Målrettet indsats for kvindelige ukrainske iværksættere
Målrettet iværksætterindsats for ukrainske kvinder, har rustet kvinderne til at få en bedre tilværelse og samtidigt bidraget til at løfte og mangfoldiggøre det danske startup-økosystem.
Projektets resultater
Har understøttet væksten hos kvindelige ukrainske iværksættere i Danmark.
Har arbejdet på at bygge bro mellem ukrainske iværksættere og det danske startup-miljø.
Har styrket relationerne mellem ukrainsk erhvervsliv og dansk erhvervsliv.
Tusindvis af ukrainske flygtninge er kommet til Danmark. Og flere kommer løbende til. Der er især tale om ukrainske kvinder og deres livssituation er sårbar og de skal have hjælp på mange forskellige måder.
Vigtigt er det derfor at understøtte ukrainernes selvtillid og mentale styrke. Det er en grundforudsætning for at hjælpe dem. Det kan blandt andet gøres ved at sætte deres eksisterende kompetencer i spil – og det vil, ud over at være til gavn for dem selv, også være til gavn for det danske erhvervsliv og på sigt også for Ukraine.
Ukrainske kvinder vil gerne engagere sig
Erfaringer fra private og offentlige aktører viser, at hovedparten af de nytilkomne ukrainere ønsker at styrke deres kompetencer og integrere sig på det danske arbejdsmarked. Blandt andet som iværksættere.
Derfor gik Danske Iværksættere og Industriens Fond sammen om at designe en målrettet iværksætterindsats, rettet specifikt mod ukrainske kvinder her i Danmark.
Indsatsen har givet ukrainske kvinder mulighed for at tilegne sig kompetencer til at skabe vækst og beskæftigelse her i Danmark. Og desuden er der skabt en hub, der arbejder specifikt med emnet.
Derudover skal indsatsen også styrke det dansk-ukrainske samarbejde på kort og langt sigt, så samarbejdet mellem Danmark og Ukraine yderligere udvikles. Det kan blandt andet handle om øget samarbejde og udveksling af produkter, mere samhandel, kompetenceudvikling og meget andet inden for rammerne af iværksætteri.
Målet er også, at indsatsen forankres i hele Danmark, så de ukrainske kvinder får attraktive og gode muligheder for at starte virksomhed overalt i Danmark og derfra også får hjælp til at drive forretningen og skabe vækst – uanset hvor man bor.
Aktiviteter der understøtter ukrainske kvinders iværksætterdrømme
I praksis gennemførtes iværksætterindsatsen for ukrainske kvinder via en række konkrete aktiviteter.
- Konferencer:
Internationale og nationale konferencer og events hjalp de ukrainske kvinder med at blive selvforsørgende gennem iværksætteri. På konferencerne blev der bygget bro mellem de ukrainske kvinder og nogle af de aktører der kan hjælpe dem – herunder virksomheder og brancheorganisationer.
- Delegationer:
Der gennemførtes forskellige former for delegationer, hvor økosystemer, hubs og iværksættermiljøer mødte hinanden og udvekslede viden, erfaringer og netværk.
- Rundbordssamtaler:
Her deltes erfaringer fra projektet – og andre tiltag – med blandt andre iværksætterøkosystemet og forskellige organisationer, der i forvejen arbejder med erhvervsliv, vækst, flygtninge og lignende.
- Vidensproduktion:
Projektet samlede viden om flygtninge som iværksættere og bruger i dag den viden til at højne succesraten for de ukrainske kvinder.
- Opsamling:
Der er dataopsamlet og evalueret undervejs i projektet med henblik på hele tiden at forbedre projektets arbejde med at understøtte de kvindelige ukrainske iværksættere i Danmark.
Projektets overordnede succeskriterium har været at styrke ukraineres vej mod selvforsørgelse. Dette er gjort ved at tilbyde dem kompetenceudvikling gennem de velstrukturerede workshopforløb.
Det er kompetencer, der kan bringes i anvendelse i etablering af egen virksomhed, etablering af underleverandører i Ukraine samt på sigt kan bringes i anvendelse i forbindelse med genopbygningen af Ukraine.
Udvalgte projekter
ProWoC
Internationalisering
Acceleration af kvindelige angelinvestorer
Internationalisering
Danmark I Førertrøjen På Kvindeligt Iværksætteri
Internationalisering
Diversity Commitment
Internationalisering
Leap Forward
Internationalisering
Danish Ukrainian Business Council
Internationalisering
Projektdata
Projektet
Iværksætterindsats for ukrainske kvinder
Danske Iværksættere
2023-2024
1,0 mio. kroner
Rapport
Projektet har undersøgt hvordan det er gået med ukrainske iværksættere i Danmark.
Diversitet
Gennem en række projekter og aktiviteter arbejder Industriens Fond for at øge mangfoldigheden i dansk erhvervsliv – herunder også blandt iværksætterne i Danmark.
Kontakt
Projektejer:
Peter Joakim Kofler
Formand
40 40 40 04
peter@d-i-f.dk