Klimaregnskab: Fra antagelser til data

Byggebranchen står jo for en stor del af CO₂-udledningen, så det lå Vahle A/S helt naturligt at bidrage til en mere CO₂-neutral industri.

“Til at starte med havde vi en masse antagelser om, hvor  vores CO₂-aftryk var størst, hvordan vi kunne optimere og så videre. I sidste ende havde vi dog brug for at få noget konkret data, der kunne give os overblikket; her var Klimaklar Produktionsvirksomhed for os et godt sted at starte,” indleder Ole Jørgensen, Salg-og bæredygtighedskoordinator hos Vahle A/S. 

Vahle A/S laver døre til historiske og moderne byggerier og har produceret specialdøre siden 1976. Virksomheden er beliggende på Djursland og gør en dyd ud af at have så mange lokale leverandører som muligt, ligesom deres hængsler primært bliver produceret i Danmark. Desuden er de FSC-certificerede, hvilket giver dem garantien for, at de bruger bæredygtigt træ i produktionen. 
Læs mere om Vahle A/S’s initiativer indenfor bæredygtighed.

Hos Vahle A/S er hjertet og ambitionerne med hele vejen – men det betyder ikke, at man ikke har brug for en hånd i ryggen, når det kommer til både indsamling og forståelse af sin klimadata.

600 varelinjer … hvor begynder man?

“Vi startede med at forstå GHG-protokollen, som er den metodiske ramme, der bruges i Klimaklar-forløbet. Her ses ens CO₂-udledning ikke kun som noget, der foregår direkte i virksomheden, men som kan opgøres for hele værdikæden (i scope 1, 2 og 3). Dernæst tog vi fat i vores leverandører og spurgte indtil deres klimadata. Det var desværre ikke engang 10%, der kunne levere præcis data … og når man står med en leverandør, der leverer 600 værktøjsdele; hvordan beregner vi så lige præcis CO₂-aftrykket på alle 600 dele?” 

Ole Jørgensen uddyber:
“Det er ganske enkelt: Man prøver sig frem. Vi valgte simpelthen at sige, det her værktøj er lavet af jern, og hvad vejer det? Skrev det ned. Næste. Man må simpelthen ikke gå i stå, hvis ikke man kan skaffe det perfekte tal. Vi understreger også overfor både kunder og samarbejdspartnere, at vores klimaregnskab måske ikke er hundrede procent korrekt, da mange af vores underleverandører ikke kan give os specifik data endnu; men at det er et nogenlunde overblik og det mest optimale tal, vi kan levere. Det er en start, og det er dét, det hele handler om.”

Klimakompasset og EPD’er

“Et andet godt tip er, at undersøge din branches EPD’er. Vi er medlem af Træ-og Møbelindustrien (TMI), som har offentliggjort syv EPD’er for konstruktionstræ herunder en EDP-generator for møbler. EPD  står for Environmental Product Declarations, det vil sige miljøvaredeklarationer, som kan dokumentere et produkts miljøaftryk i hele dets levetid. Ved at bruge EPD’erne havde vi nogle mere specifikke tal at arbejde ud fra.” 
Læs mere om TMI’s EPD-generator for møbler og EPD’er for konstruktionstræ. 

Hvad gør I så med al den data?

“Dataen ryger ind i ‘Klimakompasset’, som er det digitale beregningsværktøj, du bliver introduceret til at lære og bruge igennem Klimaklar Produktionsvirksomhed. Først indtaster du din virksomheds aktiviteter (elforbrug, indkøb m.m.), hvorefter ‘Klimakompasset’ beregner dit klimaaftryk med emissionsfaktorer fordelt ud på alle tre scopes. Her kan du kan finde emissionsfaktorer på alt fra maling til træ, som gør det super nemt ikke at skulle forholde sig til selv at skulle finde tallene. Dog kan du kun vælge træ og ikke specifikke træsorter, hvorfor du kan konkretisere det ved selv at tilføje en emissionsfaktor- hvis du kan skaffe mere konkret data fra din underleverandør eksempelvis. Det var som sagt ikke altid tilfældet for os, hvorfor vi istedet brugte vores branches EPD-emissionsfaktorer for at opnå et nogenlunde realistisk resultat. Men igen: Hvis ikke det kan lade sig gøre, så tag den emissionsfaktor, der passer bedst, og kom videre!” afrunder Ole Jørgensen.

GRATIS FORLØB: Lær at lave et CO₂-regnskab