Studentersatellit skal flyve solo

Glæden var stor, da det efter flere forsøg lykkedes at sende satellitten DISCO-1 op i rummet lørdag morgen den 15. april.

Det var nemlig den foreløbige kulmination på to års arbejde for de studerende fra Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og IT Universitetet i København, der alle er en del af satellit-projektet DISCO, som Industriens Fond igangsatte i 2021 sammen med de fire universiteter.

Siden opsendelsen har DISCO-1 befundet sig trygt ombord på rumfartøjet Vigoride-6 sammen med en række andre satellitter. Men nu er det snart tid til at stå på egne ben for den danske studentersatellit. I løbet af uge 20 skydes DISCO-1 nemlig ud fra Vigoride-6 og skal klare sig selv.

Målet er at DISCO-1 skydes ud på tirsdag, men de mange usikkerheder, der altid eksisterer ude i cyberspace, kan betyde, at det måske bliver en anden dag. Og et godt sted at holde sig orienteret, er på projektets Facebook-side eller Instagram-side, der jævnligt opdateres og fortæller om missionen.

Den lange vej til den første kontakt

Når DISCO-1 forlader Vigoride-6 skal den tænde forskellige systemer på satellitten op et efter et. Først skal strømforsyningen tændes med den strøm, som gerne skulle være tilbage på batterierne. Derefter skal solpanelerne startes op, så satellitten kan sikre, at der bliver ved med at være strøm på batterierne.

Dernæst kan den operationelle computer på satellitten startes op, og dens første opgave bliver at bede antennerne om at slå sig ud. Antennerne er foldet rundt om satellitten og slås ud ved, at en lille kobbertråd brændes over.

Når antennerne er slået ud, er det tid for satellitten til at tænde for radioen og begynde at lytte til de danske studerende nede på jorden. Her sidder de klar med de systemer, de selv har bygget til at kunne kommunikere med DISCO-1, de såkaldte jordstationer, som her ses opført på Syddansk Universitet.

En jordstation består af en antenne, en rotator, der kan pege antennen mod satellitten, en UHF-radio og en computer, der kan styre det hele. Og håbet er selvfølgelig, at når de studerende sender en kommando til DISCO-1, så vil der blot gå en håndfuld sekunder, inden satellitten forhåbentligt svarer tilbage.

Forarbejdet er fornøjelsen

Det er netop de studerendes store engagement og lyst til at engagere sig, som er drivkraften bag DISCO-projektet. Og det er også baggrunden for, at Industriens Fond støtter initiativet.

“Verdensrummet er stort og dragende, og kan inspirere unge mennesker til at blive mere interesserede i naturvidenskaberne. Derudover er verdensrummet også vært for en voksende rumindustri. Her kan Danmark og dansk erhvervsliv gøre sig endnu mere gældende i fremtiden. Men det kræver nogle særlige kompetencer, og den slags kompetencer gøder vi nu med det her initiativ,” siger adm. direktør Thomas Hofman-Bang fra Industriens Fond.

Fondens ambition er, at endnu flere unge mennesker i fremtiden vil kaste sig over rumteknologi som interesse og karrierevej, og dermed komme til at bistå med unikke kompetencer i danske vækstvirksomheder.

Ingen garantier

Mange ting skal spille sammen, for at DISCO-1 får kontakt til de studerende, og de studerende kan få kontakt til DISCO-1. Faktisk er det helt normalt, at der skal bruges flere forsøg på at få kontakt til sådanne satellitter, og at det derfor kan tage flere dage.

Det er desværre heller ikke unormalt, at der ikke opstår kontakt til satellitter af den type som DISCO-1 er – en såkaldt CubeSat. En CubeSat måler nemlig kun 10 x 10 x 10 centimeter og vejer lige over et kg. Så teknologien presses til det yderste, og der er ingen garanti for, at missionen vil lykkes, endsige hvornår den i så fald lykkes.

Men det er også hele ånden i DISCO-projektet. At de studerende skal have mulighed for at prøve nye kreative ideer vel vidende, at sådanne nye kreative ideer kan fejle. Det er helt i tråd med den udvikling, kaldet Newspace, som rumsektoren gennemgår i disse år – blandt andet drevet frem internationalt af SpaceX, men også i Danmark af virksomheder som GOMspace og Space Inventor.

Her udnyttes det, at prisen på at sende ting ud i rummet er faldet meget. Det gør det muligt, at man kan gå væk fra udelukkende at bruge specialdesignede elementer, der er testet på alle tænkelige måder, men i stedet for også kan prøve nyudviklede teknologier af.

Mikrocomputer på første mission

Ombord på DISCO-1 har de studerende således installeret en TPU-mikrocomputer, som Google netop har udviklet.

Denne mikrocomputer har aldrig været testet i rummet før, men hvis det lykkes for de danske studerende i DISCO-projektet at operere den i rummet, så vil det åbne en verden af nye muligheder for at kunne lave machine learning på små satellitter i rummet.

Rumfartøj drevet på vand

Og det er ikke kun mikrocomputeren, som måske bliver revolutionerende. Rumfartøjet Vigoride, der altså i skrivende stund har DISCO-1 ombord, er et nyudviklet rumfartøj, der er bygget af den amerikanske virksomhed Momentus med det formål at kunne opsende og servicere satellitter i rummet.

DISCO-teamet har valgt at opsende deres første satellitter med Momentus, da de tilbyder meget konkurrencedygtige priser på opsendelse af små CubeSats som DISCO-1 til en såkaldt polær bane, som er nødvendig for, at satelitten kommer over både Danmark og Grønland.

Nyskabelsen ved Vigoride er, at den bruger komprimeret vand til at manøvrere i rummet. Vandet opvarmes ved hjælp af mikrobølger – lige som i en mikrobølgeovn – ombord på Vigoride. Det tryk, der opstår, når vandet opvarmes, kan bruges til at sende vandet ud igennem en dyse og sætte Vigoride i stand til at manøvrere i rummet.

Dette gør det mulig for Vigoride at bringe satellitter i lige nøjagtigt de baner, de gerne vil i. Det gør det også muligt for Vigoride at flyve hen til andre større satellitter og servicere dem og det kunne for eksempel være nyttigt i forhold til at sikre, at udtjente satellitter blev sendt ud af deres bane og ned gennem jorden atmosfære, så de kunne brænde op og ikke blive til rumskrot.

Følg med på den lange færd

De mange studerende som er involverede i DISCO-projektet sørger for at fortælle om de næste skridt på missionen. Det gøres, som nævnt ovenfor, blandt andet på DISCO-projektets Facebook-side og Instagram-side, hvor man både kan følge forberedelserne og kulminationerne samt alt det, der foregår undervejs af læring, teknologianvendelse, det kolossale forbrug af knofedt, samt litervis af blod, sved og tårer – heldigvis mest glædestårer, og de kommer forhåbentlig til at trille igen, nu, hvor DISCO-1 skal ud at flyve på egne vinger.