Stort spring skal give flere kvinder succes som iværksættere
Leap Forward er et acceleratorprogram for danske iværksættere med internationalt potentiale. Projektet er designet til at skabe større diversitet i dansk erhvervsliv.
Danmark går glip af uforløst iværksættertalent, vækst, bæredygtig innovation, eksport og arbejdspladser på grund af et startup-økosystem i kønsmæssig ubalance.
Med det udgangspunkt har acceleratorprogrammet Leap Forward til hensigt at give Danmark flere diverse startups – og samtidigt understøtte deres fortsatte vækst og internationale ekspansion.
For at sikre diversiteten i programmet, kræver Leap Forward, at der er mindst én kvinde i founder-teamet, for at en startup-virksomhed kan deltage i acceleratorprogrammet.
Forskellige faser skaber fremdriften
Leap Forward-programmet indeholder en række elementer, der alle har det til fælles, at de skal understøtte væksten hos de deltagende iværksættervirksomheder:
- Præ-workshop
Her deltager cirka 35 startup-virksomheder og ud af dem udvælges 20 som fortsætter i Leap Forward-programmet. - Kick-Off
En indledende workshop for de 20 udvalgte startups som deltager i acceleratorprogrammet. - Virtuelle sessions
Her hjælpes og rådgives de deltagende startups med udgangspunkt i specifikke emner. - Takeoff-workshop
Forberedende workshop forud for et konkret markedsbesøg på et for virksomheden relevant eksportmarked. - Markedsbesøg
En 4-dages masterclass på et konkret eksportmarked, hvor virksomheden møder potentielle investorer, partnere og kunder. - Rådgivning
Undervejs i hele programmet stilles der relevant rådgivning til rådighed for de deltagende startup-virksomheder, i alt i omegnen af 25 timers individuel rådgivning. - Events
Som en del af Leap Forward kan deltagerne desuden deltage i investor-arrangementer, forskellige sociale arrangementer, samt et afsluttende alumni-event med fokus på at opbygge værdifulde netværk.
Acceleratorprogrammet løber i godt og vel fem måneder, hvor deltagerne altså modtager individuel rådgivning på mange forskellige måder for at udvikle forretningen og founder-teamets lederegenskaber.
Markedsbesøg med stort potentiale
Et af de mest værdifulde elementer i programmet, er markedsbesøget. Her får iværksætterne en helt særlig mulighed for at internationalisere sig i for eksempel USA, Norden, England, Holland eller Tyskland.
For eksempel hjælpes iværksætterne med en grundig go-to-market-strategi, der skal gøre det lettere at komme ind på det nye marked og give adgang til relevante internationale aktører og potentielle samarbejdspartnere, der kan hjælpe eksporten og væksten på rette vej.
Projektdata
Projektet
Leap Forward
Found Diverse
2021-2026
2021-2022: 0,8 mio. kroner
2022-2026: 6,7 mio. kroner
Projektpartnere
- Found Diverse
- The Trade Council
- Intentional ApS
Kontakt
Projektleder:
Stine Colding Alstrup
40 30 06 06
Stine@founddiverse.com