Healthtech: “Et pilotprojekt her og der er ikke nok”

Healthtech-hubben er hjemstavn for et spirende iværksættermiljø, der skal få sundhed og teknologi til at gå op i en højere enhed til gavn for patienter og sundhedsvæsen. På tværs af sektorer og erhvervsliv er der bred enighed om, at potentialet er enormt. Men i praksis tager virkeligheden sig noget anderledes ud…

Det blev der sat fokus på, da Hub’en for nylig satte sundhedsaktører fra hele verden i stævne til HealthTech Summit i udenrigsministeriets repræsentationslokaler i Eigtveds Pakhus. En ramme, der netop understreger, at danske sundhedsteknologiske løsninger ikke alene skal afhjælpe lokale udfordringer med mangel på personale, demografi og ventelister – men at løsningerne også skal rulles ud til resten af verden.

“Drift på hjemmemarkedet er forudsætning for eksport”

Men det starter i Danmark, hvor Hub’en er omdrejningspunkt for et økosystem af iværksættere, etablerede virksomheder, investorer og klinikere, der sammen kan sikre bedre vilkår for skabelsen af en stærk, dansk sundhedsindustri.

“Hospitaler og kommuner skal købe mere sundhedsteknologi og skalere det, der virker. Et pilotprojekt her og der er ikke nok. For at gøre sig forhåbninger om, at komme uden for landets grænser, skal man være i drift. Derfor skal hjemmemarkedet simpelthen i gang – det er en forudsætning for eksport, siger Jesper Grønbæk, stifter af Health Tech Hub Copenhagen.

Og det er en udfordring. At komme ind på hospitalerne og få løsningerne i drift. Det kan Robert Lauritzen, der er direktør i Cerebriu, skrive under på. Cerebriu blev startet i 2018 med det formål at gøre radiologi smartere og mere effektiv med kunstig intelligens.

“Vi kigger på markeder, der kan reagere hurtigere”

“Normalt tager en MR-undersøgelse op til en time. Med vores løsning kan man inden for fire-fem minutter se, om der er noget, der skal undersøges nærmere. Det betyder mindre tid i scanneren for patienten, en mere effektiv arbejdsgang for radiologen samt reduceret brug af kontrastvæske,” siger Robert Lauritzen. 

Virksomheden er nu igennem det mest vanskelige med databehandleraftaler og juridisk sikkerhed for, at løsningen kan blive brugt.

“Men det tager tid. Hver region skal godkende databehandlingsaftaler separat, og det er altså en proces, der tager op til et år eller mere pr. region. Derfor er Danmark desværre et ekstremt uinteressant kommercielt landskab – det er meget, meget svært at komme ind på hospitalerne”, siger Robert Lauritzen og peger på en anden udfordring:

“Der er slet ikke en toplinje, man skal forholde sig til eller et incitament til at producere mere – kun et incitament til at sikre kvalitet. Det betyder så også, at klinikere kan synes, at en teknologi er helt fantastisk. Men der er ikke et incitament til at gå ind og sige, ‘hør ledelse, lad os bruge nogle penge på det her eller kære region, sæt penge af til det her.”

“I startup-miljøet er vi udfordret af at vi har mellem seks måneder og halvandet år, før vi løber tør for penge. Så hvis vi skal bruge et år eller mere på en indkøbsproces efter et valideringsstudie på et år eller to, så skal den rejse jo finansieres – det kan man ikke i Danmark, og derfor kigger vi naturligt ud af landet på markeder, der kan reagere hurtigere”, siger Robert Lauritzen.

En del af løsningen kunne ifølge Robert Lauritzen være, at især de regionale indkøbsafdelinger bliver involveret allerede i testfasen, så man sikrer en smidigere og hurtigere vej fra test til produktion.

Enorme kulturelle barrierer står i vejen

Betina Langemark, der er direktør i healthtech-startuppen Ward24/7 peger på dybere kulturelle problemer.   

Ward24/7 måler vitalsignaler og oversætter mønstre på patienter, der er indlagt ved hjælp af nyudviklede algoritmer. Med løsningen får sygeplejersker en notifikation, når patientens tilstand forværres. Til sommer står virksomheden til at få den længe ventede CE-mærkning, der er en blåstempling af, at produktet overholder de relevante sikkerheds- og sundhedskrav, der er fastsat inden for (EØS).

“Selvfølgelig skal det her marked være svært – det er jo syge mennesker, vi holder øje med. Men der er nogle enorme kulturelle barrierer mellem den offentlige forvaltning og det, vi kan kalde kommercialiseringen af sundhedsteknologi, som vi bliver nødt til at adressere, hvis potentialet i ny sundhedsteknologi skal foldes ud,” siger hun.

Ward 24/7 blev født ud af to overlæger i anæstesis frustration. De ville gerne tilkaldes hurtigere, når patienter blev dårlige.

“Vi er heldige, for vi startede med at få midler fra Innovationsfonden til et forskningsprojekt på Rigshospitalet. Men når vi så blev en virksomhed, og vores løsning skulle omsættes til konkret værdi på gangene, så blev vi mødt med en skepsis og utallige juridiske benspænd”, fortæller hun og fortsætter:

“Der mangler en grundlæggende forståelse for, at det jo koster penge at udvikle det her produkt”

Hvad kan man så gøre ved det?

“Starte med at ændre mindset – at holde fokus på at afsøge muligheder frem for udfordringer,” siger Betina Langemark.

En “Say-yes-culture!”

Og lige præcis det her med at sige “JA” er en del af strategien på svenske Karolinska Sygehuset i Stockholm, som de seneste år har været igennem en turnaround, fortæller direktør Bjöen Zoëga.

Til det hører forenkling af arbejdsgange, at ledelsen i højere grad udgøres af sundhedspersonale, og at man lader sig inspirere af medarbejderne på gulvet, som har udfordringerne helt inde på livet.

Om Healthtech Hub’en

• Health Tech Hub Copenhagen blev startet i 2019 med støtte fra Industriens Fond, Dansk Industri, Netcompany, Roche, Novo Nordisk og Takeda.
• 32 sundhedsteknologiske startups er i dag del af Health Tech Hub Copenhagen. Knap tre millioner mennesker bruger en HTHC-løsning i dag.
• Knap 3 mio. mennesker bruger en HTHC-løsning i dag.
• Virksomhederne under HTHC beskæftiger i dag omkring over 2000 mennesker.