Teknologien er klar. Hvorfor genfremstiller vi så ikke mere?

I mere end 20 år har han forsket i cirkulær produktudvikling og industriel bæredygtighed og arbejdet tæt sammen med både danske og internationale produktionsvirksomheder. Hans konklusion er klar: Genfremstilling rummer et langt større forretnings- og værdipotentiale, end de fleste danske virksomheder forestiller sig.

Potentialet udforskes sammen med danske industrivirksomheder i projektet reManuFactory

Genfremstilling betyder, at et brugt produkt tages tilbage, skilles ad, inspiceres, repareres eller opgraderes og sælges igen med garanti og ydeevne på niveau med nyt.

Og teknologisk er vi allerede langt.

Robotter kan automatisk adskille komplekse produkter i deres komponenter. Digitale systemer kan analysere slitage. Kunstig intelligens kan vurdere, hvilke dele der kan genbruges.

Alligevel er genfremstilling stadig eksperimenterende i store dele af dansk industri.

“Det er ikke teknologien, der holder os fra at komme i gang,” siger Tim C. McAloone og uddyber:  “Automatiseret demontering, digital inspektion og sporbarhedssystemer er i princippet klar. Det, der mangler, er systemerne omkring det – incitamenterne, forretningsmodellerne og adgangen til de produkter, vi skal genfremstille.”

Mere udbredt – og mere forsigtigt – end mange tror

Noget af det, der har overrasket ham mest, er bredden i de virksomheder, der allerede arbejder med genfremstilling.

“Vi ser det i alt fra reservedele til biler, medicinsk udstyr og tungt industrielt udstyr. Variationerne er store – og det er faktisk opmuntrende.”

Men de fleste initiativer befinder sig stadig på forsøgsstadiet.

“Incitamentet har ikke været stærkt nok til at optimere og skalere. Mange arbejder eksperimenterende – men uden at tage det fulde strategiske spring,” siger han.

Det er ærgerligt, for værdipotentialet er betydeligt. Mange produkter indeholder komponenter med høj restværdi. Med minimal reparation kan de bringes op på ny standard og indgå i nye produkter – i stedet for at ende som affald eller lavværdigenanvendelse.

En global milliardforretning

Internationalt er genfremstilling alt andet end niche.

Ifølge Ellen MacArthur Foundation kan genfremstilling reducere et produkts energiforbrug med op til 80 procent og affaldsmængden med omkring 70 procent sammenlignet med nyproduktion. Samtidig vurderes markedspotentialet i Europa alene at løbe op i flere hundrede milliarder kroner frem mod 2030.

Den amerikanske industrikoncern Caterpillar, som producerer entreprenørmaskiner og tungt udstyr, har arbejdet systematisk med genfremstilling i over 40 år. Virksomheden rapporterer betydelige omkostningsbesparelser på genfremstillede komponenter og massive CO₂-reduktioner globalt.

Inden for sundhedssektoren genfremstiller Philips Healthcare avanceret hospitalsudstyr som MRI- og CT-scannere. Produkterne bliver demonteret, opgraderet og geninstalleret under virksomhedens såkaldte “Diamond Standard” – med garanti på niveau med nyt udstyr.

I Danmark genfremstiller Borg Automotive styretøjskomponenter og andre bildele til både eftermarkedet og OEM-service.

Fælles for de virksomheder, der lykkes, er ifølge McAloone, at genfremstilling ikke er et sideprojekt.

“De har tænkt design for genfremstilling ind fra starten. Modularitet, mulighed for opgraderinger og sporbarhed er afgørende. Når produkter er designet til at blive skilt ad og genopbygget, stiger værdiskabelsen markant.”

Genfremstilling handler derfor ikke kun om miljø.

“Det handler lige så meget om forsyningssikkerhed, lavere materialeomkostninger, dokumenterede CO₂-reduktioner og stærkere relationer til kunderne. I en tid med materialemangel og ustabile leverancer er det også en robusthedsstrategi.”

Den største stopklods: Vi ved ikke, hvor produkterne er

Hvis teknologien ikke er den primære barriere, hvad holder så virksomhederne tilbage?

Ifølge McAloone er svaret ofte overraskende lavpraktisk: De mangler adgang til deres egne produkter.

“For virksomheder, der gerne vil i gang i større skala, er adgang til returnerede produkter den største barriere.”

Mange har aldrig etableret systemer til tilbagetagning. De ved ikke, hvor deres produkter befinder sig, hvor mange der er i omløb, eller hvornår de bliver udskiftet.

“Hvis man ikke ved, hvor ens produkter er, kan man ikke planlægge genfremstilling. Tilbagetagning er i virkeligheden en strategi for inputsourcing – ikke bare et grønt add-on.”

Samtidig er det stadig relativt billigt at producere nyt. Det svækker incitamentet til at investere i redesign og såkaldte reverse logistics.

En strategisk omstilling

Genfremstilling kræver, at virksomheder tænker på tværs af design, produktion, service, logistik og forretning. Produkter skal designes, så de kan demonteres og opgraderes. Retursystemer skal indarbejdes i kontrakter og salgsprocesser. Digital sporbarhed og fælles kvalitetsstandarder skal på plads.

Men vigtigst er måske et skifte i mindset.

“Genfremstilling skal ses som en strategisk tilgang til værdibevaring – ikke som billig reparation. Det er en måde at bevare og genvinde værdi systematisk”, siger Tim McAloone.

“Start småt – men start nu”

Til virksomheder, der overvejer at gå i gang, er rådet enkelt:

“Start småt – men start nu. Vent ikke på perfekte rammevilkår. Vælg ét produkt eller én komponentstrøm. Praktisk erfaring ændrer perspektivet hurtigt.”

Fra potentiale til praksis: Mød reManuFactory

For at gøre genfremstilling til en reel forretningsmulighed har Industriens Fond investeret 37 mio. kr. i etableringen af reManuFactory – Danmarks nationale videnscenter for genfremstilling, forankret på DTU.

Centret hjælper produktionsvirksomheder med at omsætte ambitioner til handling – fra test af genfremstillingsprocesser og etablering af retursystemer til udvikling af cirkulære forretningsmodeller og dokumentation af økonomisk og klimamæssig værdi.

Med fokus på elektronik, mekaniske produkter, plast/komposit og metal samler reManuFactory teknologi, viden og samarbejde ét sted. Gennem pilotprojekter og co-labs får op mod 150 virksomheder mulighed for at afprøve genfremstilling i praksis.

Vil du vide mere?

Læs om projektet og mulighederne for at være med her