Millionindsprøjtning sikrer talentudvikling på samfundskritisk område

De danske cybersikkerhedstalenter, der sikrede Danmark bronze ved de europæiske mesterskaber i 2023. I 2027 kommer EM i Cybersikkerhed til Danmark,

De danske cybersikkerhedstalenter, der sikrede Danmark bronze ved de europæiske mesterskaber i 2023. I 2027 kommer EM i Cybersikkerhed til Danmark,

Danmarks næste generation af cybersikkerhedseksperter er allerede blandt de bedste i Europa og kan nu se frem til at blive klædt på med endnu flere kompetencer med en ny bevilling på 11 mio. kr. fra Industriens Fond.

”Behovet for cybersikkerhedskompetencer har aldrig været større. Vi står over for et skærpet geopolitisk trusselsbillede og it-kriminelle, der hver eneste dag bliver mere avancerede i deres metoder. At dansk erhvervsliv har adgang til eksperter, der kan sikre forretningen og imødegå it-kriminalitet, bliver kun mere afgørende for dansk konkurrenceevne. Med De Danske Cybermesterskaber vil vi have endnu flere unge til at vælge en karriere inden for cybersikkerhed,” siger Malene Stidsen, der er programchef for cybersikkerhed i Industriens Fond.

Bevillingen skal være med til at sikre, at Danmark som et af verdens mest digitaliserede samfund også er helt i front, når det kommer til digital sikkerhed.

Nyt fokus på diversitet

”Danmarks aspirerende cybersikkerhedseksperter er allerede blandt de bedste i Europa, og med den nye bevilling kan vi give endnu flere unge et indblik og en fed oplevelse i, hvad det vil sige at arbejde med cybersikkerhed,” siger Jens Myrup Pedersen, cyberlandsholdstræner og professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet.


Udover at nå ud til endnu flere unge, så er ambitionen med den nye bevilling også at styrke diversiteten inden for cybersikkerhed:

”Vi skal lykkes med at få flere til at vælge en karriere inden for cybersikkerhed. Det forudsætter, at vi gør talentpuljen større og hjælper flere unge – på tværs af køn og baggrund – til at se de mange muligheder, der ligger i at arbejde med digital sikkerhed. Området er i konstant udvikling, det er komplekst og kræver, at man er et skridt foran. Det er en klar fordel, hvis flere med forskellig baggrund, køn og tilgang vælger at specialisere sig i cybersikkerhed,” siger Jens Myrup Pedersen.  

EM i Cybersikkerhed til Danmark

De seneste år har Danmarks unge hackere gjort sig bemærket i Europa med guld- og bronzemedaljer til EM i Cybersikkerhed i henholdsvis 2022 og 2023. Projektet har formået at trække EM til Danmark i 2027, og bevillingen skal være med til at bruge EM som afsæt til at skabe endnu mere synlighed og opmærksomhed blandt de unge og samfundet bredt set om vigtigheden af kompetencer, der kan passe på vores samfund.

Derudover vil projektet sætte fokus på entreprenørskab og vise de unge nogle af de muligheder, der ligger i at gå iværksættervejen.

Om De Danske Cybermesterskaber

  • De Danske Cybermesterskaber er for alle mellem 15-25 år. Målet er at finde de stærkeste profiler til det Danske Cyberlandshold, som skal dyste til De Europæiske Mesterskaber og repræsentere Danmark i efteråret 2024 i Italien.
  • Deltagerne er opdelt i Juniorer og Seniorer i aldersgrupperne 15-20 år og 21-25 år. Der kåres en Dansk Cybermester i hver aldersgruppe, og derudover går yderligere 23 deltagere videre til en intens Bootcamp i juni. Her bliver feltet kogt ned til ti unge, som udgør det endelige landshold.
  • De Danske Cybermesterskaber er skabt af Industriens Fond, Forsvarets Efterretningstjeneste, fem danske universiteter, Happy42 og samarbejder med SagaLabs og Campfire Security. Formålet er at styrke unges kompetencer indenfor it og cybersikkerhed.

Aktuelt

Malene Stidsen, Chef for Industriens Fonds Cybersikkerhedsprogram.
Nyhed

3. december 2024

Investering i cybersikkerhed betaler sig   

Aabo-Ideal tager et skridt af gangen, når der kommer til cybersikkerhed.
Nyhed

27. november 2024

AABO-IDEAL har løftet deres cybersikkerhed: ”Hvis vi ikke gør noget, så vælter læsset”

En dyrestald skal også være cybersikker - ellers kan det gå ud over både forretningen og dyrevelfærden.
Nyhed

21. november 2024

Sådan fik firmaet Skov arbejdet cybersikkerhed ind i staldene

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.