Konference om Nye Ledelsesprincipper

Syv nye projekter om ledelse præsenteres ved en halvdagskonference den 29. august 2017. Projekterne henvender sig primært til ledere og andre aktører, der beskæftiger sig med virksomhedsledelse.

Med fokus på nye ledelsesprincipper i dansk erhvervsliv efterspurgte Industriens Fond i foråret nye projektforslag og initiativer inden for ledelse. Det er der kommet syv nye ledelsesprojekter ud af, som præsenteres ved et halvdagsarrangement den 29. august.

Projekterne – hvoraf flere inddrager og uddanner ledere – beskæftiger sig blandt andet med emner som brug af digitale ledelsesværktøjer, risikotagning, lederens tidsallokering og prioriteringer, nye måder at samle ledelsesdata på, samt balancen mellem det kortsigtede driftsfokus og den langsigtede forretningsudvikling.
 

Ny viden og nye værktøjer

Erhvervsledere navigerer i en verden i hastig forandring. Nye teknologier, organisationsformer og ikke mindst forskelligheden i dialog, motivering og samspil mellem ansatte på arbejdspladsen sætter nye rammer ledelsesgerningen. Det skaber et behov for nye dynamiske ledelsesredskaber og kompetencer.

Derfor er der behov for mere viden om, hvilke typer af kompetencer fremtidens leder skal have for at kunne lede succesfuldt og hvordan disse kompetencer i praksis udvikles hos den enkelte leder.
 

Lyt, deltag og lær mere om ledelse

Med ovenstående som det fælles omdrejningspunkt, har Industriens Fond sat syv nye projekter i søen. Flere af projekterne inddrager og uddanner virksomhedsledere og udvikler konkrete værktøjer, som kan bruges i dagligdagen. Den 29. august 2017 præsenteres projekterne på Langelinie Pavillonen i København i tidsrummet 9:00 til 12:00 med efterfølgende frokostbuffet.
 

Dagens program

Dagen indledes med et oplæg om de udfordringer som ledere står over for. Dernæst præsenteres de nye projekter kort i plenum, og efterfølgende besøges projekterne i en “bazar”, hvor der kan uddybes og stilles spørgsmål. Projekterne henvender sig primært til ledere i danske virksomheder og andre aktører, der beskæftiger sig med ledelse. Det vil i øvrigt være muligt at indgå som deltager i flere af projekternes fremadrettede virke.

PROGRAMMET:

  • 08:30
    Registrering og let morgenmad/kaffe
  • 09:00
    Velkomst
    v. Ole Krohn, moderator og finanskommentator, TV2
  • 09:05
    Industriens Fonds fokus på ledelse
    v. Mads Lebech, adm. direktør, Industriens Fond.
  • 09:15
    Ledelsesudfordringen
    v. Bjarne Lykke Sørensen, CEO, Digital Factory, Siemens Nordics & Baltics.
  • 09:45
    Korte pitches fra de nye ledelsesprojekter
  • 10:30
    Besøg projekterne
    Projekterne har hver sin stand i en projekt-bazar. Her kan projekterne besøges ét efter ét baseret på eget interessefelt. Læs kort om de syv projekter her:
    • Ledelses-GPS til en ny tid
      Projektet arbejder med dilemmaer, som ledere ofte skal tage stilling til – og hvorledes selvsamme dilemmaer bedst løses.
      LÆS MERE OM PROJEKTET HER
    • Ledelse i Unoterede Virksomheder
      Projektet kortlægger tidsforbrug og ledelsesmetoder i danske virksomheder og udvikler et benchmarkværktøj, der skal optimere lederes fremtidige tidsallokering.
      LÆS MERE OM PROJEKTET HER
    • Crowdforudsigelser fra frontlinjen
      Projektet udvikler et værktøj, der skal indsamle, strukturere og analysere data fra virksomhedens frontlinjer – og dermed bidrage til kundekendskab og identifikation af trends, trusler og nye muligheder.
      LÆS MERE OM PROJEKTET HER
    • I4L
      Projektet fokuserer på lederes udnyttelse af digitale værktøjer, når virksomheden skal ledes – det kan være i forhold til eksempelvis personale, logistik, organisering, kommunikation eller lignende.
      LÆS MERE OM PROJEKTET HER
    • Dual Vækstledelse
      Projektet arbejder med den svære balance mellem lederens ansvar for kortsigtede resultatmål og det mere langsigtede fokus på forretningsudvikling i virksomheden.
      LÆS MERE OM PROJEKTET HER
    • Risikoens Tveæggede Sværd
      Gennem dataanalyse arbejder projektet med risikotagning i danske virksomheder og skal hjælpe danske ledere til at træffe flere rigtige valg og dermed få mere ud af den risiko som løbes.
      LÆS MERE OM PROJEKTET HER
    • iLEAD
      Projektet vil blandt andet udvikle en app, der kan bidrage til den enkelte leders kompetenceudvikling hvorsomhelst og nårsomhelst.
      LÆS MERE OM PROJEKTET HER
  • 11:50
    Afsluttende opsamling
    v. Mads Lebech, adm. direktør i Industriens Fond
  • 12:00
    Stående frokost og netværk
     

Tilmelding

Ledelseskonferencen er åben for alle og henvender sig til ledere og andre aktører, der beskæftiger sig med ledelse i dansk erhvervsliv. Tilmeldingsfristen er desværre overskredet.

Projekt data

Tid og sted

Konferencen afholdes som et halvdagsarrangement på Langelinie Pavillonen i København.

Dato:
29. august 2017

Tidspunkt:
9:00 – 12:00

Adresse:
Langelinie Pavillonen
Langelinie 10
2100 København Ø

Tilmelding

Konferencen er åben for alle, men henvender sig først og fremmest til ledere i danske virksomheder og andre aktører, der beskæftiger sig med ledelse i erhvervslivet. Tilmeldingsfristen er desværre overskredet.

Projekterne

Projekterne omhandler blandt andet brugen af digitale ledelsesværktøjer, risikoanalyse, systematisk tidsallokering og værktøjer til bedre markedskendskab. Læs mere om projekterne via de tilhørende links nedenfor.

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til konferencen, så kan du kontakte Industriens Fond.

Kira Weis Klinke
Projektkoordinator
Telefon: 70 20 92 08 (Fondens hovednummer)

Find vej

Temaindkaldelse

De nye projekter som præsenteres den 29. august 2017 er alle blevet skabt som følge af Industriens Fonds temaindkaldelse om nye ledelsesprincipper i dansk erhvervsliv. Industriens Fond udbyder med jævne mellemrum temaindkaldelser – dem kan man læse om her.

INSPIRE 2016

Industriens Fonds temaindkaldelse om ledelse udsprang blandt andet af fondens dialog med erhvervsledere fra industrien. Den dialog blev først og fremmest udført ved arrangementet INSPIRE 2016, som blev afholdt i oktober sidste år.

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.