Kan vi klare os uden Kina?

Virksomheder har til alle tider forholdt sig til sin omverden. Men i takt med at samhandlen er blevet global og forsyningskæder i stor stil flytter varer rundt mellem verdensdelene, så er omverdenen ikke længere bare virksomhedens hjemby eller -land.

Nu er det hele kloden, det handler om. Industripolitikken er blevet international, underleverandører og kunder kommer fra mange forskellige lande, og hvad der sker i udlandet, kan have stor påvirkning på danske virksomheder. Det blev især tydeliggjort under corona-pandemien og gælder i høj grad stadig.

”Vi lever i en tid, hvor vi spiser kriser til morgenmad. Når kriser er et vilkår, er det vigtigt at se på muligheder fremfor begrænsninger. Pandemien er et godt eksempel på, hvordan danske virksomheder omfavnede en krise ved at udvikle nye løsninger, som gjorde dem stærkere og mere modstandsdygtige. Det kræver mod og nytænkning,” sagde Juan Farré, adm. direktør på Teknologisk Institut, da resiliensprojektet Modstandsdygtig.DK holdt konference om virksomheders robusthed og krisehåndtering.

Netop kriseparathed er omdrejningspunktet, når projektet Modstandsdygtig.DK hjælper danske virksomheder med at opbygge et bedre kriseberedskab, mens de samtidigt holder sig klar til at udnytte de forretningsmuligheder, der kan opstå, mens kriser raserer eller i dønningerne derefter.

”Danske virksomheder opererer overalt i verden og både deres produktion og afsætning påvirkes hele tiden af den virkelighed, de befinder sig i. Derfor er de nødt til at være omstillingsparate, så forandringer hurtigt kan gennemføres og nye muligheder gribes, hvis virkeligheden pludselig drejer nye veje. Og det er det, vi hjælper dem med,” siger Troels B. Andersen, der står i spidsen for projektet.

Modstandsdygtighed er mange ting – men først og fremmest evnen til at handle

Danske virksomheder er meget forskellige. Og derfor arbejder de også forskelligt med modstandsdygtighed. Hos NIZE Equipment er forretningen i høj grad bundet op på IT og derfor har virksomheden gennem Modstandsdygtig.DK især fokuseret på gode retningslinjer og beredskabsplaner indenfor cybersikkerhed.

”Det har været et rigtig værdifuldt samarbejde med input fra forskellige vinkler. Input udefra giver overblik og nye tanker, og det har virkelig været godt at få hjælp fra nogle, der er vant til at arbejde med emnet, og som kunne bidrage med ekspertise. Vi er nu mere beredte og på forkant med, hvad der kan ske i fremtiden. Og vi har nu nogle redskaber, vi kan tage frem, hvis der skulle ske noget,” fortæller Mette Meyer Thuesen, der er service- og IT-manager i NIZE Equipment.

Hos virksomheden Skamol har det især handlet om kundernes forventninger til et reduceret klima- og miljøaftryk.

”Vi har fået mere viden om vores restmaterialer. Nu ved vi, hvad de kan bruges til, og hvad de ikke kan bruges til. Og vi har fået en køreplan, så vi kan realisere gevinsterne fra de her materialer. Noget af det gode ved forløbet var, at det var tidssat til at vare to til tre måneder. Det gjorde det meget håndgribeligt. Vi vidste, hvad vi skulle afsætte af ressourcer til det, og vi fik det nødvendige momentum i projektet for at få det gjort færdigt,” siger Søren Axelsen, indkøbs- og logistikchef i Skamol og fortsætter:

”Projektet har gjort os mere robuste i forhold til kravene fra ejere og fra markedet i forhold til vores klimaaftryk.”

Kan vi klare os uden Kina og gas?

Bæredygtighed og cybersikkerhed er nogle af de tematikker, som virksomhederne arbejder med, når det handler om robusthed og kriseparathed. Men paletten af emner er stor.

På den seneste konference i projektet Modstandsdygtighed.DK var der især to emner, der blev behandlet. Dels de danske virksomheders forhold til Kina som produktionsland, dels forbruget af gas og muligheden for, at vi igen, senere på året kan stå med nye udfordringer vedr. forsyningssikkerhed på energiområdet.

Afhængigheden af Kina som underleverandør og produktionsland har længe vakt bekymring hos mange virksomheder. Herhjemme såvel som internationalt. Bekymringen har lagt fundamentet for den såkaldte China Plus One-strategi, der i grove træk handler om, at danske virksomheder mindre ensidigt investerer i Kina og i stedet for kigger mod andre lande og virksomheder, når der skal findes leverandører, etableres forsyningskæder, laves partnerskaber eller bygges produktionsanlæg.

Og i en tid med handelskrige, globale konflikter, hybridkrige og gnidninger mellem stormagter har China Plus One-strategien løbende fået yderligere luft under vingerne. Blandt andet sidste år, da en række lande, herunder landene i EU, blev enige om at sætte diversificering og forsyningssikkerhed højt på dagsordenen i kølvandet på Supply Chain Ministerial Forum 2022.

Tendensen er kendt i dansk erhvervsliv. Virksomheder har i en årrække arbejdet hen i mod at kunne konkurrere med blandt andet de attraktive kinesiske produktionsomkostninger. Og den forbedrede danske konkurrenceevne er så småt ved at kunne mærkes.

”Der er stadig nogle årtier, hvor vi vil være økonomisk afhængige af Kina. Men de store firmaer er begyndt at se på alternative produktionslande. Og teknologier som 3D-print, automatisering og robotter kan gøre os mindre afhængig af den kinesiske produktion,” sagde lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet på Modstandsdygtig.DK-konferencen.

Ud over den kinesiske uforudsigelighed, så er også efterårets behov for gas – eller anden energi – allerede på agendaen hos mange virksomheder.

”Energi er en essentiel del af produktionen rundt omkring i de danske virksomheder, og energiregningen udgør som regel en ret stor del af virksomhedernes samlede udgifter. Så enhver usikkerhed relateret til forsyningssikkerhed og priser på energi generelt præger alle brancher, og det er da også en af de udfordringer, som vi især møder hos de virksomheder, der gerne vil være med i Modstandsdygtig.DK og arbejde med krisehåndtering,” siger Troels B. Andersen fra Teknologisk Institut, der er projektleder på Modstandsdygtig.DK.

Hvad gør vi så ved det?

For virksomhederne er udfordringerne mange. Men løsningerne er ofte markant sværere at få øje på, endsige implementere.

”Det er her, vi kommer ind i billedet. Med udgangspunkt i den enkelte virksomheds konkrete situation skaber vi overblik over dens nuværende modstandsdygtighed. Dernæst udvikler vi nye modstandsdygtige initiativer i virksomheden og lægger en plan for at implementere dem,” siger Troels B. Andersen og fortsætter:

”Vi uddanner virksomhederne, så de bliver endnu bedre til at arbejde strategisk med deres modstandsdygtighed, så de bedre kan modstå nuværende og potentielle kriser. Og så træner vi dem i at agere proaktivt og gribe nye muligheder. Det handler både om klassisk risk management, hvor der reaktivt handles på risici med det formål at øge robustheden, men særligt vigtigt er det også, at virksomhederne bliver gode til at bruge data, scenarie-planlægning og strategisk fremsyn for at kunne tænke i alternativer og agere agilt i forhold til fremtidige kriser og muligheder.”

Industriens Fond har udvidet Modstandsdygtig.DK, så endnu flere virksomheder kan øge robustheden og styrke konkurrenceevnen gennem projektet.