Industribyen ‘Lillevirke’ findes ikke – men løsningerne gør

Hvordan ser en dansk industriby ud i 2050?

Det spørgsmål har Dansk Design Center forsøgt at give et konkret svar på med Lillevirke – en fiktiv, digital industriby udviklet som en del af projektet Green Horizon, der er støttet af Industriens Fond.

Lillevirke findes ikke. Men mange af de teknologier, ressourcer og samarbejdsformer, byen bygger på, gør allerede.

Det interessante er derfor ikke nødvendigvis, om fremtidens industriby kommer til at se præcis sådan ud. Det interessante er de muligheder, der opstår, når virksomheder begynder at se ud over deres egen fabriksport.

Kan naboen være en ressource?

For især små og mellemstore produktionsvirksomheder kan det være vanskeligt at løfte store investeringer i den grønne omstilling alene.

I Lillevirke bliver industriområdet derfor betragtet som et samlet system. Virksomheder deler eksempelvis energi og ladeinfrastruktur, mens materialer og restprodukter bevæger sig mellem virksomheder og får flere liv.

I et af eksemplerne leverer lokale landbrug korn til ølproduktion. Restproduktet fra produktionen – mask – bliver efterfølgende brugt som råvare i chokoladeproduktion og erstatter en del af den importerede kakao.

Pointen er ikke, at netop dét kredsløb kan kopieres af alle danske industrivirksomheder. Pointen er at vise, hvad der kan opstå, når virksomheder kortlægger de ressourcer, de hver især har og mangler – og begynder at lede efter forbindelser mellem dem.

Det kan både reducere ressourceforbrug og skabe nye forretningsmuligheder. Samtidig kan en bedre udnyttelse af eksisterende materialer og ressourcer mindske afhængigheden af råvarer og energi udefra. Det fremhæver vicedirektør i Dansk Erhverv Ulrich Bang i podcasten Supertrends, der har “besøgt” Lillevirke.

Fra grøn omstilling til konkurrenceevne

Netop koblingen mellem bæredygtig produktion og konkurrenceevne er central i projektet Green Horizon.

Projektet tager afsæt i, at virksomheder ikke nødvendigvis mangler mere viden om, at de skal omstille sig. Udfordringen er også at gøre omstillingen konkret nok til, at virksomheder kan se nye muligheder og omsætte dem til strategiske beslutninger.

Her fungerer Lillevirke som et laboratorium for nogle af de spørgsmål, som allerede er relevante for danske produktionsvirksomheder:

Kan en virksomheds restmaterialer have værdi for en anden? Kan investeringer i energi og infrastruktur deles? Kan ressourcer holdes længere i kredsløb? Og kan tættere lokale værdikæder samtidig gøre virksomheder mindre sårbare over for globale forsyningsproblemer?

Det er store spørgsmål. Men for den enkelte SMV kan svarene begynde ganske lokalt.

Fremtiden begynder ikke i 2050

Lillevirke er bevidst placeret i 2050, men dele af tankegangen findes allerede i dansk industri.

Dansk Erhverv fremhæver blandt andet Kalundborg, hvor virksomheder og kommune gennem årtier har samarbejdet om at udnytte blandt andet vand-, energi- og materialestrømme på tværs.

Green Horizon skal på samme måde ikke levere ét facit for fremtidens industri. Projektet skal gøre forskellige muligheder håndgribelige og hjælpe virksomheder med at omsætte dem til handling. Derfor udvikles der blandt andet et digitalt værktøj, som skal hjælpe virksomheder med at arbejde med fremtidsvisionerne i deres egne strategier og forretningsmodeller. Værktøjet testes af virksomheder gennem projektet Afkobling 2030.

For i sidste ende er spørgsmålet ikke, om danske produktionsvirksomheder kommer til at ligne virksomhederne i Lillevirke i 2050.

Det interessante spørgsmål er, hvilke af mulighederne de kan begynde at udnytte allerede i dag.

Hør podcasten Supertrends, hvor Dansk Erhverv besøger Lillevirke og diskuterer fremtidens industriby med Dansk Design Center.