Danske iværksættere på træningslejr i Tel Aviv

Afsluttet
Cybersikkerhed

Projektet trænede danske cyberstart-ups i israelske innovationsmetoder. Projektet var et testforløb, og har blandt andet vurderet, hvilke dele af den israelske innovationsmodel der har størst værdi i en dansk kontekst.

Israel har længe været førende inden for cybersikkerhed. Siden lanceringen af deres nationale cyberstrategi i 2010 har de blandt andet udviklet et stærkt innovationsøkosystem inden for civil cybersikkerhed og besidder i dag en stor faglig ekspertise og evne til at kommercialisere denne viden gennem ambitiøse og værdifulde vækstiværksættere.

Med udgangspunkt i læring fra israelske eksperter har danske iværksættere indgået i et intensivt ugelangt træningsforløb med henblik på at kunne omsætte den israelske model til konkrete metoder og læringsværktøjer i en dansk kontekst.

Givtigt for de danske iværksættere

Under forløbet lærte de danske virksomheder blandt andet om design, skalering, salgsteknikker, internationaliseringsstrategi og andre relevante tematikker på rejsen mod global vækst.

Derudover gav opholdet i Tel Aviv også mulighed for at etablere strategiske partnerskaber med israelske aktører.

I alt deltog ni danske iværksættervirksomheder på turen til Israel og deres erfaringer med opholdet i Tel Aviv har generelt været gode.

Forankring hjemme i Danmark

For at sikre en varig forankring af læringen fra Israel, så deltog også en række aktører fra det danske start-up økosystem i turen til Tel Aviv.

Aktørerne deltog i store dele af forløbet for at trække viden og erfaringer med hjem til Danmark, så de kan gøre en umiddelbar forskel på kort sigt, men også på længere sigt skabe et fundament til en større brobygningsindsats mellem det danske og det israelske cybersikkerhedsmiljø.

Projektdata

Projektet

Projektnavn:
Start-up cyber pilotforløb i Israel

Projektejer:
Innovation Centre Denmark - Tel Aviv

Periode:
2020-2022

Støttet med:
0,7 mio. kroner

PROJEKTPARTNERE

Projektet udføres i et partnerskab med stor erfaring inden for innovation, eksport og cybersikkerhed.

Derudover samarbejdes der med en række samarbejdspartnere, herunder DTU Skylab, Aalborg Universitet, IT-Universitetet og Center for Cybersikkerhed.

CYBERINDSATS

Projektet er en del af Industriens Fonds indsats inden for cybersikkerhed. Læs mere derom her:

Resultater

Projektets evaluering og resultater kan der læses mere om i denne rapport fra Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.

KONTAKT

Projektejer:
Lasse Vinther-Grønning
Direktør
(+972) 548 084 052
lasgro@um.dk

Kontakt

Malene Stidsen

Programchef, Cybersikkerhed

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.