Ekspertens råd: Sådan får du virksomheden igennem en krise

Danskerne skal kunne klare sig uden adgang til vand og strøm i tre døgn. Men hvor lang tid holder din virksomhed?

Modstandsdygtighed er igen stadfæstet som helt afgørende konkurrenceparameter i en ny geopolitisk virkelighed med et markant skærpet trusselsbillede. Industriens Fond har projektet, der kan hjælpe din SMV godt fra start.  

Skal arbejdet prioriteres?  

Projekterne Modstandsdygtig.dk og Beyond the Crisis er begge søsat med det formål at styrke især de mindre virksomheders robusthed. SMV’erne har ofte relativt få ressourcer investeret i forebyggelse og håndtering af kritiske hændelser som brand, sabotage, cyberangreb eller forsyningsnedbrud. Men er det nødvendigt at opjustere og prioritere arbejdet? Bestemt. Især hvis man spørger kontraspionagechef i PET, Anders Henriksen:  

“Vi har i Danmark et meget stærkt og innovativt erhvervsliv, som er førende inden for en lang række områder, og som er centrale for mange af vores samfundskritiske funktioner. Det betyder, at der i danske virksomheder er både viden og teknologi, som vi ikke ønsker skal falde i hænderne på ikke-ligesindede stater eller blive misbrugt til sabotage. Og her er det centralt, at SMV’er er klar til at kunne imødegå denne trussel.”  

Fra skærpet trussel til konkret handling  

Men hvordan skal danske SMV’er omsætte det skærpede trusselsbillede til konkret handling?  

“Det er vigtigt, at virksomhederne gør sig klart, hvad det konkret er, som skal beskyttes i deres virksomheder. Det betyder, at den enkelte virksomhed skal kortlægge deres kritiske værdier og identificere deres sårbarheder.  

Dernæst er det nødvendigt at opbygge stærke, lokale sikkerhedsorganisationer. Dvs. At den enkelte virksomhed bliver klar til at imødegå og håndtere de sikkerhedsrisici, som den står overfor. Der skal være styr på fysisk sikkerhed, cybersikkerhed, sikkerhedsinstruktioner og risikovurderinger”, siger Anders Henriksen og lægger især vægt på cybersikkerheden:  

“På tværs af virksomheder vil vi ofte se, at IT-systemer mv. er yndede mål for angreb. Derfor er det en god ide at have cybersikkerhed med i sine prioriteter.”  

Modstandsdygtig – hvordan?  

For mange virksomhedsejere kan modstandsdygtighed være et diffust begreb. Så hvordan tager man det ned og omsætter det til konkret handling? Jesper Florin, head of security og resilience i DBI (Dansk Brand- og Sikringsteknisk Insititut), kommerher med bud på, hvordan man som mindre virksomhed griber opgaven an.  

Start med det lavpraktiske  

“Start med de helt små lavpraktiske ting. Fx mangel på el eller vand. Hvordan vil det påvirke min forretning? Kan vi arbejde et andet sted fra, fx hos en samarbejdspartner eller kan man lave et alternativt setup? Lav en plan for de ting, der minimerer påvirkning af virksomheden.”  

“Når de ting så er på plads, skal man i gang med sin risiko-og sårbarhedsanalyse. Hvilke afhængigheder har jeg i min forsyningskæde, og hvordan påvirker det forretningen, hvis de forhold går ned? Se på, om det er muligt allerede nu at tage forholdsregler, der minimerer skaden på forretningen”, forklarer Jesper Frolin.  

Gå dine kontrakter igennem  

Næste skridt er så at gennemgå sine kontrakter: 

“Fx, hvis jeg nu har aftalt med en leverandør, at han skal producere 20.000 enheder til mig. Dem kan jeg så pludselig ikke få solgt pga. en krisesituation. Hvor meget kan jeg så at bremse, hvis jeg har lavet forudgående aftaler. Og omvendt, kan min virksomhed følge med, hvis efterspørgslen stiger vildt uden at risikere, at jeg sælger produkter, jeg ikke kan levere? Kan jeg lave korrigerende aftaler, der imødekommer den virkelighed, vi opererer i nu?”  

Det er de ting, man som virksomhed, skal få styr på nu.  

Aktuelt

Nyhed

12. juli 2024

Industriens Fond søger studentermedhjælper med passion for projektledelse og innovation

D-mærket
Nyhed

10. juli 2024

73 procent stigning: Danske virksomheder søger mod mærkningsordning for at styrke it-sikkerheden

De danske cybersikkerhedstalenter, der sikrede Danmark bronze ved de europæiske mesterskaber i 2023. I 2027 kommer EM i Cybersikkerhed til Danmark,
Nyhed

4. juli 2024

Millionindsprøjtning sikrer talentudvikling på samfundskritisk område

nyhedsbrev
Nyhed

28. juni 2024

Må vi spørge dig om noget?

ChatGPT
Nyhed

27. juni 2024

Bliver jeres hemmeligheder lækket til ChatGPT?

Biodiversitet i danske virksomheder kan se ud på mange måder
Nyhed

25. juni 2024

Sådan arbejder danske virksomheder med biodiversitet 

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.