Tekstil kan nu få digitalt pas

Mange steder i dansk erhvervsliv arbejdes der med bæredygtig produktion og ansvarligt indkøb. Det er noget kunderne i stigende grad efterspørger, og som myndigheder stiller krav om i stadigt større omfang.

Men arbejdet med bæredygtighed er svært. Og det rækker langt ud over virksomhedens egne fire vægge. Mange bæredygtighedsudfordringer findes nemlig især i Scope 3, altså ude i værdikæden hos virksomhedens leverandører. Det er dér, at mange vigtige spørgsmål kan besvares: hvem har lavet produktet, hvordan er det lavet, hvor kommer materialerne fra, og hvilke konsekvenser har produktionen haft for mennesker, dyr, planter og miljøet generelt?

”Det er den slags spørgsmål, som vi nu kan hjælpe vores kunder med at besvare. Vi har sat alle vores kompetencer i spil, så vi, med stort produktkendskab og stærke evner inden for teknologi og datahåndtering har udviklet et såkaldt digital product passport, der indeholder alle relevante oplysninger om et produkt og dets rejse fra råmateriale til slutprodukt,” siger Birgitte Holgaard Langer, der er Business Development Director i lædervirksomheden SPOOR og refererer til SPOORs nylige samarbejde med designhuset Fritz Hansen og tech-virksomheden MiCollect.

Samarbejdet mellem de tre virksomheder er mundet ud i et nyt pilotprojekt, hvor møblerne på Danish Crowns hovedkontor har en chip indarbejdet. Alle og enhver kan scanne chippen med en smartphone og på den måde se alle relevante oplysninger om blandt andet stolens læder – hele vejen fra græssende ko til smuk stol.

”Vi er meget drevet af vores interesse i, og ønske om at skabe positive forandringer på hele ESG-området. Og vi kan heldigvis også mærke, at markedet går i den retning. Vi har eksisteret i tre år, og i den periode er interessen for transparens og sporbarhed kun vokset. Nu forstår folk i højere grad, hvad vi taler om, og kan se værdien af vores løsninger,” siger Birgitte Holgaard Langer og peger på, at de nye muligheder for at dokumentere produkters oprindelse og karakteristika giver nogle helt særlige muligheder og konkurrencefordele:

”Vores sporbarhed og ESG-data understøtter vores kunders ønske om at kunne kommunikere om alt det usynlige i deres produkter. Det gør, at de konkret kan fortælle, hvad, hvem, hvor og hvordan deres produkter er blevet ansvarligt produceret. Vi er skridtet forbi de gode historier. Med dokumentationen i hånden kan ansvarlige brands reelt vise, at bæredygtige tiltag ikke bare er noget, man snakker om, men rent faktisk er noget man udlever i praksis og kan dokumentere og fremvise.”

Teknologineutralitet

Hos SPOOR holder Birgitte Holgaard Langer og hendes kollegaer konstant øje med markedet og de teknologiske muligheder, som omgiver virksomheden.

”Vi skal selvfølgelig være markedskonforme i den forstand, at vi skal levere vores løsning i nogle formater, som vores kunder kender og forstår. Så vi arbejder mest med excel og databaser på en måde som passer til vores kunders behov og systemer. Men vi ser os også omkring for at se, hvad der sker i andre brancher, og hvilken retning den teknologiske udvikling går i,” siger Birgitte Holgaard Langer og fortsætter:

”I den forbindelse har vi også arbejdet med blockchains. Det er en superinteressant teknologi, der giver nogle unikke muligheder for at arbejde sammen i værdikæderne, og som samtidigt tilføjer nogle nye dimensioner i forhold til blandt andet cybersikkerhed, distribution af data og varernes ægthed. Men jeg oplever ikke endnu, at vores kunder efterspørger egentlige blockchain-løsninger. Der er kun få der interesserer sig for blockchains og endnu færre, der reelt bruger teknologien i praksis. Og så dur det ikke rigtigt, fordi netop volumen er afgørende for, om blockchains er en god og værdiskabende idé. Og dertil er det vigtigt at huske på, at når vi ser på tekstilindustrien og de kreative erhverv over en bred kam, så er der tale om små og mellemstore virksomheder, der helt naturligt har fokus på den daglige drift og som, forståeligt nok, ikke kaster sig over eksplorative blockchainprojekter. Guleroden er ganske enkelt ikke stor nok endnu.”

Den analyse kan Brian Christensen fra Industriens Fond godt nikke genkendende til. Han har været projektleder på en række af fondens blockchain-projekter, og også han ser modenheden som en udfordring.

”Vi har arbejdet med blockchains i flere forskellige brancher. Blandt andet i byggebranchen, i vindmølleindustrien og i fødevaresektoren. Og her er tendenserne de samme. Mange kan godt se potentialet i blockchain-teknologien. Også de små og mellemstore virksomheder. Men derfra, og så til at tage springet fuldt ud, der er simpelthen for langt. Virksomhederne har snuden i sporet og driften har højere prioritet end dristige investeringer i en ukonkret fremtid,” siger han forud for sin deltagelse på årets nordiske blockchainkonference, der i disse dage afholdes i København med fokus på anvendelsen af blockchain i erhvervslivet.

Hos SPOOR er man også opmærksom på, at udfordringerne med blockchains også gælder i andre brancher.

”Der er mange fællesnævnere på tværs af dansk erhvervsliv. Det der driller i én branche, driller også i andre brancher. For eksempel er teknologiforståelse en udfordring, uanset hvad man producerer, og hvilke kunder man har. Men da vi sad sammen med Fritz Hansen og MiCollect og delte tanker og arbejdede på vores fælles løsning, så gik der altså kun tre måneder fra vores første møde til den færdige løsning lå klar. Den bygger på velkendt teknologi, men leverer den transparens og sporbarhed, som kunderne efterspørger. Og jeg forestiller mig da helt sikkert, at vores løsning – med relativt få tilpasninger – kan overføres til andre brancher og sektorer. De har jo også grønne ambitioner og kvalitetsbevidste kunder,” slutter Birgitte Holgaard Langer.

Men er der så fremtid i en fælles blockchain?

Det spørgsmål undersøges gennem initiativet Blockchain Business for Commerce & Design. Projektet har over en årrække beskæftiget sig med blockchain-løsninger inden for livsstils- og designbranchen og har konkret arbejdet med tekstiler, sko og møbler hos en række danske virksomheder.

Blockchain Business for Commerce & Design har netop lagt sidste hånd på en analyse, der skal fungere som et debatoplæg vedrørende potentialer og udfordringer i at benytte blockchain-teknologi til datadeling, når danske virksomheder i nær fremtid skal kunne imødekomme de nye krav, som indgår i EU’s digitale produktpas.

Analysen fremhæver erfaringer fra andre brancher, der viser, at en branche kan gå sammen om at håndtere fælles udfordringer, også selv om branchen er fragmenteret og ikke er voldsomt digitaliseret. På trods heraf er virksomhedernes udfordringer typisk meget sammenlignelige, og det er derfor muligt at gå sammen i og på tværs af brancher – også i utraditionelle partnerskaber.

“Udfordringerne er større end den enkelte virksomhed, og der er gevinster at hente, ved at gå sammen om at løse dem.  Analysen viser, at blockchain-teknologi og andre teknologier, der understøtter digital tillid, kan give branchen en konkurrencefordel på sporbarhed og transparens, så en brancheløsning er bestemt en mulighed,” siger Heidi Svane, der er Head of Digital hos Lifestyle & Design Cluster og står i spidsen for Blockchain Business for Commerce & Design.

Til oktober er Blockchain Business for Commerce & Design vært for to arrangementer, hvor industriens udfordringer og muligheder i forbindelse med det digitale produktpas drøftes og hvor gode løsninger bringes til bordet.