Access Cities

Afsluttet
Internationalisering

Access Cities blev søsat i 2018 med henblik på at styrke SMV eksport af grønne løsninger. Det blev til i alt 54 håndholdte eksportforløb og vigtig brobygning med tre internationale bymarkeder.

DE VIGTIGSTE RESULTATER

  1. Nye netværk og strategiske partnerskaber skabt i Singapore, München og New York City. 

  2. Øget markedsindsigt for danske virksomheder og synlighed om grønne danske kompetencer/løsninger  

  3. Eksportåbninger skabt gennem bl.a. 54 gennemførte håndholdte forløb, 4 åbne innovations calls og 3 challenge programmer. 

Danmark som grøntforegangsland 

Fra december 2018 til august 2021 har projektet Access Cities styrket danske små og mellemstore virksomheders eksport af grønne løsninger på tre internationale bymarkeder: Singapore, München og New York City.  

Projektet blev sat i værks for at etablere en global alliance af organisationer, innovationsmiljøer og centrale byudviklingsaktører i Danmark og i de tre bymarkeder. Projektet skulle udforske en ny eksportmetodik og etablere forløb for danske virksomheder, som gennem en lokal forankring skulle skabe brohoved til problemejere for at fremme danske virksomheders eksportmuligheder indenfor bæredygtig byudvikling.  

Det resulterede i 54 håndholdte eksportforløb med danske SMV’er målrettet de tre bymarkeder. Derudover fik mere end 77 danske virksomheder øget international eksponering og markedsindsigt i bymarkederne.  

Mere end 100 private og offentlige lokale organisationer var ligeledes involveret i projektets aktiviteter i markederne, og har nu kendskab til Danmarks grønne kompetencer og byløsninger. Hertil har over 2500 aktører været involveret på tværs af projektets aktiviteter i Danmark og udlandet. 

Med henblik på at hjælpe danske SMVer i deres internationalisering blev der udviklet en guide over finansieringsmuligheder for danske SMVer samt to roadmaps inden for Smart City og Urban Water developments 

Projektet har desuden skabt netværk og etableret strategiske partnerskaber mellem danske og udenlandske myndigheder, der alt sammen har styrket udlandets opmærksomhed på Danmark som grønt foregangsland. 

Forløbet har skabt ny viden om udenlandske markeder og gjort danske virksomheder mere eksportmodne.  

Projektaktiviteter

Projektet blev udført af State of Green i samarbejde med Danish Green Hub, Dansk Industri, Quercus Group, Eksportrådet, Cliemate-KIC samt Københavns og Aarhus Kommune. Derudover inkluderende en række internationale partnere: Nanyang Technological University i Singapore, det danske innovationscenter og Technische Universität i München samt Urban Future Lab i New York.

Afsluttende rapport

Erfaringer og resultater er samlet i en afsluttende rapport.

Projektdata

Projektet

Projektnavn:
Access Cities

Projektejer:
State of Green

Periode:
2018-2021

Støttet med:
13,37 mio. kr.

PROJEKTPARTNERE

Projektet udføres af State of Green i samarbejde med række danske og internationale aktører. Besøg dem herunder.

Temaindkaldelse

Projektet udspringer af den temaindkaldelse om Globale Alliancer, som Industriens Fond gennemførte medio 2018. Læs mere om både den og tidligere temaindkaldelser her:

LINKEDIN

På baggrund af temaindkaldelsen er oprettet en gruppe for emnet Globale Alliancer, hvor der fremadrettet informeres yderligere om initiativet og processen med at definere indsatser, aktiviteter og arbejdsområder.

KONTAKT

Projektansvarlig:
Finn Mortensen
Adm. direktør
Telefon: 22 49 65 11
Mail: fim@stateofgreen.com

Kontakt

Morten Mommsen

Projektleder

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.