Acceleratorprogram for klimaiværksættere skal få grøn eksport til at blomstre

Projektet vil udvikle og teste et nyt koncept for acceleratorprogrammer, hvor klimaiværksættere på early-stage-niveau klædes på til skalering og vedvarende vækst.
Projekts topprioriteret
Bidrage til at flere grønne danske virksomheder får mulighed for at skalere og dermed kommercialisere deres grønne teknologier
Hjælpe med kontakt til og dialog med investorer
Teste en ny accelerationsmodel med fokus på at bringe iværksættere ind i en ”gear up” fase
Danske iværksættere skal være førende inden for climatech
Dansk erhvervsliv er førende indenfor grønne teknologier, og danske iværksættere har potentialet til at levere nogle af de produkter og løsninger, der er nødvendige for at imødegå de globale klimaforandringer.
Men succesraten for iværksættere er lav. Undersøgelser fra OECD viser, at kun ca. 4% af alle startups når til skaleringsfasen, og opnår at have flere end 10 ansatte. Samtidigt bruges op til 50% af deres ressourcer på at søge funding. Mange iværksættere har derfor brug for hjælp til at modne deres virksomhed, forretningsmodel og go-to-market-strategi, samt til at sikre funding.
GreenUP Accelerator har særligt fokus på startups med banebrydende CO2-reducerende teknologier eller forretningsmodeller inden for landbrug & fødevarer, energi, industri & bygninger samt transport, der er 12-18 måneder fra marked, og som har de første fuldtidsansatte på plads.
Projektet har i sin pilotfase udviklet og testet en ny model for acceleratorprogrammer, som har haft fokus på at bringe startups ind i en ”gear up” fase, hvor strategi, systemer, processer mv. er omdrejningspunktet fremfor de mere eksplorative og dynamiske processer, der ellers kendetegner acceleratorprogrammer.
De første resultater taler for sig selv
Pilotprojektet har været en succes, og det har vist sig, at det at arbejde stringent med skalering og internationalisering, sammen med et stærkt fokus på dialog med investorer, udfylder et hul i markedet hos de grønne iværksættere.
Derfor videreføres projektet nu til at omfatte yderligere tre cohorter, som skal klæde yderligere 45 iværksættere på til skalering, vækst og eksport. Hver cohort har tre faser, hvor der i opstartsfasen udvælges 30 startups til 1-uges bootcamp, hvorefter 15 virksomheder går videre til et tre-delt program á 20 måneders varighed.
Aktiviteter
Start up acceleration
Gear up
Scale up
Projektdata
Projektet
GreenUP Accelerator
DTU Science Park
2020-2025
19 mio. kr.
PROJEKTPARTNERE
Projektet udføres af DTU Science Park i samarbejde med The Footprint Firm.
KONTAKT
Projektejer:
Steen Donner
CEO
DTU Science Park
20 88 39 29
sd@dtusciencepark.dk
Projektansvarlig:
Martin Holmboe
Head of Acceleration
61 42 25 10
mho@dtusciencepark.dk
Kontakt
