Sådan får vi mere ud af de projekter, der styrker cirkulær omstilling 

En ny rapport fra Industriens Fond deler de første erfaringer med at samle projekter i en fælles portefølje for cirkulær produktion – og peger på, hvad andre aktører i erhvervsfremmeøkosystemet kan lære af tilgangen. 

Danske produktionsvirksomheder står over for en omfattende omstilling. Ressourcer skal bruges mere effektivt, produkter skal holde længere, og nye cirkulære forretningsmodeller skal gøre det økonomisk attraktivt at bevare materialer og produkter i kredsløb. 

Det kræver ny viden og nye samarbejder. Og ofte rækker udfordringerne langt ud over den enkelte virksomheds muligheder. 

Men hvordan sikrer vi, at de mange indsatser, der skal hjælpe virksomhederne med omstillingen, ikke blot skaber resultater hver for sig, men også bidrager til en større fælles forandring? 

Det spørgsmål har været centralt for Industriens Fond, siden vi samlede 14 projekter i en fælles portefølje for cirkulær produktion. Projekterne arbejder med alt fra materialeteknologi og produktdesign til kompetenceudvikling og cirkulære forretningsmodeller. 

Nu samler en ny rapport de første erfaringer med at arbejde på tværs af projekterne. 

“Vi har mange stærke faglige miljøer i Danmark, som hver især bidrager med vigtig viden og konkrete løsninger. Men virksomhedernes udfordringer følger sjældent grænserne mellem projekter og organisationer. Derfor er vi optaget af, hvordan vi kan skabe endnu større værdi ved at forbinde indsatserne og få forskellige fagligheder til at spille bedre sammen,” siger Anders Ziegler Kusk, programchef for bæredygtig produktion i Industriens Fond. 

Samarbejde opstår ikke af sig selv

En af de centrale erfaringer fra rapporten er, at et stærkt fagligt fællesskab kræver mere end en fælles ambition. 

Da porteføljen blev etableret, kendte flere af projekterne kun i begrænset omfang hinanden. Derfor har Industriens Fond arbejdet aktivt med at skabe relationer gennem projektbesøg, videndelingsdage og løbende dialog. 

Det har blandt andet ført til nye faglige samarbejder, større kendskab til hinandens kompetencer og konkrete henvisninger af virksomheder mellem projekterne. 

Men rapporten viser også, at samarbejdet kræver tid og vedholdenhed. 

Projekterne har deres egne mål og virksomheder, de skal hjælpe. Derfor kan fælles aktiviteter opleves som en ekstra opgave, særligt når det konkrete udbytte ikke er kendt på forhånd. 

Det kræver en aktiv facilitering at skabe de relationer og den tillid, som gør det naturligt at dele erfaringer og udfordringer på tværs. Også mellem aktører, der på nogle områder kan opfatte hinanden som konkurrenter. 

“Noget af det, vi selv har lært, er, at man ikke kan forvente, at samarbejdet opstår, bare fordi man samler en række projekter om den samme ambition. Det kræver, at nogen tager ansvar for at skabe forbindelserne og gøre samarbejdet relevant i projekternes hverdag. Og vi skal være ærlige om, at det tager tid,” siger Anders Ziegler Kusk. 

Virksomhedernes udfordringer går på tværs af fagligheder

Rapporten viser også, hvorfor der er behov for at tænke mere på tværs, når cirkulære løsninger skal udbredes i industrien. 

Hos OK Amba har man eksempelvis udviklet en løsning, hvor brugte ladebokse kan rengøres, repareres og klargøres til nye kunder. Men løsningen krævede ikke kun et system til at få boksene retur. Der var også behov for adgang til produktdata, teknisk viden og et samarbejde med en ekstern reparationspartner. 

Hos Frese Metal i Slagelse undersøger man sammen med forskere fra DTU, hvordan rustfrit stål kan genanvendes flere gange uden at gå på kompromis med kvaliteten. Her er materialeteknologi tæt forbundet med sporbarhed og produktionsprocesser. 

Og i projektet ZeroWaste har forskere fra Aalborg Universitet undersøgt, hvordan restmaterialer fra én virksomhed kan blive en ressource hos en anden. Erfaringerne viser, at det ikke er tilstrækkeligt at finde en ny anvendelse for materialerne. Samarbejdet skal også fungere organisatorisk og økonomisk i virksomhedernes daglige drift. 

Fælles for eksemplerne er, at cirkulær produktion sjældent kan reduceres til én teknologi eller én løsning. Det kræver, at forskellige kompetencer og dele af værdikæden bringes sammen. 

Nye fælles løsninger

For erhvervsfremmeøkosystemet rummer erfaringerne et vigtigt perspektiv. 

Når projekter arbejder tættere sammen, bliver det ikke alene lettere at bringe relevante kompetencer i spil hos virksomhederne. Det bliver også muligt at identificere de barrierer, som går igen på tværs af virksomheder og værdikæder. 

Det kan fx handle om adgang til produktdata, utilstrækkelige standarder, økonomiske incitamenter eller regulering, der gør cirkulære løsninger vanskelige at realisere. 

Barrierer, som den enkelte virksomhed eller det enkelte projekt for den sags skyld ikke kan løse alene. 

Et konkret eksempel fra porteføljen er det fælles handlingskatalog, som blev udviklet på baggrund af en workshop i Horsens, hvor projekternes eksperter og virksomheder arbejdede med at identificere de strukturelle udfordringer for cirkulær produktion. 

Arbejdet mundede ud i konkrete forslag til blandt andet mere cirkulære offentlige indkøb, fælles standarder for produkt- og materialedata og bedre muligheder for at afprøve nye løsninger inden for eksisterende regulering. 

Dermed er viden fra de enkelte projekter blevet samlet og omsat til forslag, som kan bringes videre i dialogen med myndigheder og andre centrale aktører. 

Fra fælles læring til fælles handling  

Industriens Fonds portefølje for cirkulær produktion omfatter foreløbig 14 projekter med et samlet filantropisk bidrag på 158 millioner kroner. Ambitionen er, at op mod 500 virksomheder får hjælp til at afklare og udvikle deres cirkulære potentiale. 

Den nye rapport dokumenterer endnu ikke porteføljens langsigtede effekt på industriens cirkulære omstilling. Det er fortsat for tidligt. 

Til gengæld viser den, hvordan nye relationer, fælles læring og samarbejder er begyndt at tage form – og hvad det kræver at udvikle dem. 

“Vi håber, at vores erfaringer kan inspirere andre, der arbejder med at udvikle og understøtte dansk erhvervsliv. For hvis vi skal lykkes med de store omstillinger, er det ikke nok at skabe gode resultater i de enkelte projekter. Vi skal også blive bedre til at samle den viden, der opstår, og bruge den til at skabe forandringer, som rækker ud over den enkelte virksomhed,” siger Anders Ziegler Kusk.