Avanceret Block Chain i Dansk Design (ABCD)

Projektet vil afdække, hvordan blockchain-teknologi kan bidrage til en øget værdiskabelse indenfor møbel- og designindustrien ved autentificering og sporbarhed i den global forsyningskæde.

En øget globalisering har gjort det muligt at handle og producere varer overalt i verden. Det har også medført en liste af klimaudfordringer, som har skabt efterspørgsel hos forbrugerne for produkter fra bæredygtige kilder. FN’s 17 verdensmål formulerer udviklingsmålene, men der ligger fortsat en udfordring i sporingen af råvaren, som garanterer kunden et ægte produkt. 

Formålet med projektet er at afdække, hvordan blockchain-teknologi kan understøtte øget effektivitet, gennemsigtighed og en troværdig global forsyningskæde i møbel- og designindustrien. Blockchain teknologi skal være med til at autentificere produktets ægthed og verificere, at råmaterialet kommer fra en bæredygtig kilde.

Projektet ønsker at give danske virksomheder, deres leverandører og kunder kompetencer til at tage strategiske beslutninger om valg, implementering og inkorporering af blockchain teknologi i deres hovedaktiviteter. Derfor har projektet til hensigt at udvikle praktiske værktøjer til danske livsstils- og designvirksomheder til implementering af blockchain og IoT. 

Målgruppen er danske små- og mellemstore møbelproduktion-, livsstils- og designvirksomheder og deres partnere.

Projektet udføres af CBS i samarbejde med DI Handel og Lifestyle & Design Cluster (LDC).
 

METODE

Projektet består af fem hovedaktiviteter: 

1.  Kortlægning af muligheder og udfordringer vedr. gennemsigtighed, sporbarhed og ægthed hos
     Danske virksomheder med interesse for blockchains. 
2.  Kortlægning af eksisterende løsninger og muligt brug af blockchain i forsyningskæden
3.  Udarbejde retningslinjer for virksomheder om, hvordan man vælger og implementerer
     blockchain i deres forsyningskæde
4.  Udvikling af en prototype af blockchain og implementering i virksomheder for at
     forbedre sporbarhed i forsyningskæden, ægthed og gennemsigtighed
5.  Formidling af projektaktiviteter og best-use-cases med blockchain
 

EFFEKT 

Projektet har til hensigt at kompetenceudvikle virksomheder i møbel- og livsstilsbranchen indenfor blockchain-teknologi. Projektet vil udvikle værktøjer, som gør det muligt for virksomheder at kunne koble sig på blockchain-platforme, når disse bliver en konkurrencemæssig nødvendighed, og gøre det muligt at udnytte blockchain til produkters sporbarhed.  Transaktionsægthed skal fungere som et konkurrenceparameter i form at en øget produktværdi for kunden. Det er hensigten, at mindst 87 danske SMVer vil have inkluderet blockchain, som en værditilvækst i deres afsætning af produkter/services ved projektets afslutning. Projektet vil bidrage til generelt at øge awarenes og indsigt i de muligheder, teknologien giver dansk erhvervsliv, som en konkurrencefordel.
 

PROJEKTET

Projektnavn:
Avanceret Block Chain i Dansk Design (ABCD)

Projektejer:
CBS

Tid:
2019-2022

Støttet med:
7,9 mio. kroner

PROJEKTPARTNERE

Projektet udføres af CBS i samarbejde med række danske aktører. Besøg dem herunder. 

TEMAINDKALDELSE

Projektet er skabt i kølvandet på Industriens Fonds temaindkaldelse om "Konkurrencekraft i Blockchainteknologien".

KONTAKT

Projektansvarlig:
Jan Damsgaard
Professor
Telefon: 24 79 43 09
Mail: damsgaard@cbs.dk

Projektansvarlig Industriens Fond:
Brian Christensen
Projektleder
Telefon: 33 37 62 05
Mail: bc@industriensfond.dk