Stærke kompetencer skaber engagerende journalistik om ny teknologi

Constructive AI Explorers
Aktiv
Nye teknologier

Journalistikken kan være en løftestang for dansk erhvervslivs digitale transformation. Det kræver stærke kompetencer at dække emner som kunstig intelligens og nye teknologier på en måde, der inspirerer og guider danske virksomheder. Derfor søsættes et nyt uddannelsesforløb for redaktører og journalister på danske medier.

Projektets topprioriteter

  1. At opkvalificere erhvervsjournalister inden for AI og andre nye teknologier.

  2. At udvikle en praktisk AI-guide til danske virksomheder.

  3. At styrke forbindelsen mellem journalistik, forskning, teknologiudvikling og erhvervsliv.

De nye teknologier skyller ind over dansk erhvervsliv. Det har kolossal betydning for virksomhedernes konkurrenceevne og forretningsmodeller.

Udviklingen dækkes intenst af både danske og internationale medier. Og den megen omtale peger selvsagt i mange retninger.

Journalistikken som løftestang

Det nye initiativ, Constructive AI Explorers, skal gøre journalistikken til en løftestang for dansk erhvervslivs digitale transformation og klæde erhvervsjournalistikken på til den AI-revolution der er i fuld gang.

Kunstig intelligens, automatisering og digitalisering er ikke længere teknologier for de få. Teknologierne har gennem årtier forandret det danske og internationale erhvervsliv – og potentialet er fortsat enormt.

Men for mange små og mellemstore virksomheder er det svært at følge med og høste gevinsterne. De mangler ikke nødvendigvis viljen, men de mangler viden, overblik og tillid til, hvordan nye teknologier kan bruges ansvarligt og værdiskabende i deres egen kontekst.

Her spiller erhvervsjournalistikken en afgørende rolle. Med projektet Constructive AI Explorers er der derfor nu søsat et ambitiøst initiativ, der skal ruste erhvervsjournalister til at formidle teknologiens muligheder og faldgruber på en mere nuanceret, konkret og løsningsorienteret måde.

Projektet tager afsæt i erfaringerne fra tidligere succesfulde fellowship-forløb og sætter fokus på et af de mest aktuelle og transformative temaer i vores tid: kunstig intelligens og ansvarlig teknologianvendelse.

Constructive AI Explorers er en hjælp til erhvervslivet

Det nye projekt skal først og fremmest gøre journalistikken til en løftestang for dansk erhvervslivs digitale transformation.

Gennem projektet får ni udvalgte journalister og redaktører fra toneangivende medier i Danmark et intensivt forløb over 15 måneder, hvor de engagerer sig i en række kompetenceløftende aktiviteter i ind- og udland:

  • Deltagerne får undervisning og sparring med forskere og eksperter på Aarhus Universitet og andre vidensinstitutioner med speciale i AI, dataetik og digital transformation.
  • Der gennemføres internationale studieture og indsamles best practice-eksempler fra både danske og udenlandske virksomheder.
  • Deltagerne arbejder sammen om at udvikle en konkret AI-guide til brug i erhvervsmedier og virksomheder, der samler viden, inspiration og værktøjer til ansvarlig teknologianvendelse.

Journalisterne, der deltager i Constructive AI Explorers, kommer fra medier, der dækker dansk erhvervsliv og særligt produktionssektoren.

Og efter endt uddannelse og deltagelse i Constructive AI Explorers forventes deltagerne at vende tilbage til deres redaktioner med ny viden, nye redskaber og styrket evne til at formidle teknologi på en måde, der engagerer og guider virksomhederne.

Guider alle gennem de nye teknologier

Et centralt output fra Constructive AI Explorers er udviklingen af en praktisk og brugbar guide til både journalister og virksomheder.

Guiden skal gøre det lettere at navigere i teknologiens etiske dilemmaer, at identificere værdiskabende anvendelser af AI og at kommunikere teknologiske forandringer på en konstruktiv og ansvarlig måde.

Guiden vil blive tilgængelig for alle og bliver blandt andet formidlet og udbredt ved større events og netværksarrangementer så både medier og virksomheder får direkte adgang til guidens værdiskabende værktøjer.

Tidligere erfaringer viser vejen

Constructive AI Explorers bygger oven på erfaringer fra tidligere kompetenceudviklingsforløb med dokumenteret effekt.

Disse forløb har vist, hvordan målrettet opkvalificering sætter markante spor i mediernes dækning.

Med initiativet The Climate Explorers blev verdensførende klimajournalister videreuddannede i Danmark med henblik på at blive endnu bedre til at fortælle om den klimakrise der år efter år bare vokser og vokser – og for at skabe handling rundt omkring på kloden. Erfaringer fra blandt andet The Climate Explorers overførers nu til Constructive AI Explorers.

Med de omfattende aktiviteter i Constructive AI Explorers tages metodikken til næste niveau, hvor der bygges bro mellem journalistik, teknologi og erhvervsliv.

Formatet og nogle af tankerne bag Constructive AI Explorers har tidligere været afprøvet med succes i internationale samarbejder om klima og nye debatformater og nu er turen altså kommet til teknologi og AI inden for de danske grænser.

Langsigtet effekt

På kort sigt forventes det, at Constructive AI Explorers styrker erhvervsjournalisternes kompetencer til at dække AI og nye teknologier på en måde, der inspirerer og guider danske virksomheder.

På længere sigt skal det føre til at særligt små og mellemstore virksomheder får adgang til en mere kvalificeret og løsningsorienteret dækning af teknologiens muligheder og udfordringer.

Omstillingen af erhvervslivet og udnyttelsen af de nye teknologiske muligheder handler nemlig ikke kun om at følge med. Det gælder om at være foran.

Og ved at styrke forbindelsen mellem medier, forskning og erhvervsliv skaber Constructive AI Explorers en ny kultur for ansvarlig innovation og informeret beslutningstagning i det danske erhvervsliv, så virksomhederne i højere grad kan indfinde sig forrest i det globale teknologikapløb.

Projektdata

Projektet

Projektnavn:
Constructive AI Explorers

Projektejer:
Constructive Institute

Periode:
2025-2027

Støttet med:
4,7 mio. kroner

Nye teknologier

Industriens Fond arbejder på mange måder med at styrke danske virksomheders udnyttelse af kunstig intelligens og nye teknologier.

Kontakt

Projektejer:
Ulrik Haagerup
CEO
60 13 86 00
UH@constructiveinstitute.org

Kontakt

Anders Brandtoft

Presse- og kommunikationschef

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.