Flere kvinder skal gøre karriere som iværksættere
Kvindeligt iværksætteri skal styrkes. Og det samme skal væksten i kvindeligt ledede startups. Målrettet mentorordning og et ambitiøst accelerator-forløb understøtter udviklingen og væksten hos kvindelige tech-iværksættere. Og så skal flere investorer engagere sig mere i kvindeligt iværksætteri.
Projektets topprioriteter
At rådgive og vejlede kvindelige tech-iværksættere.
At designe og eksekvere et internationalt acceleratorforløb til kvindelige tech-iværksættere
At motivere investorer til, i højere grad, at investere i kvindelige tech-iværksættere.
I Danmark er alt for få iværksættere kvinder og i internationale målinger ligger Danmark lavt når der sættes tal på kvindeligt iværksætteri. Lavere end resten af Norden, og tilmed også lavt i forhold til OECD-gennemsnittet.
Ud over mængden af kvindelige iværksættere, så er der også et problem når man ser nærmere på kvindelige iværksætteres adgang til kapital.
Selvom kvindelige startup-ledere oplever flere forskellige barrierer når vækstraketten skal fyres af, så er den manglende adgang til risikovillig kapital en af de mest markante udfordringer – og den situation skal Danmark I Førertrøjen På Kvindeligt Iværksætteri, især bidrage til at ændre.
Mentorer skal vise vejen for kvindeligt iværksætteri
Der er derfor oprettet en skræddersyet mentorordning for kvinder. Mentorerne skal styrke de kvindelige iværksætteres position i Danmark og give dem den fornødne viden og vækstfremmende værktøjer til at opstarte, finansiere og skalere egne virksomheder.
Mentorordningen skal øge antallet af iværksættere, fremme kønsligestilling inden for iværksætteriet og bidrage til, at Danmark, inden for fem år, ligger over OECD-gennemsnittet på området.
Accelerationsforløb sætter fart på væksten
Med et målrettet accelerator-program sigter projektet efter at flere kvindelige iværksættere internationaliserer virksomheden og skaber vækst uden for Danmarks grænser.
Gennem acceleratoren bliver de kvindelige tech-iværksættere blandt andet trænet i skalering, yderligere international ekspansion, bedre og mere vækstfremmende drift, samt styrkede kompetencer inden for kapitalrejsning og investor-dialog.
Investor-interesse opdyrkes
Og netop investor-dialog og kapitalrejsning spiller en stor rolle i arbejdet med at styrke kvindeligt iværksætteri i Danmark.
Indsatsen med at få flere investorer til at investere i kvindelige iværksættere understøttes blandt andet gennem oprettelsen af en dedikeret paraplyorganisation.
Organisationen skal samle relevante investorer og gøre dem bedre til at se mulighederne i de kvindelige iværksættere – og desuden skal investorerne forpligte sig til rent faktisk at investere i kvindeligt iværksætteri.
Erfaringer samles til gavn for startups
Projektet tager udgangspunkt i en velafprøvet model fra Canada, hvor der med succes er iværksat og finansieret strategiske iværksætterprogrammer med fokus på kvinder, samt lettere adgang til risikovillig kapital på nationalt niveau.
De erfaringer skal altså nu komme danske iværksættere og investorer til gavn og projektet holder sig hele tiden opdateret på de nyeste trends fra ind- og udland for vedvarende at tilbyde iværksætterne et program af høj kvalitet.
Projektdata
Projektet
Danmark I Førertrøjen På Kvindeligt Iværksætteri
Tech Nordic Advocates
2021-2025
2021-2022: 0,9 mio. kroner
2023-2025: 7,8 mio. kroner
Diversitet
Industriens Fond arbejder med kønsdiversitet i dansk erhvervsliv gennem flere forskellige indsatser.
KONTAKT
Projektejer:
Jeanette Carlsson
Adm. direktør
51278978
jeanette@technordicadvocates.org