Nyt projekt skal skabe bedre forretningsmuligheder i Indien

Indien

Indien

Mulighederne for dansk erhvervsliv i Indien er store, og danske virksomheder skal have bedre hjælp til etablering af forretning i landet end i dag. Det skal ske gennem målrettet matchmaking mellem danske virksomheder og indiske virksomheder på delegationsbesøg i Danmark.

Next Step India skal være med til at udbrede viden om de mange muligheder Indien tilbyder dansk erhvervsliv

Sådan lyder ambitionen i det nye projekt ’Next Step India’, som Indian Danish Chamber of Commerce (IDCC) og Industriens Fond nu søsætter med en bevilling på knap 4 mio. kr. 

”Indien spiller en stor og stigende rolle på det globale marked. Både når det kommer til eksport, som sourcing-destination og produktionsland. Men også, når det handler om talentrekruttering og nye grønne partnerskaber,” siger Søren Holm Johansen, der er bestyrelsesformand i IDCC.  

Indiske delegationer skal matches med danske virksomheder   

Helt konkret skal projektet koordinere og matche danske SMV’er med indiske virksomheder på delegationsbesøg i Danmark. Derudover skal projektet afholde workshops og rådgivningsevents flere steder i landet i samarbejde med erhvervshusene. Dertil vil projektet skabe og formidle viden gennem partnerskaber og netværk samt tilbyde virksomhedsforløb, der kan hjælpe med at afklare mulighederne for at drive indisk forretning.  

”Udenlandske virksomheder, der er på besøg i Danmark, er allerede motiverede for at lave forretning. Derfor er det vigtigt, at de møder de rigtige samarbejdspartnere, når de er i landet. For især de mindre virksomheder er det dyrt at afsøge nye markeder, og derfor er SMV’er generelt tilbageholdende. Ambitionen med projektet er at hjælpe flere med at få adgang og fodfæste på det indiske marked ved at facilitere kontakten mere målrettet på dansk jord,” siger Søren Holm Johansen.  

Ny geopolitisk situation får flere til at kigge til Indien  

”Flere danske virksomheder skal få øjnene op for de store muligheder, som det indiske marked rummer. Den geopolitiske situation gør Indien til et væsentligt alternativ til Kina, og samtidig har landet en veluddannet arbejdsstyrke, der gør Indien til en interessant forretningspartner. Med Next Step India vil vi gøre marked og samarbejde mere tilgængeligt for danske virksomheder, end det er i dag,” siger Thomas Hofman-Bang, der er direktør i Industriens Fond.  

Med i projektet er også Danish Export Association, der bidrager med at skabe kontakt til danske virksomheder med Indien-planer. 

”Next Step India er et vigtigt initiativ, som vi glæder os til at støtte op om. Eksport til Indien er ikke nødvendigvis nemt, men sammen kan vi uden tvivl styrke adgangen og fjerne barrierer, så flere eksportvirksomheder får øjnene op for potentialet på det indiske marked”, siger Anette Snedgaard Galskjøt, der er CEO i Danish Export Association. 

Om projektet  

  • Next Step India er et treårigt projekt initieret af det indisk-danske handelskammer IDCC i samarbejde med bl.a. Industriens Fond, Erhvervshusene og Danish Export Association. 
  • Projektet vil afholde workshops og rådgivningsevents, der skal få flere virksomheder til at afsøge mulighederne for at skabe forretning i Indien.  
  • Samtidig arbejder Next Step India med at styrke værdien og resultatet fra de indiske erhvervsdelegationer, der kommer til Danmark – gennem matchmaking, dialog med danske virksomheder og virksomhedsbesøg.

Aktuelt

Foto af produktionen i Frøstrup
Nyhed

3. august 2026

Sådan kan data blive din næste konkurrencefordel

Forsvarsteknologi skal udvikles hurtigere og bedre.
Nyhed

15. juli 2026

Viden og efterretninger bliver til forsvarsteknologi og forretning

Signe Blad og Esben Gadsbøll klippet sammen i et billede.
Nyhed

9. juli 2026

Ukraine og de nordiske lande skal samarbejde tættere i “den mest innovative krig siden Anden Verdenskrig”

maalgruppe endelig analyse final kom pdf 1
Nyhed

2. juli 2026

Ny analyse gør det lettere at kommunikere med små og mellemstore virksomheder

Charlotte Kjeldsen Krarup, ny direktør for Frederiksbergfonden, fotograferet i forbindelse med sin afsked som udviklingsdirektør i Industriens Fond
Nyhed

9. juni 2026

Industriens Fonds udviklingsdirektør stopper

De to direktører fra hhv. BII og Industriens Fond sidder sammen på en bænk foran BII i København.
Nyhed

13. maj 2026

Nyt, stort AI-samarbejde skal få danske virksomheder til at vinde på kunstig intelligens