Verdensmål viser vejen for dansk erhvervsliv

Med vedtagelsen af de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, er verdenssamfundet nået til enighed om, hvordan verden skal se ud i 2030.

Med målene som rettesnor har regeringer, myndigheder, institutioner, organisationer, enkeltpersoner og virksomheder siden vedtagelsen i 2015 således kunnet arbejde strategisk med at skabe en bedre verden.

På den baggrund har verdensmålene formet nogle specifikke behov hos indkøbere overalt på kloden. Og med det udgangspunkt kan det globale erhvervsliv også betragte FN’s 17 verdensmål som et katalog over de kommende års efterspørgsel.

Deri ligger et kæmpestort potentiale for de danske virksomheder. Særligt fordi mange af målsætningerne flugter med allerede eksisterende danske værdier og kompetencer.

Dermed har dansk erhvervsliv allerede et forspring, der så yderligere skal udbygges fremadrettet, for at kunne kapitalisere maksimalt på verdensmålene og byde sig til når internationale kunder skal bruge konkrete råd, innovative produkter og kreative løsninger på vejen mod målstregen i 2030.

Hvad er FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling?

Verdensmålene blev vedtaget den 25. september 2015 af 193 lande i regi af De Forenede Nationer og trådte officielt i kraft den 1. januar 2016.

Målsætningerne udgøres af 17 konkrete mål og 169 delmål og skal nås inden 2030. Med vedtagelsen af målene er verdens lande blevet enige om at afskaffe fattigdom og sult, reducere ulighed, sikre bedre uddannelse, sundhed og arbejdstagerforhold og en mere holdbar økonomisk vækst, der kan ske med respekt for klimaet, miljøet og biodiversiteten.

Og så fokuserer målene også på at skabe en mere fredelig og sikker verden med plads til naturen, lav korruption og stærke lokale og internationale institutioner og partnerskaber.

De 17 verdensmål bygger oven på og viderefører de otte Millennium Development Goals, der skulle nås i 2015, men hvor der fortsat er god plads til forbedringer på flere områder.

Hos De Forenede Nationer kan der læses meget mere om verdensmålene, delmålene og processen fra start til mål i 2030.

Danmark og målopfyldelsen

Flere af verdenssamfundets fælles ambitioner harmonerer godt med danske værdier og det demokrati som er opbygget her i Danmark. Derfor er Danmark godt med og langt fremme på flere af de 17 verdensmål, fordi vores samfund og institutioner understøtter en tilfredsstillende udvikling inden for blandt andet fattigdomsbekæmpelse, energiinfrastruktur, innovation og ulighed.

Men træerne vokser ikke ind i himlen. Således er der også flere målsætninger, hvor Danmark præsterer meget dårligt. Mest udfordret er Danmark inden for vores skrantende klimaindsats, vores skadelige forbrug og produktion, samt måden hvorpå vi behandler livet i havet.

Gennem det globale initiativ Sustainable Development Solutions Network måles alle landes indsatser løbende og udviklingen kan følges på SDG Index, hvor det altså også er muligt at følge Danmarks indsats for at nå i mål.

Det er åbenlyst, at der skal mere handling til, for at Danmark kan leve op til verdenssamfundets fælles ambitioner. I den forbindelse har Industriens Fond sammen med 2030-panelet, Danmarks Statistik, Lundbeckfonden, Nordea-fonden, Realdania og Spar Nord Fonden udarbejdet baseline-værktøjet Vores Mål.

Konkret er der i Vores Mål udvalgt nogle nationale danske målepunkter for det danske arbejde med FN’s 17 verdensmål. På den måde er der skabt transparens i Danmarks samlede indsats, så virksomheder – og andre aktører – nu har et velfungerende redskab, hvormed de kan udvælge indsatsområder, måle impact og følge fremgange og tilbagegange på alle relevante områder.

Industriens Fond og verdensmålene

Industriens Fond har arbejdet inden for rammerne af de 17 verdensmål siden lanceringen af målene tilbage i 2015. Med vedtagelsen af verdensmålene er der skabt en global efterspørgsel efter viden, produkter og løsninger, som kan bidrage til, at nå i mål. Fondens arbejde med de 17 verdensmål har derfor fokuseret på, at gøre dansk erhvervsliv bedre til at levere netop det som efterspørgslen kræver, så danske virksomheder har kunnet opnå større markedsandele på et globalt voksende marked.

I praksis har indsatsen set ud på mange forskellige måder. Fonden har for eksempel beskæftiget sig med verdensmål inden for værdikæder, inden for innovation og som pejlemærker i forretningsudviklingen. Hele tiden har det været med fokus på at skabe eksportegnede produkter og løsninger, der kunne møde det nye behov, som er opstået i alle lande i kølvandet på lanceringen af de globale målsætninger.

I dag er verdensmåls-retorikken nedtonet i fondens virke. Men de tiltag som fonden igangsætter, og den strategi som fonden arbejder ud fra, møder fortsat nogle af de mål og delmål som findes i de 17 verdensmål.

For eksempel stræber fonden efter at skabe verdens mest bæredygtige produktionssektor og har i den forbindelse iværksat projekter, der på sigt kan påvirke målopfyldelsen i positiv retning – både i Danmark og globalt – inden for klimaindsats, ansvarlig produktion, bæredygtige byer, vand, energi, miljø og biodiversitet til lands, til vands og i luften.

Derudover arbejder fonden med cybersikkerhed og etiske aspekter inden for digitalisering, kunstig intelligens, IT og ny teknologi, og så involverer fonden sig også i tematikker som innovation, iværksætteri, internationalisering, sundhed og ligestilling mellem kønnene. Alt sammen tematikker, der peger tilbage på verdensmålene.

Selvom verdensmåls-retorikken er trådt lidt i baggrunden i fondens virke, så er der altså stadigvæk flere forskellige indsatser der kredser om de 17 verdensmål og som – af åbenlyse årsager – fortsat er aktuelle frem mod 2030.

Førnævnte udvikling af danske målepunkter er et essentielt eksempel på en langtidsholdbar national indsats. Men derudover sætter Industriens Fond også verdensmålene i scene på det årlige folkemøde på Bornholm, hvor fonden understøtter Verdensmålenes Plads og alle de aktiviteter der løber af stablen dér.

Derudover har Industriens Fond fortsat fokus på at omsætte de globale målsætninger til indtjening i de danske eksportvirksomheder. Den indsats er i dag primært placeret i initiativet SDG Landing Pad, hvor fonden sammen med Udenrigsministeriet og det danske erhvervsfremmesystem understøtter eksportsalg inden for rammerne af de 17 verdensmål.

På det helt overordnede plan er erhvervslivets indsats i dag samlet på én national portal, kaldet Verdensmålsportalen. Portalen udspringer af fondens tidligere forretningsudviklingsprojekt, Fra Filantropi Til Forretning, hvor vi sammen med brancheforeningen Dansk Industri udviklede værktøjer, metoder, viden og vejledninger, som kan styrke danske virksomheders arbejde med kommerciel udnyttelse af verdensmålene.

For at give dansk erhvervsliv one-point-of-entry i arbejdet med bæredygtig udvikling, er denne portal i dag omdrejningspunktet for både Industriens Fonds og øvrige aktørers indsatser og det er altså her at både fortidige og fremtidige verdensmåls-tiltag og gode virksomhedscases forankres, forbedres og formidles.

En fælles indsats

Kært barn har som bekendt mange navne. Og eftersom hele initiativet med at skabe en mere bæredygtig udvikling på vores fælles klode er en global indsats, så møder vi de 17 mål på mange forskellige måder og under mange forskellige navne og overskrifter.

Mange organisationer har taget målene til sig. Og når virksomheder og erhvervsorganisationer opererer på den internationale scene, så omtales målene gennem flere forskellige sprog og sindrige akronymer.

Mest udbredt er nok Sustainable Development Goals, eller bare SDGs, men ofte tales der også om Global Goals eller herhjemme bare om Vores Mål eller verdensmålene.

Uanset hvordan og hvorledes der refereres til målene, så ændrer det ikke på, at der skal handling til, for at målene reelt kan nås. Hellere før end siden.

Heldigvis kan en stor del af målopfyldelsen omdannes til konkurrenceevne for dansk erhvervsliv og dermed er der både store potentialer, masser af motivation og stærke incitamenter gemt i målene – så det gælder om at gribe mulighederne og omsætte dem til god forretning.