Næsten halvdelen ender som skrot: Nu vil dansk industri gøre stålspild til guld

Alexander Barlo, nyansat postdoc ved DTU Construct, der skal bygge bro mellem forskning og fabriksgulv.

Alexander Barlo skal bygge bro mellem virksomheder og forskningsverdenen - og sikre, at mindre rustfrit stål ender som skrot. Her sammen med CEO i Olsen Metal, Stig Baldanian.

Dansk industri smider enorme mængder rustfrit stål ud hver eneste dag. Nu arbejder forskere og virksomheder sammen om at vende skrot til en strategisk ressource – og sikre fremtidens adgang til kritiske materialer.

Op mod halvdelen af alt rustfrit stål går tabt i produktionen. Samtidig bliver råvarer dyrere, sværere at skaffe og mere geopolitisk usikre. Det udfordrer både virksomhedernes økonomi og forsyningssikkerheden i dansk industri.

Derfor arbejder MADE, DTU og en række industrivirksomheder nu sammen om at udvikle en ny model for, hvordan restmaterialer kan bruges direkte i produktionen – uden først at blive smeltet om. Projektet er støttet af Industriens Fond.

I centrum står Alexander Barlo, nyansat postdoc ved DTU Construct, der skal bygge bro mellem forskning og fabriksgulv.

“Vi lever i et land, der lever af eksport. Og for at kunne eksportere, bliver vi nødt til at have nogle meget robuste forsyningskæder,” siger han.

Men problemet handler om mere end økonomi og forsyninger. Ifølge Alexander Barlo er det nu, industrien skal begynde at tænke anderledes om materialer.

“Rustfrit stål er en endelig ressource. På et tidspunkt løber vi tør for det, vi kalder jomfrueligt materiale,” siger han.

Vil stoppe den dyre omvej

I dag sendes størstedelen af dansk stålskrot til omsmeltning i udlandet. Det kræver store mængder energi, og samtidig går værdifulde legeringselementer tabt under processen.

Det vil projektet Recirkulér rustfrit stål lave om på.

Ambitionen er at genbruge materialerne direkte i nye produkter – og dermed bevare både kvalitet og værdi i stålet.

Det kræver dog mere end gode intentioner. For i industrien kan selv små variationer i materialer skabe store problemer i produktionen.

Det har Alexander Barlo erfaring med fra Volvo Cars, hvor genbrug af stål allerede er blevet testet i praksis.

“Hvis man kun kan bruge 20-30 procent af materialet, så er der ikke nogen business case i det,” siger han.

Netop derfor arbejder projektet systematisk med at forstå materialerne og dokumentere, hvordan de kan bruges stabilt i nye produkter.

Når forskning møder produktion

Som postdoc arbejder Alexander Barlo i krydsfeltet mellem forskning og industri. Hans rolle er at omsætte avanceret materialeforskning til løsninger, virksomheder rent faktisk kan bruge i produktionen.

“Vi kunne godt overlade det til virksomhederne at finde noget, der fungerer. Men det er forståelsen for, hvorfor det virker – og hvor vi skal sætte ind – der skaber den største værdi,” siger Alexander Barlo.

I projektet arbejder han tæt sammen med DTU-forskeren Ananya Tripathi, som analyserer materialernes egenskaber i detaljer. Sammen forsøger de at skabe et system, virksomhederne kan stole på – også når produktionen skaleres.

Grundfos: 47 procent bliver til skrot

Hos Grundfos er potentialet allerede tydeligt.

Kun omkring to tredjedele af materialet ender i det færdige produkt. Resten bliver til overskudsmateriale og sendes typisk til omsmeltning.

Nu undersøger Grundfos sammen med underleverandøren Olsen Metal, om restmaterialerne i stedet kan bruges direkte i nye komponenter.

“Helt konkret undersøger vi afklip fra pladeproduktion, som i stedet kan bruges til andre dele i samme produkt. Og I det her tilfælde har Grundfos en materieudnyttelse på 53 procent, så det er altså 47 procent der ender som skrot,” forklarer Alexander Barlo.

“Hvis vi kan lave den kegle ud af det afklip, så sparer de masser af materiale. Hvis det lykkes, kan det reducere spild markant og samtidig sænke både materialeforbrug og energibehov,” siger han.

Hos Grundfos ser man projektet som en mulighed for at koble forskning direkte til produktionen.

”For os betyder det rigtig meget at få Alexanders hjælp i projektet. Han kan hjælpe os med at omsætte forskningen til noget, vi kan bruge i hverdagen – helt konkret i krydsfeltet mellem bæredygtighed, materialevidenskab, fremstillingsteknologi og leverandørkæder. Han er med til at stille de rigtige spørgsmål og foretage de nødvendige analyser, der skal til så vi forhåbentligt på sigt kan bygge løsninger, der er robuste bæredygtige og kan skaleres – på tværs af teknologier og virksomheder i Produktionsdanmark,” siger Kasper Mygind Madsen, Chief Engineer i Grundfos.

Hos Olsen Metal håber man, at projektet kan bane vejen for en ny standard i industrien.

”Vi har længe haft en idé om at kunne bruge mere af det materiale, vi ellers smider ud. Hvis vi kan mødes et sted mellem skrotpris og nypris, så giver det jo mening for alle. Lykkedes det her, kan det bane vejen for, at andre virksomheder gør det samme,” vurderer Stig Nalbandian, CEO i Olsen Metal.

Kan blive blueprint for dansk industri

Målet rækker længere end én enkelt virksomhed eller værdikæde.

Projektet skal udvikle en model, som kan fungere på tværs af industrien, hvor virksomheder både kan levere og aftage restmaterialer lokalt.

“På sigt skal der være mange aftagere af det her materiale, før det hele går op i en højere enhed,” påpeger Alexander Barlo.

Ambitionen er klar:

“Jeg håber, vi har et blueprint klar inden udgangen af 2027 på, hvordan et lokalt genbrugssystem kan se ud og fungere i praksis,” siger han.

Læs mere om projektet her

Aktuelt

newloop3
Viden

26. maj 2026

New Loop: En virksomhed skabt til fremtiden

Community for Cirkulær Produktion i Danmark består af en lang række af aktører. Billedet viser en industritekniker der er i gang med at bearbejde et emne.
Viden

21. maj 2026

Fra mavefornemmelse til målte data: Virksomhed styrker konkurrencekraften med indsigt i CO₂-aftryk

Lillevirke er et fremtidsscenarie udtænkt i projektet Green Horizon.
Viden

12. maj 2026

Velkommen til 2050: Her er industribyen, hvor klimakrav er vendt til forretningsmuligheder