Medarbejderrettet uddannelsesmodel skærper cybersikkerheden i dansk erhvervsliv

Projektet vil styrke erhvervslivet it-sikkerhed igennem bedre adgang til eksisterende målrettede løsninger, nye tilpassede værktøjer og derigennem skabe et kompetenceløft og en styrket sikkerhedskultur blandt virksomhederne.
HackerStop.dk styrker it-sikkerheden hos virksomheder ved løbende at måle medarbejdernes digitale adfærd og awareness inden for it-sikkerhed.
Små og mellemstore virksomheder kan i dag tilgå et hav af forskellige løsningstilbud inden for cybersikkerhed, men mangler ofte ressourcer og kompetencer til at få overblik over deres præcise behov samt hvilke løsninger der er de rette for dem, og hvordan de skal få dem implementeret i en travl hverdag.
Hackerstopmodellen tager udgangspunkt i organisations egne data og kortlægger hvor der er brug for indsatser og muliggør derefter den korrekte sammensætning af rådgivning, efteruddannelse og oplysningskampagne, som virksomheden har brug for.
HackerStop bygger på en eksisterende softwareplatform fra Networked Business Initiative med 50.000 brugere og 100 partnere. Er tilpasset it-sikkerhedsområdet og leverer anbefalinger til medarbejderne med link til e-læringsforløb og etablerer en tilknytning til rådgivnings- og uddannelsespartnere inden for it-sikkerhedsområdet.
Det er ambitionen, at platformen bliver et synergiskabende økosystem af interessenter på it-sikkerhedsområdet, hvor viden, ekspertise og gode råd udveksles.
Projektet skal resultere i et vedvarende og kontinuerligt løft af små og mellemstore virksomheders digitale it-sikkerhedskompetencer og derigennem sænkes risikoen for cyberangreb og virksomhedernes konkurrenceevne internationalt understøttes.
Modellen kan bruges bredt, men projektet henvender sig hovedsageligt til små og mellemstore virksomheder med 50-500 medarbejdere.
Projektdata
Projektet
HackerStop
Dansk IT
2021-2022
2,6 mio. kroner
CYBERINDSATS
Projektet er en del af Industriens Fonds indsats inden for cybersikkerhed.
Kontakt
