Innovation og idræt blandes, så væksten blomstrer

Idrættens Innovationslab
Afsluttet
Nye teknologier

Idrættens Innovationslab, der sidenhen er blevet til DIF Innovation Lab, faciliterer innovationssamarbejder mellem erhvervslivet og idrætten.

Idrætten har behov for, at iværksættere og virksomheder tænker i nye produkter, services og teknologier, der kan være med til at udvikle sportsarrangementer og idrætsdeltagelse.

Derfor har Industriens Fond etableret Idrættens Innovationslab sammen med Danmarks Idrætsforbund.

Her kan idrætten og erhvervslivet samarbejde på en ny og mere innovativ måde. Idrættens Innovationslab, Der i dag hedder DIF Innovation Lab, fungerer som en platform og et miljø, hvor virksomheder med interesse for sport og idræt kan udvikle forretningsidéer, nye samarbejdsformer og teste produkter og services i samproduktion med idrættens aktører.

Gode gevinster fra Idrættens Innovationslab

Virksomhedernes gevinster ved at være med i Idrættens Innovationslab har blandt andet været at de fik en øget brandeksponering ved at være forbundet med idrætten og dermed fik adgang til det internationale ry, som dansk idræt har i forhold til at skabe idrætsdeltagelse.

I eksportøjemed har Idrættens Innovationslab dermed styrket disse virksomheders muligheder for at skabe vækst og eksport af produkter og services.

Bredt favnende laboratorium

Idrættens Innovationslab blev etableret i regi af Dansk Idrætsforbund og eksisterer i dag som DIF Innovation Lab.

Målgruppen har hele tiden været iværksættere, små og mellemstore virksomheder, samt specialforbund og andre idrætsorganisationer under DIF-paraplyen. Det gælder fortsat i dag hos DIF Innovation Lab.

To aktiviteter var hjørnestene i Idrættens Innovationslab

Dels blev der arbejdet med eventbaseret innovation hvor virksomhederne fik et konkret event, som de skulle arbejde hen imod.

De skulle arbejde med en uomgængelig deadline, da et sportsevent er planlagt flere år før den egentlige afholdelse. Det gav virksomhederne en stram projektplan og nogle veldefinerede målsætninger, der skabte motivation i virksomhederne.

Desuden blev der arbejdet målrettede med innovative løsninger, hvor iværksættere og virksomheder gennemførte innovationsforløb, hvor de udviklede produkter, services og teknologier i samarbejde med idrætten.

Formålet med dette var at skabe øget idrætsdeltagelse i Danmark, samtidig med at virksomhederne udviklede produkter og løsninger, der kunne øge virksomhedens forretningsomfang i Danmark såvel som i udlandet.

Idrættens Innovationslab har hele tiden haft som ambition, at bidrage med ny viden og metoder inden for innovation og sportsteknologi, så danske iværksættere hurtigt kan omsætte gode idéer til globale eksportsucceser.

Derudover fortsætter Danmarks Idrætsforbund – gennem DIF Innovation Lab – med at innovere til gavn for fremtidige nationale og internationale arrangementer samt generel idrætsdeltagelse hos den danske befolkning til gavn for glæden hos borgerne og for deres generelle sundhedstilstand.

Projektdata

Projektet

Projektnavn:
Idrættens Innovationslab

Projektejer:
Danmarks Idrætsforbund

Periode:
2016-2019

Støttet med:
4,2 mio. kroner

DIF

Idrættens Innovationslab er etableret som et samarbejde mellem Industriens Fond og Danmarks Idrætsforbund (DIF). Forbundet har eksisteret i mere end 100 år, og over årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 61 specialforbund, over 9.000 idrætsforeninger og mere end 1,9 millioner aktive medlemmer.  Besøg forbundet på dets hjemmeside eller opfølgningen til pilotprojektet DIF Innovation Lab.

AFSLUTTENDE RAPPORT

Projektet er afsluttet, og erfaringer og resultater er samlet i en afsluttende rapport samt en resultat- og casesamling.

Kontakt

Kvinde med lyst hår i naturen

Nanna Nyholm

Project Manager