Vil du være med: Ny sæson af vækstprogram for medtech-startups

Møde i moderne kontormiljø.

Møde i moderne kontormiljø.

MedTech Growth, der hjælper iværksættere med at vokse globalt, er på jagt efter talentfulde startups, der vil intensivere deres vækstrejse.

Medtech Growth er skræddersyet til at støtte ambitiøse MedTech-iværksættere på rejsen mod global vækst. Forløbet tilbyder en lang række af input og vækstværktøjer til de deltagende virksomheder.

Blandt andet får man, som iværksætter, adgang til et stærkt hold af erfarne eksperter, der står klar til at yde rådgivning til lige netop ens egen situation og de muligheder eller udfordringer man står overfor.

Afgørende hjælp at hente

Og temaerne kan være mange. Det kan handle om den regulatoriske strategi eller dokumentation, det kan handle om kapitalrejsning eller det kan handle om adgangen til nye kunder og markeder.

”Vi har fået skabt et accelerationsprogram, der fokuserer på de centrale udfordringer, som MedTech-startups står over for. Særligt i forhold til markedsadgang og regulatoriske krav,” siger Signe Blad Johnsen, der er CCO hos DTU Science Park og fortsætter:

”Vi ved fra vores mange års arbejde med startups, at disse områder er afgørende for vækst, og med MedTech Growth-projektet sikrer vi, at virksomhederne får adgang til de bedste eksperter på området. Så jeg ser meget frem til at byde endnu et hold af fremtidens banebrydende MedTech-løsninger velkommen.”

Deltagere i MedTech Growth flytter typisk ind i DTU Science Park hvor de bliver en del af et innovativt miljø, hvor også tiltag som Danish Tech Challenge, GreenUp Accelerator og DefenceTech Denmark holder til.

Tilmeld dig nu

Og netop nu er der altså mulighed for at ansøge om at være med i MedTech Growth. Der er ansøgningsfrist den 16. maj 2025.

Aktuelt

Mænd arbejder i et værksted.
Nyhed

7. maj 2026

Danske virksomheder skal lære at inkludere neurodivergente medarbejdere

Affald i Grønland
Nyhed

9. april 2026

Rumteknologi rydder op i Grønland

Fondens direktør har stået bag rekorduddelinger i 2025.
Nyhed

27. marts 2026

2025 var rekordår: Store udfordringer kalder på ambitiøse indsatser

Christian Jacobsen fra Eupry gæstede Bootstrapping for at tale om vækst, geopolitik og vejen til USA.
Nyhed

2. marts 2026

Geopolitikken støjer, men der er stadig gang i forretningen

Peter Torstensen og Mikkel Sørensen har i mange år beskæftiget sig med økosystemet for iværksætteri og innovation. Her er de fotograferet i forbindelse med en Bootstrapping-podcast.
Nyhed

5. februar 2026

“Jeg har aldrig været mere optimistisk på økosystemets vegne, end jeg er nu”

Fire kvinder henholdvis står og sidder på en trappe.
Nyhed

22. januar 2026

Kvindesundhed er et milliardmarked og Danmark har mulighed for at tage teten