Pilotordning skal skabe nye vækstprojekter

Afsluttet
Nye teknologier

Tætte partnerskaber mellem universitet og erhvervsliv har accelereret teknologiudviklingen blandt danske startups.

Der er ikke mangel på innovation blandt teknologiske startups i Danmark. De får mange gode idéer. Men til tider mangler den rette support til at disse idéer udvikler sig til banebrydende løsninger.

Med etableringen af DTU Skylab i Lyngby er rammerne på plads til at tilbyde startups de rette forudsætninger for at udvikle pilotprojekter og fremstille prototyper, som når ud på markedet. Og med Skylab Pilots bringes også de rette kompetencer ind i ligningen.

Skylab Pilots katapulterer gode idéer

Skylab Pilots var et ambitiøst udviklingsforløb for deeptech-startups, som havde til formål at modne og målrette nye teknologier mod reelle behov i industrien og samfundet.

Projektet var baseret på nye partnerskaber mellem iværksættere, etablerede virksomheder og videns- og forskningsmiljøer, som dannede grobund for innovativ nyskabelse og væsentlige forbedringer i forhold til eksisterende løsninger.

Skylab Pilots accelererede udviklingen af deltagernes idéer frem til et demonstrationsstadie og gav dem mulighed for at få tryktestet og valideret deres løsninger.

Skylab Pilots i fem faser

Projektet arbejdede over fem faser. I projektets første fase identificeredes særligt teknologitunge og ambitiøse startups og virksomheder.

I anden fase udvalgtes hver år fem startups og fem små eller mellemstore virksomheder, der skulle indgå mere målrettet i projektet.

I tredje fase bemandedes det team, der skulle bistå virksomhederne med at vokse. Blandt andet blev DTU-studerende rekrutteret og koblet på hvert projektpartnerskab. Der gennemførtes derudover et intensivt planlægnings- og afklaringsforløb for hvert projektpartnerskab og der blev etableret et advisory board. Ligeledes rekrutteredes konsulenter og eksperter fra eksterne konsulenthuse.

Der arbejdes intenst med innovation og iværksætteri i de moderne lokaler på DTU Skylab.

I fjerde fase blev der bygget og testet prototyper og demonstrationsanlæg i de enkelte projektpartnerskaber. Det foregik i DTU Skylabs på det tidspunkt nybyggede udviklingshal. Efter cirka seks måneders udviklingsforløb vil de nye produkter være validerede, og fasen blev afsluttet med en demo-dag, hvor de opnåede resultater blev demonstreret.

Projektets sidste fase bestod af evaluering og bistand til fundraising samt vejledning til, hvordan virksomhederne kan indgå i andre vækstprogrammer eller eksporttiltag.

Erfaringer fra Skylab Pilots er meget værd

Med projektet er der skabt en ny valideret model for, hvordan der tænkes og organiseres partnerskaber mellem universitetsiværksættere og danske virksomheder.

Med denne model kan også små og mellemstore virksomheder få bedre adgang til ny viden og nye teknologier, ligesom projektet har medvirket til, at der kommer endnu mere kommerciel værdi ud af universitetet.

Projektdata

Projektet

Projektnavn:
Skylab Pilots

Projektejer:
Danmarks Tekniske Universitet

Periode:
2020-2024

Støttet med:
9,8 mio. kroner

Hvad er Skylab?

Skylab, som er hjemsted for Skylab Pilots, er en af Danmarks største samlingssteder for iværksættere og er placeret på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby.

Kontakt

Morten Mommsen

Projektleder

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.