Viden og indsigt øger impact

Industritekniker i SMV-segmentet arbejder ved en maskine hvor gnisterne hopper ud fra.
Aktiv
Internationalisering

For at hjælpe små og mellemstore virksomheder bedst muligt, er deres karakteristika, adfærdsmønstre og behov nu kortlagt i en handlingsorienteret analyse. Målet er at styrke virksomhedernes konkurrenceevne.

projektets resultater

  1. Har skabt øget indsigt i det danske SMV-segment.

  2. Har omsat indsigter til gode råd, konkrete anbefalinger og proaktive handlingsanvisninger.

  3. Har guidet aktører i Danmark på rette vej i forhold til at hjælpe SMV-segmentet bedst muligt på vej mod høj international vækst.

Bedre indsigt i det danske SMV-segment, understøtter, at aktører i det danske erhvervsfremmesystem bliver bedre til at lave succesfulde indsatser og skabe positiv impact hos danske virksomheder.

De små og mellemstore virksomheder er rygraden i dansk erhvervsliv. Men den viden, der findes om dem, er spredt på mange undersøgelser og analyser, som sjældent giver et samlet og anvendeligt billede.

Der har derfor længe manglet et fælles, opdateret grundlag, som kan pege på, hvilke indsatser der faktisk gør en forskel for de mest forandrings- og vækstparate virksomheder i Danmark.

Kun med et sådant fundament styrkes det danske SMV-segment optimalt – og derfor er der nu udarbejdet en analyse, der kan være netop dette fundament.

Visionen med indsatsen har hele tiden været at identificere de centrale behov, barrierer og muligheder hos små og mellemstore virksomheder og omsætte dem til viden, som kan bruges til at udvikle nye, mere målrettede indsatser til gavn for virksomhedernes forretningspotentiale, innovationskraft og konkurrenceevne.

Med konklusionerne i hånden får Industriens Fond og andre støtter af dansk erhvervsliv et solidt, fælles vidensgrundlag, som kan bruges til at strategiudvikle, prioritere og designe indsatser på tværs af dansk erhvervsliv.

Skal kende SMV-segmentet endnu bedre

I praksis har projektet arbejdet ad fire hovedspor, der alle – på forskellig vis – har bidraget til indsigter og impact i SMV-segmentet:

  • Systematisering af eksisterende viden: Via en omfattende gennemgang af eksisterende litteratur og data, samledes og struktureredes den viden, der allerede fandtes om SMV-segmentet. Med hjælp fra kunstig intelligens og andre værktøjer blev der udarbejdet kortlægninger, delrapporter, analyser og data, så der blev skabt et samlet overblik over videnslandskabet – både på tværs af temaer og over tid.
  • Målgruppedefinition: På baggrund af eksisterende viden og efterfølgende analyse udvikledes en nuanceret og operationel målgruppedefinition af det forandrings- og vækstparate SMV-segment. Definitionen kan bruges bredt i økosystemet som fælles reference for, hvem der har størst vækstpotentialer i SMV-delen af dansk erhvervsliv, og hvordan denne gruppe af virksomheder bedst adresseres og hjælpes.
  • Nye kvalitative indsigter: For at komme tæt på virksomhedernes hverdag blev der gennemført cirka 30 dybdeinterviews med udvalgte virksomheder. Interviewene fokuserede blandt andet på behov, barrierer og muligheder inden for bæredygtig produktion, cybersikkerhed, nye teknologier og internationalisering – områder, hvor tidligere analyser ofte havde blinde vinkler.
  • Analyse, anbefalinger og formidling: Data fra hele projektforløbet er nu samlet i ovennævnte helhedsorienterede analyse med klare, strategiske anbefalinger til fremtidige indsatser. Resultaterne er løbende blevet kvalificeret gennem workshops med både en følgegruppe og med Industriens Fond. Den endelige analyse er nu udgivet frit til brug for alle og præsenteres mere indgående for relevante aktører i økosystemet, så indsigterne kan omsættes til konkrete handlinger og styrket konkurrenceevne hos de relevante målgrupper.

Med indsigterne på plads har aktører i og omkring dansk erhvervsliv fået et mere præcist, ajourført og handlingsorienteret billede af, hvad der kendetegner de mest forandrings- og vækstparate virksomheder i Danmark, hvem de er og hvordan deres udvikling bedst understøttes.

Når aktørerne rundt om dansk erhvervsliv nu har fået adgang til et fælles, systematiseret vidensgrundlag og en klar målgruppedefinition, bliver det fremadrettet lettere at designe indsatser, der rammer rigtigt.

De nye indsigter i virksomhedernes behov, barrierer og muligheder – især omkring grøn omstilling, digital sikkerhed, teknologi og internationalisering – har åbnet op for nye handlemuligheder og inspirerer til mere differentierede programmer og projekter frem for one-size-fits-all-løsninger.

Høj vækst hos den enkelte SMV

På længere sigt er ambitionen, at analysen og dens indsigter, samt budskabsguiden der medfølger, bidrager til bedre og mere effektive indsatser rettet mod SMV-segmentet, baseret på evidens frem for antagelser.

Når beslutningstagere og aktører, hvis primære formål er at hjælpe det danske SMV-segment, nu har fået et stærkere analytisk fundament, så øges sandsynligheden også for, at kommende nye initiativer, i større omfang, styrker virksomhedernes mulighed for global vækst.

Projektdata

Projektet

Projektnavn:
Fra indsigt til impact i SMV-segmentet

Projektejer:
Common Agenda

Website:
Læs mere her

Periode:
2026-2027

Støttet med:
0,7 mio. kroner

Bevillingsmodtager

Mette Damborg
Managing Director
53 63 43 10
md@commonagenda.dk

Kontakt

Jesper Claus Larsen
Executive Director
53 89 99 13
jcl@commonagenda.dk

Analysen

Analysen er udarbejdet af rådgivningsvirksomheden Common Agenda i samarbejde med en lang række af aktører og virksomheder rundt omkring i Danmark.

Kontakt

Person i skjorte med naturbaggrund

Sigurd Schou Madsen

Kommunikationschef