Bæredygtig vækst: Kan det lade sig gøre? 

I en verden hvor klimaforandringer og ressourceknaphed er helt afgørende udfordringer, bliver spørgsmålet om, hvorvidt vi kan kombinere bæredygtighed med økonomisk vækst stadig mere presserende.

I foråret 2023 udgav FNs klimapanel den hidtil største og mest omfattende rapport om klodens tilstand – en konsolidering af de mange delrapporter, som rådet har udgivet de seneste år. Rapporten er nedslående læsning: Klimaforandringerne udgør intet mindre end en tikkende bombe under vores levevis, og behovet for handling er akut. Rapporten understreger, at det ikke er små håndtag, der skal drejes på, men drastiske ændringer, der skal til, hvis vi skal gøre os forhåbninger om opretholde de livsbetingelser, vi kender.  

Klimaforandringer er en tikkende bombe

Klimaforandringerne hænger tæt sammen med den globalt voksende levestandard, hvorved vi mennersker stadig forbruger mere energi og flere ressourcer. Og det danske ressourceforbrug er massivt. Danmarks såkaldte ‘overshoot day’ lå i år d. 28. marts. På den dag ville vi have opbrugt alle verdens ressourcer, hvis alle på kloden levede som danskerne. Det gør os til det syvende mest ressourceforbrugende land per indbygger i verden.  

Sammenhængen mellem økonomisk velstand og det aftryk, vi sætter på klima og natur er tydelig. Det er svaret på udfordringen desværre ikke. Skal vi bremse vækst og derigennem reducere vores aftryk? Eller findes der en vej til at afkoble værdiskabelsen – og hvad det vil sige at være en konkurrencedygtig, dansk virksomhed – fra klimabelastningen?  

Det er bagtæppet for diskussionen om den absolutte afkobling.   

Afkobling 2030 

I Industriens Fond har vi søsat flagskibsprojektet ‘Afkobling 2030’. Her er det ambitionen – sammen med en bred og erfaren partnerkreds – at udvikle metoder til at opnå absolut afkobling hos små- og mellemstore produktionsvirksomheder. Tre konkrete målsætninger er sat:  

• At bæredygtighed integreres i danske produktionsvirksomheders ledelser, strategier og forretningsmodeller.  
• At danske produktionsvirksomheder reducerer deres miljø- og klimaaftryk, der hvor impact er størst, med fokus på værdikæden, så virksomhederne som minimum efterlever nationale og internationale bæredygtighedsmålsætninger – og gerne også bidrager endnu mere til den grønne omstilling. 
• At danske produktionsvirksomheder i større omfang arbejder datadrevet med bæredygtighed. 

Afkobling 2030 er et eksplorativt initiativ, hvor projektet sammen med virksomhederne eksperimenterer sig frem til de løsninger, der kan gøre bæredygtighed til en indtjeningsdriver. Afsættet er den enkelte virksomheds udfordringer, og målet er at finde løsninger, der kan skaleres til andre virksomheder.  

Konkurrenceevne og vækst er ikke nødvendigvis det samme

Anders Ziegler Kusk er programchef for Bæredygtig Produktion i Industriens Fond. Han anerkender, at der er data på området, der peger den forkerte vej. At bæredygtighed og vækst i traditionel forstand – ikke kan gå hånd i hånd.  

“Der er endda masser af data”, siger han.  

“Men i takt med, at bæredygtighed bliver det afgørende konkurrenceparameter, så får begreber som vækst også en ny betydning. Konkurrenceevne og vækst er jo ikke nødvendigvis det samme. Slet ikke i en kontekst, hvor den globale efterspørgsel på grønne, bæredygtige løsninger er stigende. Konkurrenceevne er også at have robuste forsyningskæder, motiverede og værdidrevne medarbejdere og sikre kundefastholdelse – især i lyset af nye krav fra forbrugere og kunder. Det betyder at virksomhederne skal gentænke deres forretningsmodeller med fokus på levetidsforlængende services, mere cirkularitet og nye produktionsmetoder. Og at de i højere grad skal tage et aktivt medansvar for det omgivende samfund, klimaet og biodiversiteten. Det er ikke nogen nem opgave, men vi skylder os selv og vores efterkommere, at gøre forsøget.” 

Vi skal gøre os umage

“En moderne, dynamisk virksomhed i 2023 opererer i lige høj grad med en miljømæssig og en social bundlinje som en økonomisk. En konkurrencedygtig virksomhed er en bæredygtig virksomhed og omvendt, og dermed bliver et begreb som bæredygtig vækst meget levende. Ift. den kritiske tilstand, kloden nu befinder sig i, så skylder vi at gøre forsøget på at afkoble virksomhedernes aftryk fra deres værdiskabelse.  

Afkobling 2030 er et udviklingsarbejde, understreger Anders Ziegler Kusk:  

“Det koster penge, det kræver kompetencer, mod, tværfaglighed og risikovillighed. Det er ikke et arbejde, som den enkelte produktions-smv kan påtage sig ved siden af driften. Derfor vil vi gerne gå foran, træde græsset ned og se, om vi kan finde de implementerbare løsninger. Det er det, vi kan, og det er det, vi skal, som fond.” 

Afkobling skal skilles fra økonomisk tænkning  

Mads Falkenfleth er økonom og direktør for den nystiftede tænketank Wellbeing Economy Lab, der tager afsæt i, at økonomisk vækst aldrig kan være et mål i sig selv, men derimod et middel til at skabe gode liv for alle inden for de planetære grænser.  

Han hilser Afkobling 2030 velkommen, men understreger også, at emnet er utrolig komplekst, og at hele diskussionen i hans optik nogle gange kan komme til at handle om, hvordan man kan slippe lettest på vægtskålen:  

“Der er fokus på CO2-budgetter og spørgsmålet om, hvor meget CO2 vi har tilbage at udlede, hvis vi skal holde os inden for et temperaturmål på 1,5 eller 2 grader. Hvordan kan vi så planlægge en reduktion, der holder os inden for det budget, men hvor vi stadig bruger hele budgettet? Det er klassisk, økonomisk tænkning, hvor vi sigter efter optimering og efter at nå grænsen. Det videnskaben jo egentlig fortæller os er, at vi skal sigte efter at være så langt fra grænsen som muligt – og særligt hvis det skal ske på en måde, som tager hensyn til hele jordens befolkning”, siger han og fortsætter:  

“For virkeligheden er, at vi jo ikke aner præcist, hvor de her planetære grænser går. Tag nu bare de temperaturer, vi ser i Atlanterhavet, og islaget på Antarktis, der aldrig har været tyndere. Det er bekymrende trends, som forskere ikke kan forklare. Der er så stor kompleksitet i vores økosystem, at det er umuligt at regne lineært, som vi jo typisk gør, når vi taler grøn vækst.”  

Vi mangler tech-fixes i stor skala

Derudover peger han på en række andre problemer med absolut afkobling.

“Vi taler jo typisk om territoriale udledninger af drivhusgasser. Dvs. det er direkte udledninger, der finder sted på den danske jord. Men international forurenende aktivitet, som fx udledningerne fra shipping, tæller ikke med. Eller når europæiske lande outsourcer de mest forurenende industrier, så importerer de jo blot de outsourcede varer fra et andet land, hvilket på papiret giver dem en form for afkobling.”   

“Derudover er der hele det ukontrollerede og svært gennemskuelige marked for kompensationer, som ingen reelt aner, hvorvidt fører til mindre CO2 i atmosfæren. Og så taler vi rigtig meget om teknologi som en løsning. Men med de teknologier, der skal bruges til at skabe en absolut afkobling på klimadagsordenen, kommer tradeoffs på andre vigtige parametre – og vi ved slet ikke, om vi kommer til at se dem hurtigt nok,” siger Mads Falkenfleth.