Der skal fart over feltet med nye forsvarsteknologier

Danmark og Europa står over for en ny sikkerhedspolitisk virkelighed, som kræver både hurtig handling og langsigtede investeringer i nye forsvarsteknologier.

Truslerne er mangeartede og omfatter både militære trusler, cybertrusler, hybride operationer og teknologiske angreb på kritisk infrastruktur, danske borgere og dansk erhvervsliv.

Forsvarets Efterretningstjeneste vurderede for mindre end to måneder siden, at Rusland vil intensivere sin hybride krigsførelse mod Vesten og NATO. Vurderingen virker helt korrekt, og siden da, har danske virksomheder og institutioner kunnet berette om omfattende cyberangreb i hobetal.

Modstandskraft kræver samarbejde

Udviklingen understreger behovet for handling. Et af de steder, hvor der for alvor kan sættes ind, er samspillet mellem forskning, erhvervsliv og forsvarssektoren. Det samspil skal styrkes.

Det er ikke nok at udvikle lovende teknologier i forskningsmiljøerne, hvis ikke teknologierne får lov til at gøre en forskel hos for eksempel forsvaret. Der er derfor et stort behov for at accelerere vejen fra forskning til praktisk anvendelse og – ikke mindst – skalering.

Med andre ord, så skal de rigtige udfordringer identificeres, de gode løsninger udtænkes og så skal det hele realiseres og produceres i praksis – hurtigt.

Fra efterretninger til nye forsvarsteknologier

Et konkret eksempel på, at forskere, virksomheder og militæret spiller tæt sammen, findes i det nye initiativ Fra efterretning til erhverv.

Projektet ledes af Danmarks Tekniske Universitet, der sammen med Industriens Fond og Forsvarets Efterretningstjeneste afprøver en ny model for endnu tættere samarbejde mellem universiteter, offentlige myndigheder og virksomheder.

Målet er at identificere konkrete sikkerhedsbehov, udvikle teknologiske løsninger med udgangspunkt i forskningen og bringe dem i anvendelse, hvor de kan skabe reel værdi.

Samtidig er ambitionen løbende at inddrage flere forskere, virksomheder og nye idéer, så der skabes grundlag for yderligere innovation og udvikling af nye teknologiske løsninger. Og hvad kan der så komme ud af det?

Kunstig intelligens kan opdage mistænkelig skibsaktivitet

Et af projektets forskningsområder handler om at anvende kunstig intelligens og offentligt tilgængelige maritime data til at identificere usædvanlig skibsaktivitet.

Forskerne undersøger, hvordan kunstig intelligens kan bruges til at kortlægge normale sejlmønstre i forskellige farvande, herunder i Arktis. På den baggrund er målet at udvikle modeller, der kan identificere afvigelser og advare om potentielt mistænkelig adfærd.

Sikre GNSS-signaler

Et andet forskningsområde fokuserer på at styrke sikkerheden omkring GNSS-signaler, der anvendes til navigation og positionsbestemmelse.

Her undersøger forskerne mulighederne for at udvikle et forbedret tidligt varslingssystem, som kan opdage jamming og spoofing – altså henholdsvis forstyrrelse og manipulation af navigationssignaler.

Begge fænomener forekommer ofte og udgør derfor en stigende udfordring, blandt andet i Østersøområdet.

Samarbejde styrker Danmarks forsvarsteknologier og modstandsdygtighed

De to konkrete forsknings-, innovations- og implementeringsindsatser viser, hvordan avanceret teknologi og tæt samarbejde mellem forskningsinstitutioner, myndigheder og virksomheder kan bidrage til at håndtere nogle af de sikkerhedsudfordringer, som Danmark, Europa og resten af NATO står over for.

Samtidig illustrerer indsatserne også de potentialer der ligger i at koble konkrete behov fra forsvars- og efterretningssektoren med forskningsmiljøernes teknologiske kompetencer og virksomhedernes muligheder for at udvikle og producere specifikke løsninger og forsvarsteknologier.

Samlet set er håbet, at projektet kan være med til at styrke Danmarks forsvarsteknologier og generelle teknologiske kapacitet og sikkerhed – et emne der blev debatteret ved årets Digital Tech Summit, hvor en række af de fremmeste aktører på området sad med i forskellige paneler.