Skarpe investorer styrker cybersikkerheden

Cyber Angel Academy
Aktiv
Cybersikkerhed

Investorer skal blive endnu bedre til at investere i iværksættere inden for cybersikkerhed - og dermed bidrage til vækst og værdiskabelse i sektoren.

Projektets Topprioriteter

  1. At uddanne investorer i cybersikkerhed
    Cyber Angel Academy uddanner en ny generation af investorer, der forstår cybersikkerheds-sektorens teknologier, risici og muligheder. Dermed øges investorernes viden om, hvordan de bedst understøtter cybersikkerheds-startups, og ved at gøre investorerne mere komfortable med cybersikkerheds-sektoren ændres opfattelsen af cybersikkerheds-investeringer fra at være højrisiko til at opfattes som nødvendige og profitable investeringer.

  2. At opbygge nationalt netværk
    Cyber Angel Academy etablerer netværk mellem investorer, startups og cybersikkerheds-eksperter i Danmark. Et årligt Cyber Investor Summit, og diverse netværksaktiviteter, skaber en platform, hvor investorer og startups mødes, deler erfaringer og etablerer partnerskaber.

  3. At videndele og formidle investeringspotentialet
    Cyber Angel Academy øger synligheden og forståelsen af cybersikkerhed som et attraktivt investeringsområde. Sektorens potentiale kommunikeres bredt gennem artikler og indhold om trends, teknologi og investeringsmuligheder. Formidlingen skal tiltrække flere investorer til området og bidrage til en bredere bevidsthed om cybersikkerheds-industriens værdi for både sikkerhed og økonomisk vækst.

I takt med stigende digitalisering og voksende cybertrusler bliver cybersikkerhed afgørende for dansk erhvervslivs fremtidige sikkerhed og økonomi.

Men desværre har mange danske cybersikkerhedsstartups svært ved at finde risikovillig kapital til at udvikle innovative løsninger.

Med et nyt Cyber Angel Academy opbygges der nu en stærkere investorkultur omkring cybersikkerhed, som kan være med til at skabe et bæredygtigt økosystem for cyber-investeringer i Danmark.

Cyber Angel Academy skaffer pengene

Selvom Danmark har et stærkt iværksættermiljø, er der stadig stor mangel på risikovillig kapital til cybersikkerhedsområdet.

Mens der i lande som USA og Israel findes betydelige investeringer i cybersikkerheds-startups, så halter Europa, og dermed også Danmark, langt bagefter på dette område.

Det skal Cyber Angel Academy lave om på. Med inspiration fra det succesfulde Growing Investors-projekt, som i perioden fra 2014 til 2019 uddannede og styrkede netværket blandt investorer i Aarhus-området, og som i dag huserer under navnet Aarhus Investor Summit, skal Cyber Angel Academy opbygge viden og netværk blandt danske investorer og skabe en stærk kultur for investering i cybersikkerhed.

Akademiets aktiviteter

Cyber Angel Academy skal styrke investeringerne i cybersikkerhed gennem uddannelse og netværk. Akademiet ændrer opfattelsen af cybersikkerheds-investeringer fra højrisiko til strategisk nødvendige investeringer med højt potentiale.

Ved at samle, uddanne og engagere investorer til at forstå både udfordringer og muligheder i cyber-sektoren bedre, sigter Cyber Angel Academy efter at tiltrække flere investeringer, der kan bidrage til udviklingen af robuste sikkerhedsløsninger og skabe konkurrencedygtige danske cybersikkerheds-iværksættere.

Ambitionen er således at Cyber Angel Academy bliver den førende danske platform for investorer, startups og andre aktører, der vil mødes og lære af hinanden for at fremme en stærk dansk cybersikkerheds-industri.

Overordnet set kommer Cyber Angel Academy til at udføre sin mission gennem en lang række af arrangementer og aktiviteter – herunder uddannelse, events og andre former for formidling.

  • Uddannelse af fremtidens cyber-investorer:
    Cyber Angel Academy tilbyder uddannelsesprogrammer med fokus på cyberteknologi, risikovurdering, compliance og due diligence. Der afholdes undervisningsdage forskellige steder i Danmark og uddannelsesforløbene trækker på såvel nationale som internationale erfaringer. Derfor inviteres også udenlandske eksperter, så de kan dele deres viden og perspektiver med henblik på at løfte niveauet hos de danske investorer.
  • Cyber Investor Summit:
    Én gang om året samles investorer, startups og andre relevante aktører til Cyber Investor Summit, der skal fremme samarbejdet og skabe en platform for nye partnerskaber og investeringer. Arrangementet inkluderer pitch-sessioner, paneldebatter og netværksmuligheder, der kan føre til konkrete investeringer og samarbejder mellem deltagerne.
  • Formidling af cybersikkerhed som investeringsområde:
    For at sikre bred opbakning og øget opmærksomhed på cybersikkerheds-investeringer i Danmark, vil Cyber Angel Academy samarbejde med relevante formidlingspartnere om at distribuere engagerende artikler og indhold, der fremhæver sektorens potentiale. Der laves desuden en samlende onlineportal, hvor investorer finder nyttige ressourcer, nyheder og praktiske værktøjer til at vurdere, støtte og investere i cybersikkerheds-startups.

En stor del af aktiviteterne i Cyber Angel Academy kredser således om inspirerende og mobiliserende indsatser, der skal samle og modne investorer i Danmark.

Alle investorer kan være med

Der er behov for, hurtigst muligt, at mobilisere et dynamisk og dygtigt investormiljø inden for cybersikkerhed. I det lys er Cyber Angel Academy relevant for flere forskellige investortyper.

  • Aktive business angels, der ikke har dyb indsigt i cybersikkerhed, men som ønsker at udforske mulighederne inden for sektoren.
  • Industrieksperter og tidligere grundlæggere af cybersikkerheds-virksomheder, som har teknisk ekspertise, men mangler erfaring inden for investering.
  • Nationale venturefonde, der søger modne startups og har interesse i et stærkere økosystem for cybersikkerhed i Danmark.

Ved at samle disse forskellige målgrupper i fælles uddannelses- og netværksforløb sørger Cyber Angel Academy for, at skabe tværfaglig videndeling og nye investeringsmuligheder for alle deltagere.

Akademiet er godt for alle

Helt overordnet kommer Cyber Angel Academy til at fremme investeringer i cybersikkerheds-sektoren og hjælpe flere startups med at finde kapital til vækst og udvikling af nye løsninger.

Ydermere skal akademiet være med til at ændre investorernes opfattelse af cybersikkerheds-investeringer, så de betragtes som en nødvendighed for Danmarks digitale sikkerhed og samtidigt giver gode afkast.

Cyber Angel Academy

Investorer

Akademiet uddanner og engagerer investorer.

Cyber Angel Academy - aarhus

Arrangementer

Akademiet samler investorer og iværksættere.

Cyber Angel Academy uddanner investorer i at investere i cybersikkerheds-iværksættere.

Community

Akademiet faciliterer vedvarende relationer.

Akademiet er dermed også med til at styrke Danmarks position som en førende nation inden for cybersikkerhed, hvor danske virksomheder og investorer kan være med til at fremme innovation og opbygge en stærk cybersikkerheds-sektor, der bidrager til økonomisk vækst og beskyttelse mod trusler i en verden hvor digitalisering fylder mere og mere.

Med akademiet bliver Danmark hjemsted for et stort fællesskab af investorer, der er klar til at støtte de næste store idéer inden for cybersikkerhed. Det er også med til at trække både kapital, viden og talent til Danmark og bidrager dermed til dansk erhvervslivs konkurrenceevne.

Projektdata

Projektet

Projektnavn:
Cyber Angel Academy

Projektejer:
The Link

Periode:
2025-2027

Støttet med:
3,2 mio. kroner

Partnerkreds

Cyber Angel Academy skabes i et partnerskab bestående af mange forskellige aktører fra det danske økosystem inden for iværksætteri.

Kontakt

Projektejer:
Mette Hoberg Tønnesen
CEO
mette@thelink.dk
61 38 30 28

Projektansvarlig:
Ellen Kobberø
Project Manager
ellen@thelink.dk
26 24 07 10

Kontakt

Nadika Bulathsinhala

Projektleder, Cybersikkerhed

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.