Hvor er de kvindelige iværksættere?

At kønsfordelingen er skæv inden for iværksætteri er næppe en overraskelse for nogen. Sådan har det været siden ruder konge var knægt. Hvad der til gengæld kan komme bag på mange er, at der stort set ikke sker forandringer.

For selvom kvindelige iværksættere leverer attraktive resultater, der ofte er bedre end det, som mændene præsterer, så viser data fra Unconventional Ventures, at kun 1,3 procent af al den venturekapital, der blev investeret i danske iværksættervirksomheder i 2023, blev investeret i virksomheder grundlagt af kvinder.

Til sammenligning blev 6,1 procent af venturekapitalen investeret i iværksættervirksomheder, hvor grundlæggerne havde forskellige køn, mens hele 92,6 procent blev investeret i virksomheder, hvor alle grundlæggerne er mænd. Og sådan har billedet – i grove træk – set ud i årevis.

Seks spørgsmål og seks svar der kan bryde den onde cirkel

At tallene tager sig ud på den måde, kan ingen være tilfredse med. Den onde cirkel skal brydes og i det lys har Industriens Fond igangsat en række initiativer, der arbejder med diversitet i dansk erhvervsliv – herunder den uhensigtsmæssige kønsfordeling i det danske iværksættermiljø.

Et af de projekter som fonden har sat i gang, er Danmark I Førertrøjen På Kvindeligt Iværksætteri. Som navnet mere end antyder, så handler projektet om at styrke kvindelige iværksætteres kapitalrejsning og globale vækst.

Projektet ledes af Jeanette Carlsson fra Tech Nordic Advocates, og vi har derfor stillet seks spørgsmål til Jeanette for at få et tydeligere billede af de udfordringer og problemer, som kvindelige iværksættere møder på vejen mod succes. Men i høj grad også for at få nogle bud på de muligheder og tiltag, der kan vende udviklingen:

Hvorfor er der så få kvindelige iværksættere sammenlignet med mænd?

Det er et enkelt spørgsmål at stille, men det er lidt mere komplekst at besvare. For der er flere årsager og nogle af dem hænger tæt sammen.

Helt overordnet – fordi der er relativt få kvindelige iværksættere – så mangler der kvindelige rollemodeller. Der er ganske enkelt for få at spejle sig i og for få forbilleder.

Så kvinderne fylder generelt for lidt i det danske startup-økosystem, og det er jo desværre en selvforstærkende tendens. Hvis ikke udviklingen vendes hurtigst muligt, så vil antallet af kvinder inden for iværksætteriet vedblive med at være lavt.

Og konsekvenserne er mange. For eksempel betyder det, at hele økosystemet og også de mange formelle og uformelle netværk er alt for mandsdominerede.

Det samme gælder for de støttemuligheder, som findes i Danmark. Også dér er der for få kvinder, og det reducerer adgangen til hjælp og økonomisk støtte for de kvindelige iværksættere.

Sidst, men absolut ikke mindst, er det vigtigt at se på adgangen til kapital. For selvom robust data gennem flere år har vist, at return on investment på investeringer i kvindelige iværksættere er højt, så er hele miljøet omkring kapitalrejsning et mandsdomineret univers, hvor mange investorer, især business angels og venturekapitalister er mænd. Konsekvensen er, at der investeres alt for sjældent og alt for lidt i de kvindelige iværksættere. Også selvom potentialerne er store.

Hvorfor er det vigtigt, at vi får flere kvindelige iværksættere i Danmark?

Danmark har brug for iværksættere af alle slags. De er med til at drive den teknologiske udvikling og skaber produkter og løsninger, der gavner kunder overalt i verden. Og så er iværksættere med til at skabe stærke konkurrencedygtige virksomheder til gavn for Danmark.

Derfor har vi brug for alt iværksættertalent herhjemme, hvis vi skal være frontløbere inden for teknologi, innovation, grøn omstilling og på andre vigtige agendaer. Og det skal vi. For det er nogle af de faktorer, der gør Danmark og dansk erhvervsliv i stand til at konkurrere internationalt og skabe bæredygtig vækst.

Men som det er i dag, hvor der i høj grad mangler diversitet i det danske iværksættermiljø, så går vi glip af en masse talent. Herunder en kæmpestor gruppe bestående af kvindelige iværksættertalenter.

På nuværende tidspunkt er det kun hver fjerde nye iværksætter i Danmark, som er kvinde. Det er ganske enkelt ikke godt nok og den slags tal bidrager jo ikke med flere rollemodeller og positive ringe i vandet.

Og det er vildt ærgerligt, for talentet er der. I min dagligdag, hvor jeg blandt andet står i spidsen for et internationalt vækstprogram for kvindelige iværksættere, møder jeg mange dygtige, professionelle og ambitiøse kvinder, der driver nogle vildt spændende teknologitunge virksomheder med kæmpe vækstpotentiale.

Så jeg tør godt konkludere, at det ikke skorter på kvindeligt iværksættertalent, men at det til gengæld skorter på opbakning til disse talenter. Og det er jo desværre også det tallene viser igen og igen. Så det handler ikke så meget om, hvor de kvindelige iværksættere er. Det handler meget mere om at få bakket dem bedre op, så potentialerne forløses og væksten buldrer derudaf.

For Danmark som land og samfund er det også vigtigt, at kvinderne får en større rolle. På nuværende tidspunkt ser vi primært innovation som drives af mænd og som dermed typisk retter sig mod mænd. Men det er alt for snæversynet. Diversiteten skal øges, så vi får meget mere mangfoldighed i innovationen, så nye idéer i fremtiden kan bidrage til at løse presserende globale problemer. Altså et innovations- og iværksættermiljø, der er repræsentativt for det land og den verden, vi lever i og som dermed sikrer, at der innoveres af alle og løses problemer for alle.

I det lys er det afgørende, at alt iværksættertalent får gode udviklingsmuligheder. Og sådan er det altså ikke i dag, hvor det for eksempel er både ufornuftigt og urimeligt, at kvindelige iværksættere på mange måder forfordeles.

Er det et særligt problem når det handler om teknologitunge iværksættere?

Ja. Mest fordi teknologibranchen er så mandsdomineret, som den er. Der findes ikke en snuptagsløsning til den problemstilling. For den er resultatet af en mangeårig fødekæde, hvor det mestendels er mænd, der har uddannet sig og arbejdet inden for naturvidenskab, ingeniørkunst, informationsteknologi og håndværksfagene, hvor megen teknologi både udspringer fra og anvendes i praksis. Sidenhen er nogle af dem blevet ledere og ejere i dansk erhvervsliv og måske også – med tiden – investorer.

Selvom der efterhånden sker forandringer inden for de teknologitunge brancher, så er forbedringerne for små og det går alt for langsomt. Så det er alt for dyrt for Danmark bare at vente på, at kønsdiversiteten øges hen over de kommende årtier. Der skal meget mere fart på, ellers koster det konkurrenceevne.

Derfor skal de teknologitunge emner, brancher og virksomheder have en helt anden og mere positiv plads i vores fælles diskurs. Vi skal gøre op med gængse formodninger om, at man skal være en kedelig – ofte mandlig – nørd for at bidrage til innovation og iværksætteri inden for eksempelvis digitalisering, kunstig intelligens, cybersikkerhed, 3D-print, kvantefysik eller på andre teknologitunge områder.

Og så skal gamle floskler om, at kvinder undertiden er ”bange” for teknologi eller ikke finder de teknologiske landvindinger manes til jorden. Og det kan kun gå for langsomt.

Hvad er i din optik de tre største udfordringer i forhold til at øge antallet af kvindelige iværksættere i Danmark?

For det første er der et problem med skiftende regeringers manglende forståelse for udfordringen og dens konsekvenser for Danmark. Vi skal som land have en slagkraftig langsigtet strategi på området, en gennemtænkt handlingsplan for eksekveringen og tilstrækkeligt med midler til at gøre tankerne til virkelighed.

Mange andre lande er forud for Danmark med strategier, som leverer resultater på det her felt. Dem kunne vi sådan set bare kopiere. For eksempel har et land som Canada flyttet sig rigtig meget på få år. En nem løsning kunne derfor være at skele dertil.

For det andet, så er der et problem med det danske startup-økosystemets manglende opbakning til kvindelige iværksættere. Der skal gøres meget mere meget hurtigere for at ændre forholdene, som de ser ud i dag. En genvej i den sammenhæng er særlige programmer, der målrettet hjælper med at udvikle kvindelige iværksættertalenter og bidrager til at øge deres globale afsætning og vækst.

For det tredje, så skal de kvindelige iværksættere have bedre adgang til kapital. Det er indtil videre ikke lykkedes for de private investorer at finde en løsning på den udfordring. Og det tilfalder heller ikke kun dem at løse opgaven. Men uanset hvem, der gør det, og hvordan det gøres, så skal der ske markante forbedringer af de kvindelige iværksætteres muligheder for at tiltrække investeringer.

Kapitalrejsning er en udfordring for mange iværksættere – hvordan arbejder I konkret på at øge investorernes interesse for kvindelige iværksættere?

Vi lancerede i 2022 vores egen Diversity Venture Fund. Her matches kvindelige iværksættere med danske og internationale investorer, der har forpligtet sig til at investere i kvindelige iværksættere.

Der er nu mere end 30 investorer i Diversity Venture Fund, som alle forstår værdien af et mere forskelligartet deal flow.

Hvad forventer du dig af regeringens kommende iværksætterstrategi?

Jeg synes, at en national dansk iværksætterstrategi skal arbejde målrettet på at give de kvindelige iværksættere et kraftigt boost. Det kræver, at der især sættes ind på tre områder:

Det skal sikres, at alle køn har lige adgang til kapital. Der skal laves ambitiøse acceleratorprogrammer målrettet kvindelige iværksættere. Og så skal der undervises mere i entreprenørskab.

Og så håber jeg, at iværksætterstrategien bliver noget andet, noget mere og noget bedre end bare en overordnet rammeaftale, der siger alt det rigtige, men som ikke fører til reelle forandringer.

Vi har brug for en strategi med fokus på gode løsninger, der understøttes af en ambitiøs eksekveringsplan, der kan bane vejen for konkret handling og tydelige målsætninger. Og så skal vi sørge for at få skabt de rammer, der skal til for, at de kvindelige iværksættere kan forløse det fulde potentiale til gavn for os alle sammen.

For eksempel synes jeg, at regeringen skal investere i en kapitalfond for kvindelige iværksættere, så der ikke kun findes lånemuligheden via EIFO, som vi allerede kender i dag. Derudover ville det også være godt med langsigtet finansiering af inkubatorer og acceleratorprogrammer, der er specialdesignede til at hjælpe kvindelige iværksættere med opstart, kapitalrejsning, opskalering og vækstskabelse.

Jeg mener helt klart, at vi som samfund skal investere markant i det, der skal til for at skabe diversitetsforbedringer, flere konkurrencedygtige iværksættervirksomheder og bedre investeringsbeslutninger. Det skal gøres hurtigst muligt og heldigvis er det penge, som vil være godt givet ud og komme mange gange igen.

Således lød de seks svar fra Jeanette Carlsson, der står i spidsen for projektet Danmark I Førertrøjen På Kvindeligt Iværksætteri.

Mens hun, og mange andre, med stor interesse går og venter på vores fælles danske iværksætterstrategi, så fortsættes arbejdet med diversitet i iværksættermiljøet ufortrødent gennem en række forskellige initiativer.

For eksempel arbejder Leap Forward intenst med at skabe vækst i kvindeligt ledede startups, mens initiativer som Diversity Commitment og Angella Invest især kigger på de investor-udfordringer, som Jeanette Carlsson – og mange andre – gentagne gange har peget på.