Giv plads til de skøre idéer

Defense Advanced Research Projects Agency, der ofte blot kaldes DARPA, er global frontløber inden for innovation og teknologiudvikling – og har været det, siden organisationen blev grundlagt i USA for næsten 70 år siden.

DARPA blev oprettet som reaktion på den russiske opsendelse af Sputnik i 1957, og organisationens mission har siden da været, at skabe og forhindre teknologiske overraskelser for USA’s nationale sikkerhed.

Gennem årene har DARPA udført og forvandlet ting, der på papiret så umulige ud. På den måde har de skabt unikke forsvars- og sikkerhedskompetencer og teknologier, der har ændret verden.

Det har især været med til at styrke det amerikanske forsvar. Men ganske ofte har DARPA-innovationer også fundet vej til civil anvendelse og dermed blevet en del af hverdagen for helt almindelige mennesker over det meste af kloden.

DARPA’s kompetencer og resultater har gjort organisationen kendt over hele verden. Og dens vedvarende evne til at være på forkant, har inspireret vidt og bredt.

Det betyder også, at DARPA er en organisation, som mange lande kigger nysgerrigt på og gerne vil kopiere. Det er forståeligt, for hvis man kan opbygge en stærk innovationsmuskel, så er mulighederne enorme både teknologisk og kommercielt.

Hvordan virker DARPA?

Derfor er mange lande også nysgerrige på DARPA. Hvordan er de organiseret, og hvordan arbejder organisationen med banebrydende teknologier, visionære startups og de høje krav som det amerikanske forsvar helt naturligt stiller?

“DARPA er en forsknings- og udviklingsorganisation med høj risikovillighed under det amerikanske forsvarsministerium. Vi driver strategisk teknologisk innovation. Så vi er ikke en indkøbsafdeling, hvilket betyder, at vi ikke køber færdigudviklede produkter og kompetencer. Vi arbejder med vilde og skøre idéer i forskningens tidlige faser,” forklarer Lindsay Heil, direktør for internationalt samarbejde i DARPA, og beskriver organisationens struktur og kultur således:

“Kernen i organisationen er vores tekniske programledere. Vi har omkring 100 programledere, og de er alle ansat på tidsbegrænsede kontrakter – det er et vigtigt kendetegn ved DARPA. Programlederne er usædvanligt dygtige og visionære mennesker, som ansættes på baggrund af deres idéer. Hvert år udskiftes omkring 25 procent af dem, og udskiftningen sikrer, at der hele tiden kommer ny innovation og kreativ tænkning ind i organisationen. Samtidigt er medarbejderomsætningen med til at skabe en konstant følelse af, at det haster. Helt grundlæggende tænker programlederne: ‘hvordan kan jeg forandre verden på få år?’ En vigtig motivation for at blive programleder i DARPA er muligheden for at gøre en forskel for USA’s nationale sikkerhed og for vores soldater. Det gør programlederne ved at samarbejde med et unikt økosystem om emner, de brænder for.”

Særlige kendetegn og samarbejdsmodeller er svære at kopiere

Selv om DARPA ikke er en særlig stor organisation målt på antal medarbejdere, så er der mange andre forhold i og omkring DARPA, som kan være vanskelige at efterligne.

“Vi har ingen laboratorier. Al vores forskning sker eksternt hos aktører, som vi samarbejder med. Mange af dem befinder sig rundt om i verden – også i Danmark. Vi involverer os i projekter, som efter vores vurdering kan få stor betydning og markant ændre det, der foregår på slagmarken. Vi søger de bedste og skarpeste idéer fra hele verden til at få løst vores problemstillinger. Så vi leder efter innovation med høj risiko blandt startups, virksomheder og forskningsmiljøer – overalt og hos alle. Og det er ikke de sikre valg, vi kigger efter. Så hvis du mener, at din idé er for langt ude, så er det netop den slags, DARPA gerne vil høre om,” siger Lindsay Heil og fortsætter:

“Lige siden etableringen sidst i 50’erne har DARPA haft et knivskarpt fokus på sin mission – national sikkerhed og på soldaterne. Det har ikke ændret sig. Vi ser hele tiden på nutidens og fremtidens slagmarker. Kerneelementerne i vores virke er organisationens programledere, vores fokus på missionen og på forsvarets behov, samt ambitionen om at innovere med høj risiko. Jeg ved godt, at risiko kan være et skræmmende ord. Men det er afgørende. Jeg taler med mange partnere og allierede om at skabe en DARPA-lignende organisation, og risikovillighed er noget, vi konstant fremhæver. Men det er svært. Det ved vi. Offentlige organisationer rummer i sig selv meget bureaukrati, så vi forsøger at reducere så meget som muligt, så vi får fjernet forhindringer og giver vores programledere autonomi, så de kan fastholde fokus på missionen og favne innovation med høj risiko.”

Startups skaber tempo og utæmmet kreativitet

Et af de miljøer, hvor innovation altid har udviklet sig hurtigt, er blandt iværksættere. Startups er ikke bundet af gammel teknologi og eksisterende forretningsmodeller, så de kan udvikle sig hurtigt og omsætte det, der virker, i praksis.

De egenskaber og den kompromisløshed passer godt til en organisation som DARPA. Men hvordan formår en offentlig myndighed at mobilisere iværksættere, og hvordan finder startups vej til DARPA – også selvom de i udgangspunktet ikke ved, hvad forsvar og forsvarsteknologi egentlig handler om?

“Der kan være mange misforståelser og stereotype opfattelser af os som organisation. At vi kun arbejder med store amerikanske virksomheder. Sådan er det ikke. Vores opsøgende indsats omfatter hele det bredere forskningsmiljø – også aktører uden for USA – og vi taler hele tiden med startups for at styrke det samarbejde. Og vi arbejder proaktivt. Vi har skabt en platform, der hedder DARPA Connect. Den rummer virtuelle moduler om alt fra, hvordan vi udvikler programmer, og hvordan man udarbejder svar på programudbud, til kontraktprocesser og andre forhold. Derudover gennemfører vi en række fysiske arrangementer rundt om i USA. DARPA Connect er et stærkt værktøj, som hjælper både vores nuværende og kommende projektpartnere. I min rolle, med ansvar for det internationale område, har jeg især fokus på de internationale relationer. Takket være vores geografiske placering tæt på Washington er vi så heldige at være omgivet af mange allierede landes ambassader. De har repræsentanter fra forsvaret, industrien og andre ministerier, som vi løbende er i dialog med. Vi forsøger, gennem dem, at fortælle vores allierede, hvad DARPA er, hvordan man kan arbejde med os, og at vi har muligheder for at samarbejde med og finansiere startups, små og mellemstore virksomheder. En del af vores forretningsmodel er at hjælpe de mindre virksomheder, vi arbejder med, med at overveje, hvordan de kan opskalere og modne deres teknologi,” siger Lindsay Heil.

Iværksætterne understøttes

At iværksætterne og den aktive opbygning af nye relationer prioriteres højt, kan blandt andet aflæses ved at se på, hvordan DARPA hjælper sine projektpartnere, så de bedst muligt kan bidrage til innovationen.

“Noget af det, der efter min vurdering er attraktivt for vores projektpartnere, er vores beføjelser til hurtig kontraktindgåelse. I andre offentlige institutioner kan det nogle gange tage et år, 18 måneder eller mere at få kontrakter på plads. Først da kan arbejdet gå i gang. Det er alt for lang tid for os. Teknologien når at miste sin relevans. Vi lancerer et program, offentliggør et opslag, udvælger vores projektpartnere og underskriver en kontrakt hurtigt. Det tager måneder, ikke år, og dét er afgørende for innovationsmiljøet og iværksætterne. En anden ting, der gør os attraktive, er at vi bringer vores projektpartnere i kontakt med militæret og med andre mulige aktører i forsvarssektoren. Mange af vores programledere har aldrig arbejdet for eller sammen med det offentlige – og det samme gælder også for nogle af vores projektpartnere. Derfor henter vi løbende eksperter ind, som giver indsigt i soldaternes perspektiv og i, hvordan man formidler et programkoncept, nye løsninger eller et vellykket resultat til dem, der rent faktisk skal bruge det,” forklarer Lindsay Heil og stiller endnu mere skarpt på iværksætternes rolle i DARPA-økosystemet:

“Startups er vigtige deltagere i vores programmer, og vi vil gerne have deres løsningsforslag på de problemstillinger, som DARPA arbejder med. Vi leder efter revolutionerende, ikke evolutionære, idéer til at løse vores problemstillinger. Og her passer startups godt ind. Startups er nødt til at være innovative, for ellers findes de måske ikke om et år. Og vi ser ofte startups – og også universiteter – skubbe til teknologiens grænser ved at påtage sig risiko. Og det er netop det, vi søger. Ingen idé er for skør for os. Vi vil se den. Vi vil høre om den. Jeg vil anslå, at startups og små virksomheder udgør omkring 25 til 30 procent af vores videnskabelige og teknologiske økosystem. De har altid været en afgørende del af vores kultur, og det vil de fortsat være. Derfor støtter vi dem så meget som muligt. DARPA har et hold af eksperter, som hjælper små virksomheder med strategier for, hvordan nye teknologivirksomheder bedst kommer på markedet. De vejleder blandt andet startupmiljøer, som måske ikke er vant til at arbejde i forsvarssektoren, i hvordan de kan udnytte muligheder inden for dual-use-teknologi, hvordan de kan tilgå nye markeder og hvordan de identificerer de typer af investorer, de bør samarbejde med.”

Unikt feltstudie i Ukraine giver nye indsigter

Krigen i Ukraine har på en kedelig baggrund skabt et stort realtidslaboratorium for forsvarsinnovation.

Det er i den grad noget som Danmark og danske innovatører og virksomheder følger nøje og engagerer sig i – og det gør DARPA naturligvis også.

“Vi gør os mange overvejelser om, hvordan slagmarken ser ud i dag og i fremtiden. Det, der sker i Ukraine, er et interessant testmiljø for, om vores antagelser holdt stik, og vi er naturligvis meget bevidste om situationen og forholder os varsomt til den. Vi ser tydeligt, hvor afgørende tempoet er. De løsninger, Ukraine udvikler, dominerer efter min vurdering slagmarken i dage eller uger, hvor det tidligere kunne tage år, før Rusland havde et modtræk. Så det er sådan det nye teknologiske kapløb, ser ud. Det understreger behovet for hastighed og viser, hvorfor det er vigtigt at fjerne administrative barrierer under teknologiudvikling og afprøvning. Fjern bureaukratiet, og få teknologien ud til dem, der skal bruge den. Jeg tror fuldt og fast på, at teknologi skal afprøves hurtigt i operationelt relevante scenarier. Det er afgørende. Det er også vigtigt at få forskere og ingeniører til at samarbejde med slutbrugerne på forskellige måder om et fælles mål,” siger Lindsay Heil.

Hun understreger samtidig, at det ikke er nok at fremme de bedste idéer. Man skal også have infrastrukturen til at føre dem ud i livet. Og det er der stor opmærksomhed på hos amerikanerne.

Få styr på produktionen

“DARPA arbejder mere bevidst med vores tilgang til implementering. Tidlig og løbende inddragelse er afgørende for at sikre forsyningskæden og produktionskapaciteten. Det er vigtige elementer, der kan og bør håndteres, mens forskningen foregår. Det ene behøver ikke at have forrang eller vente på det andet. Jeg tror, at mange ser forskningen som den afgørende del og først forholder sig til produktionskapaciteten senere. Men hvis man først sent overvejer behovene i forsyningskæden, så vil det opsluge ressourcer og penge og kan gøre teknologien irrelevant. Derfor er det utrolig vigtigt at gennemtænke hele værdikæden grundigt fra begyndelsen af og sikre, at eventuelle udfordringer håndteres parallelt med forskningen,” siger Lindsay Heil og understreger at det er et vigtigt fokusområde hos det amerikanske forsvar:

“USA’s forsvarsminister har søsat initiativet Arsenal of Freedom. Det er et fremskyndet indkøbsprogram, der skal hjælpe virksomheder med at øge produktionstempoet og få nye redskaber, materiel og løsninger hurtigt ud til soldaterne. Det satser vi stærkt på.”

Hvor meget kan Danmark kopiere?

Der er ingen tvivl om at DARPA har en unik historik i rygsækken, og at organisationen er formet af årtiers udvikling i både USA og i resten af verden.

Men er der alligevel noget at lære for danske aktører og organisationer i forhold til at opbygge et stærkere økosystem for forsvarsinnovation herhjemme?

“Tag en ny kultur og tankegang til jer, tag risici, inspirér til innovation, og fjern de barrierer og den kontrol, der ligger indbygget i det offentlige system. Folk har ofte svært ved at acceptere risiko, forandring eller fiasko, fordi de er trygge ved det kendte – men det er nødvendigt for virkelig at få skabt noget kreativt, innovativt og virkningsfuldt,” siger Lindsay Heil og fortsætter:

“Jeg taler med mange lande over hele verden. Alle vil have en DARPA-lignende organisation, og de insisterer ofte på, at de skal have både myndighedskontoret, men også bestyrelser, finansieringsudvalg og et ministerielt niveau. Men det dur ikke. I sidste ende vil alle de lag slå hele idéen med organisationen ihjel. Det, man har brug for, er en stærk mission. Ikke en bestyrelse og ikke al den kontrol, der dikterer programmer og planer. Jeg indrømmer, at det kan være svært at stole på, at andre bruger midlerne forsvarligt og skaber banebrydende effekt gennem innovation. Men det skifte i tankegang er nødvendigt. Og derfra handler det om at tro på, at det er de skøre idéer, man ønsker. Ikke de sikre valg og ikke det, man allerede er tryg ved. Hvis I har fem vilde idéer inden for ét teknisk område, så gennemfør dem alle!”

Arbejdet med at innovere og styrke danske virksomheder i spændingsfeltet mellem teknologi og sikkerhed er fortsat også højt på agendaen hos Industriens Fond. Det kan der blandt andet læses mere om i fondens strategi.