Vi skal vende IT-truslen til en konkurrencefordel

Industriens Fonds Cyberprogram arbejder målrettet på at styrke cybersikkerheden i danske virksomheder. Dels for at virksomhederne skal stå stærkt i kampen mod stadig mere avancerede hackerangreb – dels for derigennem at styrke deres konkurrenceevne. Et robust cyberforsvar og styrket konkurrenceevne er i dag to sider af samme sag – og med det afsæt står Cyberprogrammet bag en lang række projekter, der skal bistå små- og mellemstore virksomheder med at styke deres digitale sikkerhed.

Cyberprogrammet står bag en lang række projekter, der har det tilfælles, at de styrker virksomhedernes robusthed og dermed deres konkurrenceevne.   De to ting hænger tæt sammen i en tid, hvor kriminalitet i stigende grad foregår digitalt.Danske virksomheder skal i offensiven mod cyberkriminalitet. Trusselsniveauet hæves igen og igen, mens hackere forfiner deres metoder. Et hackerangreb kan ramme når som helst og lægge hele virksomhedens drift ned med vidtrækkende økonomiske og omdømmemæssige konsekvenser til følge. Det skal tages alvorligt.

Flere og flere virksomheder – store som små – bliver med rette mødt med krav om sikker og ansvarlig datahåndtering. Både fra kunder, leverandører og samarbejdspartnere. Alle danske virksomheder bør indtænke et højt digitalt sikkerhedsniveau i både produkter, udvikling og tjenester.

Kan man vise omverdenen, at man har styr på cybersikkerheden, kan det vendes til en konkurrencefordel. Dermed er cybersikkerhed ikke kun et spørgsmål om at sikre sin egen virksomhed mod trusler fra it-kriminelle. Cybersikkerhed er også en vækst- og markedsmulighed. Det skal flere små- og mellemstore virksomheder drage fordel af.

Industriens Fonds vision er, at danske virksomheder er førende i at udvikle og anvende ansvarlige og sikre digitale løsninger. Vores mission er at gøre cybersikkerhed til et konkurrenceparameter for dansk erhvervsliv.

Fokusområder

Industriens Fonds Cybersikkerhedsprogram har fokus på særligt tre områder, som vi mener, har en særlig stor betydning for at gøre cybersikkerhed til en konkurrencefordel for virksomheder, og hvor vi som Fond ser, at vi kan spille en unik rolle: Konkurrencefordele gennem modstandsdygtighed, Adgang til flere cyberkompetencer i fremtiden og Vækstmuligheder gennem innovation og iværksætteri.

Icon of bog-uddannelse

Viden

At fremme modstandsdygtige virksomheder ved at skabe og udbrede viden om cybersikkerhed i danske virksomheder.

Icon of fremtid

Innovation

At styrke innovation og iværksætteri inden for cybersikkerhed.

Icon of medarbejder

Kompetencer

At øge virksomhedernes adgang til cyberkompetencer i fremtiden.

Kontakt

Nye projektidéer, faglige input, overvejelser og eventuelle spørgsmål hilses velkomne.

Malene Stidsen

Programchef, Cybersikkerhed

Nadika Bulathsinhala

Projektleder, Cybersikkerhed

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.