Hun følte sig forpligtet til at overtage farens virksomhed
20. marts 2023
Ulla Holmen Mikkelsen, CMO og ejer i Mikkelsen Electronics A/S er seneste gæst i NextGen podcasten. Hun beretter om et forholdsvist underbelyst emne, når det kommer til ejerledelse: Pligt. Nærmere bestemt den pligt, der medfølger, når man er vokset op i en familie- eller ejerledet virksomhed. Ulla følte pligten til at føre sin fars livsværk videre som et kald, og hun stortrives, som både ejer og leder i virksomheden.
NextGen er produceret af Center for Ejerledede Virksomheder og KvindeKompagniet. Podcasten er en del af forskningsprojektet NextGen – Fremtidens Ejerledere, et samarbejde mellem Center for Ejerledede Virksomheder, Industriens fond og Københavns Universitet.
Læs mere på www.nextgen.nu