SDG Business Booster

Afsluttet
Bæredygtig produktion

Projektet vil styrke danske virksomheder kompetencer og forståelse af FNs verdensmål ved at udvikle og gennemføre et nyt uddannelsesprogram som optimere SMVers udnyttelse af eksport- og vækstmuligheder.

Danske SMVer besidder unikke styrkepositioner indenfor områder, herunder klima, vand, energi, fødevarer, teknologi og sundhed, hvor der forventes at være stigende global efterspørgsel på. Mens SMVer står stærkt ift. at kunne levere konkrete løsninger på de globale udfordringer som FNs verdensmål adresserer, er mulighederne og evnen til at udnytte potentialet i verdensmålene ofte vanskelig for de mindre danske virksomheder at forfølge. 

Projektet vil styrke danske virksomheder kompetencer og forståelse af FNs verdensmål ved at udvikle og gennemføre et nyt uddannelsesprogram, der omfavner de lukrative muligheder, der ligger i FNs verdensmål. Hensigten er, at virksomheder tillærer ny viden og nye kompetencer om, hvordan muligheder i FNs verdensmål kan udnyttes ift. eksport- og vækstmuligheder.  

Projektet udføres af Erhvervshus Hovedstaden i samarbejde med Deloitte, Advice A/S, CONNECT Denmark og Roskilde Universitetscenter (RUC). 

METODE

Projektet henvender sig til danske SMVer, der som en del af deres eksisterende virksomhed, har en forretningsmodel(ler), løsninger eller teknologier, der har potentiale til at kunne videreudvikles, skaleres eller eksporteres til nye markeder. Projektet udrulles i to faser. I første fase afprøves programmet hos Erhvervshus Hovedstaden, hvorefter det udrulles til yderligere et Erhvervshus. Hver fase består af tre kerneaktiviteter: Vækstbriefings, SDG Lab og SDG Growth Path. 

Vækstbriefings
Indledningsvist afholdes af en række åbne seminarer, hvor virksomheder gennem ekspertoplæg introduceres til FNs verdensmål. 

SDG Lab 
Efter de indledende vækstbriefings afholdes en række workshops i form af et såkaldt SDG Lab, hvor SMVer får udviklet et transformationskort, der beskriver de konkrete aktiviteter, som skal til for at de kan realisere deres vækstambitioner og eksportmuligheder. 

SDG Growth Path 
Virksomhedernes transformationskort vil danne fundamentet for SDG Growth Path, et 3-måneders individuelt virksomhedsforløb, hvor en udvalgt gruppe af SMVer i samarbejde med programmets partnere og ekspertbistand understøttes i at implementere deres transformationskort i egen virksomhed. 

Programmet afsluttes med et panel, Pitch Springboard, af udvalgte forretningsudviklere og investorer, som kan give kvalificeret sparring ift. indholdet af virksomhedernes udarbejdede vækstplaner. 

Undervejs i programmet inddrages medarbejdere fra de to Erhvervshuse mhp. at læring fra SMVer og rådgivere indlejres i Erhvervshusene og deres fremtidige arbejde med verdensmålene. 
Projektet forventes at nå ud til minimum 120 danske SMVer på tværs af industrier. I alt 33 virksomheder inddrages direkte i projektet.  

EFFEKT

Det er hensigten, at projektet skal styrke danske virksomheders evne til at omdanne muligheder, der opstår med FN’s verdensmål, til bæredygtige kommercielle løsninger. Herudover forventes projektet at bidrage til øget eksport og dermed styrke de danske virksomheders evne til at konkurrere på det globale marked.

På længere sigt forventes deltagervirksomheder at have øget deres meromsætning med 5 mio. kr. samt øget deres mereksport med 2,5 mio. kr. over en treårig periode efter projektafslutning. 

Projektdata

Projektet

Projektnavn:
SDG Business Booster

Projektejer:
Erhvervshus Hovedstaden

Website:
EHHS

Periode:
2019-2021

Støttet med:
6,62 mio. kr.

Projektpartnere

Projektet udføres af Erhvervshus Hovedstaden i samarbejde med række danske aktører:

Cases

Projektet har igennem individuelle virksomhedsforløb udarbejdet nedenstående cases:

BØRNELOPPEN

CLIIN

 

Christonik

HASLE REFRACTORIES

 

HEVEA

NETHIRE

SOURZING

WEPLY

RAPPORT

Projektet er afsluttet, og erfaringer og resultater er samlet i en endelig rapport.

KONTAKT

Projektejer
Liselotte Hohwy Stokholm
Direktør
24 98 80 00
lhs@vhhr.dk

Projektansvarlig
Toke Hjælmsø Weppler
Projektleder
41 88 66 10
thw@ehhs.dk

Kontakt

Nanna Nyholm

Projektleder

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.