 mio. kr.
2019-2023: 15 mio. kr.
Projektansvarlig
Nigel Edmondson
Direktør
21 43 46 78
nfedmondson@made.dk
Kontakt
