Accelerator baner vejen for flere unge kvindelige ledere

Ligestilling på ledelsesgangen styrker dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Derfor skal flere kvinder gøre karriere som ledere - også blandt de mange små og mellemstore virksomheder i Danmark, hvor ledelses- og diversitetsudfordringen er særligt udtalt.
Projektets topprioriteter
At etablere nye ledelsesakademier.
Det gøres med fokus på Fyn og Jylland, hvor der skal udbydes intensive ledelsesforløb for unge kvinder i alderen 18-34 år. Akademierne giver deltagerne netværk og sparring med erfarne ledere fra erhvervslivet – og accelererer dermed deltagernes vej mod karrierens første lederstilling.At skabe en digital læringsplatform for unge ledelsestalenter.
Platformen samler og præsenterer ledelsesværktøjer, videoer og artikler, som gør læring om ledelse mere tilgængelig på tværs af geografi og tidspunkter.At skabe netværk og fremvise kvindelige rollemodeller fra erhvervslivet.
Det gøres blandt andet ved at facilitere inspirationsarrangementer, workshops og mentorordninger, der bygger bro mellem unge kvinder og de danske virksomheder, hvor karrieremulighederne er mange og store.
Der er alt for få kvindelige ledere i dansk erhvervsliv. Derfor arbejder Female Leadership Academy aktivt med at gøre lederrollen mere attraktiv og inspirere og engagere flere yngre kvinder til at kaste sig over lederrollen som karrierevej.
Det står nemlig skidt til i Danmark. Vi halter efter vores nordiske naboer, når det kommer til kvinder i ledelse. Kun 16 procent af direktørstillingerne i små og mellemstore virksomheder besiddes af kvinder, og blandt unge mellem 18-34 år, ønsker kun 20 procent af kvinderne at blive ledere.
Årsagerne dertil er flere, men mange peger især på manglende rollemodeller og relaterbare ledelsesstile som de største barrierer.
Female Leadership Academy kalder på forandring
Med initiativet Female Leadership Academy skal de kedelige tendenser ændres. Med en målrettet accelerator for flere unge kvinder i ledelse, vil projektet skabe en national bevægelse, der inspirerer, udvikler og forbinder unge kvinder ind i ledelsesdisciplinen – særligt blandt de små og mellemstore virksomheder i Danmark, hvor potentialet særligt er stort.
Styrket ledelsespipeline i hele landet
Mens der allerede er ret stort fokus på kvindelige ledere – og støtten til dem – i Hovedstadsområdet, så ser det anderledes ud, når man rykker vestover.
Derfor kommer Female Leadership Academy især til at fokusere på Fyn og Jylland for at styrke den næste generation af kvindelige ledere i hele landet.
Samlet set udfører Female Leadership Academy sit arbejde på særligt tre områder: ledelsesakademier, en digital læringsplatform og en intensiveret indsats for at samle netværk, inspiration og rollemodeller fra erhvervslivet
Ledelsesakademier:
Female Leadership Academy kommer til at bygge videre på tidligere succeser med ledelsesakademier, der skal gøre kvindelige ledelsestalenter til kompetente ledere i fremtiden.
I praksis er ledelsesakademierne en intensiv læringsrejse, hvor deltagerne over tre måneder gennemgår et forløb med seks moduler.
Her møder de blandt andet en række erfarne ledere, de får praktiske værktøjer og de opbygger netværk, der hjælper dem med at tage deres første skridt mod en lederstilling.
Ambitionen er, at op mod 280 unge kvindelige ledelsestalenter gennemfører akademiet frem mod 2027.
Digital læringsplatform:
Ledelsesværktøjer skal gøres tilgængelige for alle kvinder, der ønsker at blive ledere. Derfor udvikler Female Leadership Academy en digital læringsplatform, hvor unge kvinder kan tilgå inspirationsmateriale, ledelsesværktøjer og onlinekurser.
På platformen findes blandt andet ledelsesmoduler udviklet af topledere og eksperter, webinarer og videoer med inspirerende rollemodeller og så vil der være mulighed for certificering i ledelseskompetencer gennem platformen.
Ambitionen er at op mod 10.000 unge kvinder med interesse for ledelse anvender platformen frem mod 2027.
Netværk og rollemodeller:
For at sikre, at flere unge kvinder ser de små og mellemstore virksomheder i Danmark som en attraktiv karrierevej, kommer Female Leadership Academy til at styrke forbindelsen mellem unge talenter og de mindre danske virksomheder.
Det gøres gennem inspirationsaftener med erfarne ledere, gennem workshops og netværksarrangementer og gennem brobygning til de små og mellemstore virksomheder, der konstant er på jagt efter talentfulde unge ledere og medarbejdere.
Et advisory board der åbner døre
Som led sit arbejde involverer Female Leadership Academy et advisory board med ledere fra blandt andre Salesforce, Microsoft, STARK, Dansk Erhverv og Boston Consulting Group, der alle bidrager med sparring og åbner forskellige døre til erhvervslivet.
Helt overordnet handler Female Leadership Academy i høj grad om at få åbnet de rigtige døre og få fremvist de mange spændende aspekter i det at være leder i en lille eller mellemstor dansk industrivirksomhed.
Female Leadership Academy skal derfor sikre, at flere kvindelige ledere kan blive en del af dansk erhvervsliv og bane vejen for bedre beslutninger, innovation og vækst.

Uddannelse

Netværk

Arrangementer
Desuden skal initiativet understøtte, at unge kvinder får en kortere vej til lederstillinger i de små og mellemstore virksomheder sammenlignet med store koncerner – og at de formår at gribe mulighederne og udfolde sig som dygtige ledere
Alt i alt skal ovennævnte aktiviteter og tiltag arbejde for, at der i Danmark oparbejdes en endnu stærkere talentpipeline, som sikrer, at flere kvinder ser ledelse som en realistisk og attraktiv karrierevej – en ambition der også kan ses af projektets ønske om at 500.000 kvinder eksponeres for initiativet gennem markedsføring og andre kommunikationstiltag.
Forankring sikres af Female Leadership Academy
På den korte bane kommer en masse unge kvinder til at arbejde med ledelse og oparbejde forståelse for de talrige muligheder, som ledelsesdisciplinen rummer.
På længere sigt skal projektet føre til, at flere kvinder får lederstillinger og dermed bidrager til større diversitet, innovation og konkurrenceevne i dansk erhvervsliv.
Og med forankringen hos organisationen Female Leadership Academy kommer projektets erfaringer til at blive en vigtig læring og et afgørende fundament for det fremtidige arbejde i Danmark med at få flere kvinder engageret i lederstillinger – især i de små og mellemstore virksomheder.
Udvalgte projekter

Next Gen
Internationalisering

ProWoC
Internationalisering

NxG 360
Internationalisering

Diversity Commitment
Internationalisering

Et Mere Kønsbalanceret Investeringsmiljø
Internationalisering

Leap Forward
Internationalisering

Danmark I Førertrøjen På Kvindeligt Iværksætteri
Internationalisering

From Founder to Leader
Nye teknologier

Acceleration af kvindelige angelinvestorer
Internationalisering
Projektdata
Projektet
Female Leadership Academy
Female Leadership Academy
2025-2027
2,3 mio. kroner
Diversitet
Industriens Fond arbejder målrettet med at sikre diversitet i dansk erhvervsliv, herunder kønsdiversitet.
Kontakt
Maria Anker Andersen
Direktør
60 57 16 62
contact@female-leadership-academy.com
Eline Gernow
Chief Marketing Officer
27 57 99 39
marketing@female-leadership-academy.com
Kontakt
