Iværksætter sikrer millioninvestering til cirkulær forretningsmodel – 70% af kapitalen kommer fra kvindelige investorer

Kristine Rønde Rajendran (tv) og Emma Lindroth stiftede Keepr i 2021. Foto: Keepr

Kristine Rønde Rajendran (tv) og Emma Lindroth stiftede Keepr i 2021. Foto: Keepr

Den danske startup KEEPR har netop sikret en millioninvestering fra en række erfarne angel investorer til at skalere sin cirkulære forretningsmodel. Bemærkelsesværdigt er det, at 70% af kapitalen kommer fra kvindelige investorer i et investormiljø, hvor 9 ud af 10 af business angels er mænd.

Den høje andel af kvindelige investorer, der har skudt penge i KEEPR, understreger den stærke interesse for bæredygtige investeringer blandt kvinder, men også fremmarchen af kvindelige investorer drevet af det kvindelige investorfællesskab, Angella Invest. Med den nye kapital vil KEEPR styrke sin position på B2B-markedet og hjælpe virksomheder med at indrette sig bæredygtigt.

“Som kvindelige founders er vi stolte af, at vores investorkreds nu afspejler den diversitet, vi selv tror på, med en ligelig fordeling af kvinder og mænd. Forskellighed skaber bedre beslutninger – og dermed bedre virksomheder. Investeringen giver os de nødvendige ressourcer til at accelerere væksten, styrke vores B2B-forretning og ekspandere til flere markeder,” siger Emma Lindroth, co-founder og CEO i KEEPR.

”Data viser, at kvindelige investorer har andre investeringsinteresser end mænd. Fx inden for kvinders sundhed og grønne løsninger,” siger Kristine Leebeck, stifter af Angella Invest. Hun fortsætter:

”Udfordringen er, at det nuværende investormiljø har været tilpasset mandlige investorer, og derfor har det historisk været svært for kvindelige investorer at finde ligesindede medinvestorer. Derfor er vi meget stolte af, at vi har kunnet bidrage til, at hele otte kvindelige investormedlemmer fra Angella Invest har investeret i KEEPR.”

Fremtiden for KEEPR

Med et stærkt kapitalfundament og et dedikeret team fortsætter KEEPR sin mission om at reducere ressourcespild og forlænge livet for kvalitetsmøbler. Efter at have fordoblet omsætningen i 2024, går virksomheden nu efter en omsætning på godt otte millioner kroner i 2025 og har ambitiøse planer om at udvide sin tilstedeværelse på både B2C- og B2B-markederne.

“Vi har haft enormt travlt, siden vi startede for tre år siden, og er derfor gået lidt stille med dørene omkring vores B2B løsning. Vores fokus har været at sikre et effektivt e-commerce setup til køb for private kunder. Nu er vi imidlertid klar til at tage det næste skridt med salg til virksomheder,” siger Emma Lindroth.

Bedre kønsbalance

Det glæder Kristine Leebeck, at flere kvindelige iværksættere får succes. Og i dette tilfælde takket være et stærkt fokus på kvindelige investorer.

“Der findes en del forløb, der skal hjælpe flere kvindelige iværksættere på vej, men faktum er, at hvis vi vil have flere kvindelige iværksættere, så skal vi også have flere kvindelige investorer, siger hun.

Derfor har Agella Invest lavet en investoruddannelse, hvor vi som noget helt unikt tilbyder alle vores elever en erfaren mentor. Da de tilrettelagde uddannelsen, spurgte de en række kvindelige investorer, hvad de mente, ville hjælpe flere kvindelige investorer på vej, og her dukkede idéen op. I den sammenhæng betyder køn ikke noget – ligesom mænd også er velkomne på uddannelsen.

“Vi er over de sidste tre år lykkedes med at skabe et fællesskab for kvindelige angel-investorer, men nu tager vi skridtet videre og tilføjer muligheden for en egentlig opkvalificering af hele miljøet,” siger Kristine Leebeck. 

Læs mere om Angella Invest og uddannelsen her.

Om KEEPR
KEEPR er en online markedsplads, der sælger designermøbler med skønhedsfejl. Produkterne sælges med op til 60 procent rabat og er fuldt funktionsdygtige, men sorteret fra på grund af små fejl, kortvarigt brug eller fordi de stammer fra udgående kollektioner. KEEPR samarbejder med over 50 designbrands og arbejder målrettet for at reducere ressourcespild og fremme cirkulært forbrug i møbelbranchen.

Om Angella Invest
Angella Invest er Danmarks største lærings- og investorfælleskab målrettet kapitalstærke kvinder og familieformuefællesskaber, der har interesse i at investere i alternative aktiver såsom startups, venture capital fonde, ejendomme, kunst mv. Med fysisk udgangspunkt i Angella Investor House i Bredgade, har Angella Invest fokus på investeringsuddannelser, læring og investorfællesskab blandt ligesindede. Angella Invest er støttet af Industriens Fond.

Aktuelt

Hos Nedschroef producerer de bl.a. skruer, bolte og møtrikker.
Viden

7. september 2026

Metalspåner og brugt olie gemte på et potentiale på 230.000 kroner

Bag de glødende ovne hos Frese arbejder operatørerne med at omsmelte rustfrit stål til nye komponenter.
Viden

31. august 2026

Når stål får flere liv, skal kvaliteten følge med

Wolly - der designer boliginventar - er en af de sjællandske virksomheder i projektet Man on the Moon.
Viden

24. august 2026

Sjællandske fyrtårne rykker tættere på milliardomsætning

OK Amba er godt i gang med tabeback-strategien for brugte ladestandere, som ses på billedet.
Viden

19. august 2026

OK Amba forlænger brugte ladebokses levetid

To vrede emojis. Den ene med sort bjælke for munden.
Viden

12. august 2026

Fire råd til ejerlederen: Dit humør er ikke en privatsag

Foto af produktionen i Frøstrup
Nyhed

3. august 2026

Sådan kan data blive din næste konkurrencefordel