Konference: Cybersikkerhed i Værdikæder 2026

DATO: 9. juni 2026
TID: 9:30 – 17:00
STED: Trinity Hotel & Konference Center, Gl Færgevej 30, 7000 Fredericia

Kom med til konference i Fredericia og få en række hands-on værktøjer til at arbejde med cybersikkerhed i leverandør- og værdikæder, og hør konkrete cases fra virksomheder, der deler erfaringer på området.

Virksomhederne har oplevet cyberangreb på egen krop, og giver dermed et unikt indblik i hvordan en hacker tænker og arbejder – og hvad man kan gøre ved det!

Dagen indledes af Malene Stidsen fra Industriens Fonds cybersikkerhedsprogram, og af Steffen Kretz, der med afsæt i sin mangeårige erfaring som international korrespondent giver deltagerne et skarpt indblik i den aktuelle geopolitiske situation og dens betydning for cybertrusler mod danske virksomheder – også de små og mellemstore.

Konferencen samler således virksomheder, eksperter og organisationer med ét fælles mål: at gøre cybersikkerhed konkret, håndgribeligt og forretningsrelevant.