Rumteknologi rydder op i Grønland

Affald i Grønland

Affaldsudfordringen er massiv i Grønland. Det gælder desværre også i andre dele af Arktis. Ved hjælp af blandt andet rumteknologi, vil den danske virksomhed Aaveq Robotics forsøge at gøre noget ved det.

Rumteknologi er for de fleste noget med raketter der sendes op fra Jorden, eller obskure køretøjer, der udforsker fjerne planeter. Men rumteknologi har også stor anvendelse her på Jorden. For eksempel til at hjælpe autonome både med at hente affald i svært fremkommelige grønlandske fjorde.

Navigation og affaldsindsamling er nøgleord hos den fynske iværksættervirksomhed Aaveq Robotics. De vil løse en af de mest presserende miljøudfordringer i Grønland – og gør det ved hjælp af rumbaserede systemer.

”Vi vil bruge autonome både til at indsamle ophobet affald i afsidesliggende grønlandske bygder. Det er et problem, som konventionel maritim infrastruktur ikke har været i stand til at løse. Men nu gør vi forsøget,” siger Nicoline Louise Thomsen, der er CEO hos Aaveq Robotics.

Den arktiske affaldskrise er skjult for omverdenen

Affaldsudfordringen i Arktis er usynlig for de fleste. Men den udgør en alvorlig krise for fjerntliggende samfund i klodens allernordligste afkroge.

”I afsidesliggende grønlandske bygder er affaldsindsamling en luksus, der kun finder sted få gange om året – og kun når vejret tillader, at store skibe rent faktisk kan gennemføre turen. For samfund, der kun kan nås med helikopter eller båd, er affaldshåndteringen derfor i praksis blevet overladt til naturen. Resultatet er ret nedslående, for ved nogle bygder ligger der over 70 års ophobet affald,” fortæller Nicoline Louise Thomsen om udfordringen og dens omfang.

Udfordringen er egentlig enkel og logisk nok. Store kommercielle skibe kan ikke komme frem. Så logistikken fungerer ikke. Og infrastruktur er der ikke rigtig noget af.

Det betyder i praksis at samfundene løbende producerer affald, som skal håndteres, men de har ingen realistisk måde hvorpå de kan transportere det til ordentlige affaldsanlæg. Derfor dumpes det lokalt.

Røg stiger op over landskabet.
Efterladt affald kan selvantænde og sende giftig røg ind over bygder.

”Konsekvenserne rækker langt ud over den visuelle degenerering af den ellers meget smukke grønlandske natur. Det dumpede affald ligger usorteret i naturen og spreder sig op ad fjelde og triller ned i havet. På den måde udgør det en stor miljømæssig risiko for de skrøbelige arktiske økosystemer. Det truer vandkvaliteten og det forurener levesteder for både havdyr og dyrene på landjorden. Og de store affaldsbunker kan selvantænde, så giftig røg breder sig og forurener luften i og omkring bygderne, hvilket er skidt for alle dem der bor der. For lokalsamfundene betyder forureningen også et tab af forbindelsen til den uberørte natur, der ellers er en central del af arktisk identitet og kulturarv. Så da vi tilbragte to måneder i Grønland for at undersøge udfordringen, mødte vi et samfund, som aktivt ledte efter en løsning. Og den vil vi meget gerne komme med,” siger Nicoline Louise Thomsen og henviser til den grønlandske folkemyte om Havets Moder, der tilbageholder havets byttedyr hvis mennesker begår tabuhandlinger, så som forurening.

Er rumteknologi svaret i Grønland?

Løsningen på affaldshåndtering i arktiske områder handler ikke blot om at bygge en robust båd. Det kræver avancerede navigations-, kommunikations- og overvågningssystemer.

Den slags systemer findes heldigvis i rumsektoren. Systemer, der oprindeligt blev udviklet til rummissioner, men som i dag er afgørende i et af Jordens mest udfordrende miljøer.

Drift af autonome fartøjer i Arktis kræver nemlig præcis positionering i områder, hvor der ikke findes landbaseret kommunikationsinfrastruktur.

”Derfor vil vi undersøge om vi kan bruge satellitkommunikation – og hvad der fungerer bedst. Vi har en masse data – fra kamera, fra radar, fra bådens motor og alt muligt andet – som skal kunne kommunikeres stabilt fra bådene til kontrolcenteret. Så vi vil blandt andet sammenligne en normal 4G-forbindelse med udbydere som Starlink og Oneweb for at finde den bedste løsning i forhold til at have kontakt med båden og have nok båndbredde,” forklarer Nicoline Louise Thomsen, der sammen med sine kollegaer i Aaveq Robotics drager til Grønland igen i midten af april.

firkloeveret bag aaveq robotics
Magne, Mathias, Nicoline og Magnus udgør firkløveret bag Aaveq Robotics.

De satellitbaserede systemer blev oprindeligt udviklet af rumagenturer til at navigere rumfartøjer.

Men de er i dag også fundamentet for mange maritime operationer. Og uden dem ville præcis autonom navigation i arktiske farvande være umulig.

Og hvad der også er vigtigt for Aaveq Robotics, er at kunne planlægge sikre ruter, identificere optimale vejrvinduer til indsamlingsmissioner og undgå farlige forhold.

Også her er rumteknologien en medspiller, da satellitbaseret jordobservationsdata giver kritisk information om udbredelse og koncentration af havis, vejrmønstre, havoverfladetemperaturer og kystforhold.

Den slags data er værdifuld viden for de fynske iværksættere, fordi de – med dem i hånden – kan sikre, at deres autonome fartøjer kan operere sikkert i et miljø, der i sagens natur er uforudsigeligt og ofte meget barskt.

Autonom affaldsindsamling i Grønland

I stedet for at vente på, at store skibe besøger fjerntliggende bygder, har Aaveq Robotics vendt hele logistikmodellen på hovedet.

”Vi placerer vores både i større grønlandske byer. Når så vejrforholdene og prognoserne ser gunstige ud, så sejler bådene autonomt ud til afsidesliggende bygder ved hjælp af de satellitbaserede navigationssystemer. Her fyldes bådene med affald, som så sejles tilbage til centrale opsamlingspunkter, hvor affaldet kan behandles ordentligt eller transporteres endnu videre til større knudepunkter gennem eksisterende, og mere traditionelle, logistikkæder,” forklarer Nicoline Louise Thomsen.

baaden der skal til groenland
Båden, der skal med iværksættervirksomheden til Grønland.

I praksis opererer bådene under fjernovervågning fra kontrolcentre på land, hvor menneskelige operatører konstant overvåger bådenes status, sensordata og navigation.

”På den måde kan man sige at vi etablerer en helt ny type maritim infrastruktur bestående af små autonome affaldsindsamlere, der sejler rundt mellem de afsidesliggende samfund. Det kræver styrke og robusthed, for det er en barsk natur at være i. Det er derfor, at virksomheden hedder Aaveq,” siger Nicoline Louise Thomsen og henviser til at aaveq betyder hvalros på grønlandsk. Hvalrosser er perfekt tilpasset til arktiske forhold. De opererer hurtigt og agilt i det kolde vand og er bomstærke.

Men de er også udfordrede af forurening og klimaforandringer og på den måde opsummerer den kæmpestore sælart meget præcist det område som Aaveq Robotics arbejder i og den mission som iværksættervirksomheden har om at sikre et bedre miljø i Arktis.

Er hvalrossen vejen frem?

Efterhånden som Aaveq Robotics bevæger sig fra koncept til operationer i større skala, vil de kommende måneder og år afgøre, om autonom affaldsindsamling baseret på rumteknologi kan fungere kommercielt under arktiske forhold.

På sådan en rejse kan selv en hvalros få brug for hjælp. Derfor er Aaveq Robotics en del af iværksætterforløbet hos ESA BIC Denmark, der stiller ressourcer og ekspertise til rådighed, der kan reducere udviklingsrisici.

”Vi ved godt at det er svært at gøre det vi gør. Men hvis vi lykkes, så løser vi et konkret problem, og derudover vil vi også gerne bevise, at innovation og teknologi kan være med til at løse nogle af de mest presserende bæredygtighedsudfordringer her på Jorden. Affaldskrisen i Arktis står desværre ikke alene. Den er et eksempel på bredere infrastrukturelle mangler i fjerntliggende og underbetjente regioner verden over. Så vi håber da også, at hvis vi løser udfordringen oppe i Grønland, så kan vi overføre erfaringerne til andre egne og folde vores forretning ud flere steder i fremtiden. Det kunne for eksempel være i Alaska og i de nordligste egne af Canada, hvor affaldsproblemerne også er kæmpestore,” siger Nicoline Louise Thomsen.

Aktuelt

disco industriens fond the kitchen
Nyhed

24. oktober 2024

Industriens Fond med ny millionstøtte til rum-iværksættere

Heimdal-holdet fotograferet på Esrange-basen i Nordsverige.
Nyhed

2. oktober 2024

Kan klimakrisen fotograferes fra rummet?

space technology
Nyhed

12. september 2024

Danske virksomheder skal erobre rummet