Flere døtre skal overtage familievirksomheden

Når direktørposten overdrages til næste generation i de ejerledede virksomheder, er det kun i 20 procent af tilfældene en datter, der overtager roret, mens kun 13 procent, af børnene, der overtager det kontrollerede ejerskab efter forældrene, er døtre. Den udvikling skal ændres.
4. august 2022
Det går fortsat trægt med ligestillingen i de øverste ledelseslag i dansk erhvervsliv. En udvikling, der også afspejles i de familieejede virksomheder.
Lige nu er der godt 200.000 såkaldte next gens i Danmark, hvoraf halvdelen er kvinder. Men de er stærkt underrepræsenterede i virksomhederne på trods af, at netop denne gruppe kvinder har et særligt ledelsespotentiale:
”Forskning viser, at børn af ejerledere, next gens, har et særligt potentiale for virksomhedsledelse. De har fået det ind fra barnsben ved middagsbordet, og de har ofte en indsigt i virksomhederne. De kender det ansvar, der følger med ledelse, fordi virksomheden ofte er en del af familiens fælles liv. Det potentiale skal vi blive bedre til at udnytte,” siger professor Kasper Meisner Nielsen fra Copenhagen Business School.
Projektet Next Gen – fremtidens ejerledere skal bidrage til, at flere next gens – herunder især gerne flere døtre – får øjnene op for mulighederne for at overtage virksomheden.
Både sønner og døtre skal kunne udfolde deres potentiale til at overtage, udvikle og lede virksomheder. Det skal ske gennem workshops, udviklingsforløb og mentorordninger for next gen. Alt sammen på baggrund af ny forskning om next gen og med fokus på gode rollemodeller.
Diversitet fordrer innovation og konkurrencekraft
”Det er bevist et utal af gange, at diversitet stimulerer innovation, giver en sundere forretning og gavner bundlinjen. Vores konkurrencekraft afhænger i høj grad af vores evne til at tiltrække de rigtige kompetencer, og derfor skal virksomhederne have adgang til den størst mulige talentpulje. Med NextGen-projektet sætter vi ind et sted, hvor det er helt oplagt at tage fat,” siger direktør i Industriens Fond, Thomas Hofman-Bang.
Udvalgte projekter i Industriens Fonds projektportefølje

Next Gen
Internationalisering

Center For Ejerledede Virksomheder
Internationalisering

Ledelse ved ejerskifte
Internationalisering

iLEAD
Internationalisering

Ledelse i Unoterede Virksomheder
Bæredygtig produktion

SMV-Bestyrelsen Som Digital Katalysator
Nye teknologier
Kontakt
Mere information kan fås ved at kontakte fondens sekretariat.
