Kompetencer skal løftes inden for kunstig intelligens

Aktiv
Nye teknologier

AI Danmark skal styrke erhvervslivets arbejde med kunstig intelligens. Bl.a. gennem 100 konkrete virksomhedsforløb, der skal lede til nye innovative produkter og services.

Projektets topprioriteter

  1. Fremme udviklingen og udnyttelsen af AI blandt danske SMV’er.

  2. Styrke AI-baseret iværksætteri.

  3. Gøre Danmark til frontløber inden for kommerciel udnyttelse af AI.

Danmarks skal realisere sit AI potentiale

Kunstig intelligens (AI) er en af tidens mest transformative teknologier. AI har allerede forandret alt fra forbrugerelektronik til analyser af sundhedsdata, men teknologiens enorme potentiale er langt fra indfriet. Analyser anslår, at Danmark kan øge sit årlige BNP med op mod 35 milliarder kr. i 2030, hvis både samfund og erhvervsliv formår at høste potentialet.

Danmark er imidlertid udfordret af manglende investeringer, viden og afklaring om mulighederne. Også på talentfronten er der udfordringer, idet Danmark vil mangle 20-80.000 AI-talenter i 2030, hvis den nuværende udvikling fortsætter. AI Denmark har til opgave at adressere netop disse udfordringer og på lidt længere sigt at spille en aktiv rolle i skabelsen af nye AI-fokuserede virksomheder.

Balance mellem muligheder og etiske dilemmaer

AI’s styrker ligger blandt andet i teknologiens evne til at genkende mønstre, at skabe værdi af store datamængder, automatisere processer og produkter og forbedre brugeroplevelser. Desuden kan AI være en vigtig drivkraft for den grønne opstilling, fx ved at forlænge produkters levetid eller ved at analysere den miljø- og klimamæssige impact af produktionen og optimere på baggrund af data.

Virksomheder skal dog også tage højde for de mange etiske dilemmaer, der er forbundet med teknologien og sikre, at teknologien skaber positiv værdi for borgere, kunder og samfundet snarere end det modsatte. Også her skal AI Denmark hjælpe på vej.

Konsortium, Academy og Community

Projektet består af et konsortium af nøglemiljøer inden for forskning, uddannelse og forretningsudvikling, og vil over en treårig periode udvikle en række initiativer. Projektet vil blandt andet oprette et AI Academy med 120-150 skræddersyede virksomhedsforløb, som skal give virksomheder konkrete erfaringer med implementering af AI i deres forretning.

Projektet har ambitioner om at tiltrække mindst 300 studerende til virksomhedsforløbene. Her er målet at skabe nye innovative løsninger i virksomhedernes forretning, og derigennem fremme puljen af kommende AI-talenter. Derudover vil der hvert år blive afholdt et nationalt AI Challenge Denmark event, hvor de mest lovende SMV AI-aktører konkurrerer om en fuld finansieret rejse til Silicon Valley.

Et nyoprettet AI Community vil desuden samle alle initiativer, events og netværk på tværs af indsatsen samt lede udviklingen af en digital virksomhedsguide om AI løsninger. Guiden bliver en del af en større læringsplatform med værktøjer til inddragelse af ikke-tech-faglige medarbejdere og vil indeholde cases, videoer, podcasts m.m.

Projektet henvender sig til danske SMVer, der arbejder inden for fremstillings-, teknologi- og serviceindustrien.

Projektdata

Projektet

Projektnavn:
AI Denmark

Projektejer:
Teknologisk Institut

Periode:
2020-2023

Støttet med:
34,5 mio. kr.

PROJEKTPARTNERE

Projektet udføres af Teknologisk Institut i samarbejde med en række aktører:

TEMAINDKALDELSE

Projektet er skabt i kølvandet på Industriens Fonds temaindkaldelse om “Datadreven Vækst”.

KONTAKT

Projektejer
Anne-Lise Høg Lejre
Direktør, Produktion og Innovation
Teknologisk Institut
alh@teknologisk.dk
72203116

Projektansansvarlig
Peter Lemcke Frederiksen
Seniorprojektleder
Teknologisk Institut
plf@teknologisk.dk
72202074

Kontakt

Morten Mommsen

Projektleder

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.