Små virksomheder skal vokse via viden fra universiteterne
Viden skaber vækst. Derfor skal små og mellemstore virksomheder blive bedre til at udnytte ny viden og teknologi fra universiteterne.
Projektets topprioriteter
Styrke samarbejdet mellem universiteterne og de små og mellemstore virksomheder i Danmark.
Løfte innovationshøjden i små og mellemstore virksomheder.
Understøtte et entreprenant mindset i små og mellemstore virksomheder, så innovation og teknologiudnyttelse i højere grad fører til ny forretning, øget vækst og stærkere konkurrenceevne.
Små og mellemstore virksomheder i Danmark orienterer sig ikke nok mod universiteterne. Dermed går de glip af den viden og innovationskraft som universiteterne rummer – og derudover mistes også adgangen til de mange forskellige samarbejdsmuligheder, der byder sig til i relationen mellem universitet og virksomhed.
Med projektet SMV Vækst vil Industriens Fond være med til at åbne dørene ind til den guldgrube af viden som findes på universiteterne og ydermere hjælpe danske virksomheder med at arbejde professionelt og struktureret med innovation og udvikling af egen forretning.
SMV Vækst virker med faseopdelte forløb
Projektet er bygget op i fire faser, der gentages fire gange hen over de kommende år.
Udvælgelse
Onboarding
Inkubation og træning
Forretningsplanen udføres
Projektet forventer at mindst 20 små og mellemstore virksomheder gennemfører forløbet og at det tematiske fokus i SMV Vækst især vil rette sig mod digitalisering og bæredygtig produktion.
Som led i projektet vil mere end 100 studerende fra universitetet desuden bidrage til virksomhedernes – og dermed projektets – fremdrift og succes.
Hør hvordan Simply Chocolate har brugt SMV Vækst.
Hør hvordan HN Group har brugt SMV Vækst.
Hør hvordan Hejmdal har brugt SMV Vækst.
Med en stærk forankring på Danmarks Tekniske Universitet og en tæt organisatorisk relation til de allerede eksisterende uddannelses-, innovations- og forretningsudviklingsinitiativer som findes på universitetet, forventes det, at SMV Vækst over tid indlemmes som en del af de daglige aktiviteter hos DTU Entrepreneurship.
Dermed kommer initiativet i fremtiden til at eksistere som en fast del af Danmarks Tekniske Universitet, der både strategisk og i praksis har stort fokus på iværksætteri, på innovation og på positive bidrag til den teknologitunge del af erhvervslivet.
Relaterede projekter
Projektdata
Projektet
SMV Vækst
Danmarks Tekniske Universitet
2022-2025
3,7 mio. kroner
Innovation
Små og mellemstore virksomheders innovationsevner er et vigtigt element i Industriens Fonds strategi.
Projektpartnere
Kontakt
Projektejer
Marianne Thellersen
Senior Vice President
Danmarks Tekniske Universitet
40 51 44 10
mthel@dtu.dk
Projektansvarlig
Thomas J. Howard
Professor
Danmarks Tekniske Universitet
50 11 59 82
thow@dtu.dk