Flere kvinder engageres i erhvervslivets arbejde med kunstig intelligens og cybersikkerhed

Inspiring Diversity in AI and Cybersecurity
Aktiv
Cybersikkerhed

Med målrettede aktiviteter og arrangementer opbygges et fokuseret og inkluderende økosystem inden for AI og cybersikkerhed. Gennem mentorprogrammer, en stærk talentpipeline og engagerende netværksevents skaber projektet et åbent og støttende rum, der fremmer mangfoldighed, styrker kvinder i branchen og dermed også øger den samlede konkurrenceevne i det danske erhvervsliv.

Projektets topprioriteter

  1. At styrke kvinders engagement og involvering i AI og cybersikkerhed i danske virksomheder.

  2. At samle talentfulde kvinder og introducere dem til emner som digitalisering, kunstig intelligens og cybersikkerhed.

  3. At understøtte diversitet og innovation i dansk erhvervsliv.

Et stærkere og mere mangfoldigt økosystem for fremtidens teknologi. Det er målsætningen med initiativet Inspiring Diversity in AI and Cybersecurity.

Kunstig intelligens og cybersikkerhed er to af de mest afgørende teknologiske områder i vores tid – og deres betydning for danske virksomheders innovation, sikkerhed og vækst bliver kun større.

Men kvinder er markant underrepræsenterede på netop disse to områder, og det er en barriere for både innovationen og dermed også for de danske virksomheders konkurrenceevne.

Med projektet Inspiring Diversity in AI and Cybersecurity sætter et stærkt partnerskab af aktører i og omkring dansk erhvervsliv ind med en ambitiøs indsats for at ændre dette.

Der skal bygges bedre broer

Gennem et målrettet mentor-program, stærke netværk, grundige analyser og engagerende events skal der bygges bro mellem kvindelige talenter og teknologiske muligheder.

Samtidigt skabes et fundamentet for opbygningen af et langtidsholdbart og dynamisk økosystem, der styrker mangfoldigheden i Danmarks teknologi-sektor – og altså særligt på områder som cybersikkerhed og kunstig intelligens.

Inspiring Diversity in AI and Cybersecurity skaber værdi og forandring

Projektet adresserer en helt konkret og presserende udfordring. Kun hver fjerde it-specialist i Danmark er kvinde, og inden for AI og cybersikkerhed er andelen endnu lavere.

Det betyder, at branchen går glip af vigtig arbejdskraft, anderledes perspektiver og unikke nye idéer.

Derfor sætter Inspiring Diversity in AI and Cybersecurity fokus på at identificere, støtte og udvikle kvindelige talenter, iværksættere og specialister – og på at mobilisere de virksomheder og netværk, der skal til for at skabe reel forandring.

Der er især tre hovedelementer, der driver projektet frem:

  • Mentorprogram for kvinder inden for AI og cybersikkerhed: Her matches mindst 40 mentorpar, og deltagerne får adgang til vejledning, netværk og viden, der styrker både deres personlige og faglige udvikling. Mentorprogrammet er afprøvet og veldokumenteret i andre sammenhænge – og nu tilpasses det altså særligt AI og cybersikkerhed.
  • Opbygning af en startup-pipeline og analyse: Projektet kortlægger økosystemet af kvindelige virksomhedsgrundlæggere på den danske iværksætterscene. Målet er at skabe en stærk pipeline af startups, der kan danne grundlag for et fremtidigt acceleratorprogram. Indsigterne fra kortlægningen samles desuden i et whitepaper med anbefalinger til, hvordan Danmark bedst fremmer diversitet og innovation i sektoren.
  • Netværk og events med fokus på diversitet: Netværksmøder og større events bringer startups, eksperter, investorer og talenter sammen for at dele viden og skabe forbindelser. Målet er, at mindst 450 personer deltager – heraf 60 procent kvinder – og inspireres og engageres i virksomheder eller projekter inden for AI og cybersikkerhed.

Bag projektet og de tre hovedelementer står stærke partnere med dokumenteret erfaring inden for alt fra talentudvikling og startup-erfaring til international skalering og netværksopbygning.

Positiv forskel for små og mellemstore virksomheder

Projektet er skræddersyet til at give små og mellemstore virksomheder adgang til nye talenter, netværk og løsninger.

Ved at styrke kvinders rolle på områder som AI og cybersikkerhed, bliver det lettere for virksomhederne at få adgang til kvalificeret arbejdskraft og relevante samarbejdspartnere. De danske virksomheder får desuden adgang til en mere mangfoldig pulje af specialister og idéer.

Inspiring Diversity in AI and Cybersecurity by Women in Tech Denmark
Den teknologiorienterede organisation Women in Tech Denmark arbejder for at inspirere kvinder til i højere grad at interessere sig for nye teknologier – nu stilles der ekstra skarpt på kunstig intelligens og cybersikkerhed.

Samtidigt får deltagerne i mentorprogrammet og netværkene adgang til relevante virksomheder, cases og oplæg – og en lang række af danske virksomheder, også de små og mellemstore, får mulighed for at præsentere deres udfordringer og finde nye løsninger og samarbejder gennem projektets platforme og aktiviteter.

Langsigtet vision og forankring

Inspiring Diversity in AI and Cybersecurity er tænkt som et projekt, der har et tydeligt blik ud i fremtiden. Indsigterne fra mentorprogrammet, netværkene og analysen bliver desuden brugt til at udvikle en målrettet accelerator, der understøtter kvindelige iværksættere inden for AI og cybersikkerhed.

På den måde får projektet en langvarig effekt og lægger grundstenene til en strukturel ændring i techbranchen.

Samtidigt arbejder partnerne i projektet aktivt med kommunikation og formidling, så projektets budskaber og resultater når bredt ud – både nationalt og internationalt.

Den indsats skal sikre, at Inspiring Diversity in AI and Cybersecurity opnår synlighed og skaber engagement, og at der sættes spotlight på de kvindelige rollemodeller og gode cases.

Effekt for hele erhvervslivet

Inspiring Diversity in AI and Cybersecurity styrker kvinders muligheder inden for en række teknologivertikaler. Og så er det med til at skabe mere innovation, bedre cybersikkerhed og øget konkurrenceevne for dansk erhvervsliv.

Flere kvindelige iværksættere og specialister i AI og cybersikkerhed betyder flere løsninger, flere arbejdspladser og større global gennemslagskraft – en gennemslagskraft, der på sigt omsættes til vækst i udlandet for danske virksomheder.

Projektdata

Projektet

Projektnavn:
Inspiring Diversity in AI and Cybersecurity

Projektejer:
Women in Tech Denmark

Periode:
2025-2027

Støttet med:
3,5 mio. kroner

Partnere

Aktiviteter og arrangementer i Inspiring Diversity in AI and Cybersecurity gennemføres i en bred kreds af partnere.

Bevillingsmodtager

Drita Memisi
Bestyrelsesmedlem
Women in Tech Denmark

Kontakt

Joo Runge
Bestyrelsesmedlem
20 56 12 16
joorunge123@gmail.com

Kontakt

Nadika Bulathsinhala

Projektleder, Cybersikkerhed

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.