Sønderborg styrker sin position som Danmarks hovedstad for grøn energiteknologi

Sønderborg set fra vandsiden.

Der findes i dag ca. 100 virksomheder i Sønderborg Kommune, der arbejder med energi og teknologi.

Med en samlet investering på 16,6 mio. kr. fra Erhvervsministeriet og Industriens Fond tager Sønderborg nu et massivt skridt mod at blive landets førende centrum for udvikling af grønne energiteknologier.

Sønderborg styrker sin position som hovedstad for udvikling af grøn energiteknologi

Det nye energiteknologiske kraftcenter, STEAR, skal accelerere udviklingen af fremtidens grønne vækstvirksomheder – i tæt samspil med industrigiganter, forskere og iværksættere.

Midtpunktet for satsningen bliver en fysisk inkubator på SDU Sønderborg, hvor startups og forskere allerede arbejder på teknologier, der kan ændre energimarkedet markant. Blandt dem ultratynde, gennemsigtige solceller, der kan integreres direkte i bygninger og vinduer.

Millioninvesteringer skal sætte fart på innovationen

Erhvervsministeriet skyder 8,3 mio. kr. i etableringen af inkubatoren, mens Industriens Fond bidrager med 8,3 mio. kr. for at styrke det omkringliggende investormiljø. Pengene kommer oven i driftsstøtte fra Bitten & Mads Clausens Fond, LINAK og Sønderborg Kommune.

Resultatet er, at STEAR nu positionerer sig som ét af landets mest ambitiøse udviklingsmiljøer for grøn teknologi.

‘Danmarks grønne omstilling kræver både teknologi – og tempo,’ siger Industriens Fonds adm. direktør Thomas Hofman-Bang.
‘Sønderborg har en unik kombination af stærke industrivirksomheder og et miljø, der kan omsætte forskning til markedsrettede løsninger. Det er præcis den type partnerskab, der styrker dansk erhvervslivs konkurrenceevne globalt.’

Første startup på markedet: Papirtynde solceller

Allerede nu har STEAR sendt sin første virksomhed mod markedet. ‘Unplugged Energy’ udvikler organiske, papirtynde solceller, der kan drive sensorer og elektronik med indendørs lys. En teknologi med potentiale til at reducere de 40% CO₂-udledning, som bygninger i dag står for i Europa.

Fra viden til vækst – og flere arbejdspladser

For Sønderborg Kommune markerer investeringerne endnu et skridt i ambitionen om at blive internationalt centrum for energiteknologi

‘Det her styrker ikke kun Sønderborg, men hele Danmarks position som frontløber inden for forskningsbaseret grøn innovation,’ siger borgmester Erik Lauritzen.

‘Det bidrager direkte til vores mål om at skabe 2.000 nye arbejdspladser og tiltrække internationalt talent.’

STEARs direktør, Mikkel Christoffersen, understreger missionen:

‘STEAR skal være stedet, hvor viden bliver til virkelighed. Hvor unge iværksættere, forskere og virksomheder udvikler løsninger på de globale energiudfordringer.’

FAKTA: STEAR

  • Står for Sønderborg Energy & Tech Startups
  • 8,3 mio. kr. i støtte fra Erhvervsministeriet
  • 8,3 mio. kr. fra Industriens Fond
  • Driftsstøttet af Bitten & Mads Clausens Fond, LINAK og Sønderborg Kommune
  • Lancering: februar 2025
  • Iværksætterinkubator åbner: marts 2026 på SDU Sønderborg

Aktuelt

fla leadership web 2
Nyhed

26. oktober 2026

3,6 millioner kroner skal styrke fremtidens ledere

hacked fotograferet af sasun bughdaryan via unsplash
Nyhed

22. oktober 2026

Kan CPR-lækket føre noget godt med sig?

dorte2
Nyhed

21. oktober 2026

Industriens Fond ansætter ny udviklingsdirektør

Det Danske Cyberlandshold kæmpede sig til en flot 7. plads ved EM i Cybersikkerhed 2026.
Nyhed

16. oktober 2026

Danmark lander på 7. pladsen ved EM i Cybersikkerhed

Mia Jung er leder af projektet Founder to Leader på CBS
Nyhed

7. oktober 2026

Founder to Leader udvides med nyt spor for scale-ups

Jens Myrup Pedersen, der til dagligt er professor i cybersikkerhed ved Aarhus Universitet, står som landstræner i spidsen for Det Danske Cyberlandshold.
Nyhed

6. oktober 2026

Landstræneren tror på topplacering