Flere danske robotter skal rulle til udlandet

global growth robotics
Afsluttet
Nye teknologier

Danske robotvirksomheder skal i højere grad sende robotter til udlandet, og derigennem opnå højere global vækst.

Danske robotter er populære og de danske robotvirksomheder har i de seneste år oplevet stor vækst.

Men væksten i udlandet kan blive meget større. Derfor skulle Global Growth Robotics hjælpe robotvirksomhederne på vej mod en øget global ekspansion.

Global Growth Robotics forløste stort potentiale

De danske robotvirksomheder er samlet set en stor succes. Virksomheder i den danske robotklynge vokser op til 5 procent mere om året end sammenlignelige virksomheder i andre dele af Danmark.

Den succes, skal andre virksomheder have mulighed for at tage ved lære af og det gøres gennem Global Growth Robotics

Hør mere om baggrunden for projektet og hvad forventningerne er til Global Growth Robotics og fremtidens globale vækst.

Gennem projektet skulle de deltagende virksomheder arbejde med forretningsforbedringer på flere forskellige måder.

Der blev blandt andet arbejdet med bedre eksponering, timing, partnerskaber, innovation og positionering på den internationale robot-scene.

Danmark er et stærkt brand

Danmark har en markant global styrkeposition inden for især kollaborative industrirobotter – de såkaldte cobots.

Men der ligger fortsat et stort globalt vækstpotentiale for danske robotvirksomheder ved at få udbredt og udfoldet den fynske fremgangsmåde.

Global Growth Robotics hjalp derfor det øvrige segment af danske robot-, drone- og automationsvirksomheder til at vokse.

Det skete gennem udviklingen af strategi, organisation og kompetencer for de deltagende virksomheder.

Hjørnestenen i Global Growth Robotics var de målrettede strategiforløb for 52 virksomheder. Forløbet bestod af fire workshops og strukturerede mentorforløb, der hjalp virksomhederne med at udvikle et roadmap til strategi for skalering.

På den måde bistod Global Growth Robotics således erhvervslivet med at øge salget af robotter uden for Danmark.

Det er blandt andet gjort ved at sikre udvikling af nye applikations- og anvendelsesmuligheder. Og parallelt med den voksende globale salgssucces, har projektet også været med til at automatisere industrien i Danmark og dermed øget konkurrenceevnen hos danske produktionsvirksomheder.

Projektdata

Projektet

Projektnavn:
Global Growth Robotics

Projektejer:
Odense Robotics

Periode:
2021-2024

Støttet med:
8,2 mio. kroner

Kontakt

Mand i skjorte med naturbaggrund

Morten Mommsen

Projektleder

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

INFO

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.