Ekspert: Kriseledelse er hverdagsledelse

Sammen med kollegaen Suna Løwe Nielsen har Kim Klyver skrevet bogen ‘Store kriser – parathed og strategier i danske virksomheder’  

– Vi har gennem årtier opfattet kriseledelse som ledelse i undtagelsestilstande. Deraf også forståelsen af, at når krisen raser, så skal man hive et særligt undtagelsesværktøj frem, man så i øvrigt ikke bruger ellers, siger Kim Klyver og peger på, at vi står midt i et paradigmeskifte nu:

– Vi kigger ind i en helt ny og udfordrende æra, hvor krise er en normal- og ikke en undtagelsestilstand. Vi kommer til at se flere kriser, der vil ramme samtidigt og som vil forstærke hinanden. Det kalder på nye, agile handlemønstre i virksomhederne.

COVID-19-krise, klimakrise, nedbrud i forsyningskæderne og energipriser på himmelflugt. Og ikke mindst en ny geopolitisk virkelighed med krig i Ukraine, der for alvor vil rokke fundamentet markant under erhvervslivet. Alt sammen vilkår, som virksomhederne nu skal tilpasse sig.

– Den globalisering, der har gjort os rige vil blive reduceret kraftigt. Samarbejde på tværs af lande vil blive ændret markant og præget af protektionisme og nationalisme. Her er agilitet og robusthed nye nøgleord, hvor det for ganske kort tid siden handlede om effektivisering og lean, siger Kim Klyver.

Tre gode råd til at skabe den kriseparate virksomhed

Men hvordan skaber man så en kriseparat virksomhed, og kan man i sidste ende overhoved forberede sig på det uventede? Ja, mener Kim Klyver – men svaret ligger ikke i de klassiske beredskabsplaner, som lejlighedsvist kan hives op ad skuffen.

– Hele den planlægningstilgang er forkert, for den hæmmer handlekraft og agilitet. Tværtimod er det strukturerne i virksomhederne, der skal ændres.

Helt konkret skal der sættes ind tre steder:  

• Finansiel kriseparathed: Virksomheder skal blive bedre til at ’gemme’ til dårligere tider og sikre likviditet. Det kommer man ikke udenom.
• Organisationsparathed: Der kan med fordel luges ud i strukturer og hierarkier i virksomhederne. Man må ikke blive for afhængig af enkeltpersoner. Giv mere beslutningskompetence og handlekraft til medarbejderne, så der sikres en bedre balance mellem autonomi og kontrol. Det sikrer fremdrift og fordrer innovation.
• Kulturel parathed: Den tager længere tid – men ikke desto mindre er den vigtig. Hver eneste dag skal der stilles skarpt på en mulighedskultur i virksomheden. Så man understøtter et mindset, hvor der fokuseres mere på muligheder end på farer, når der er krise.  

MacGyver–mindset i virksomhederne

Det sidste vil Kim Klyver gerne uddybe og hiver tv-figuren MacGyver ind i samtalen:

– Ham kunne virksomhederne med fordel lære af. For det at omstille sig kræver ikke nødvendigvis flere ressourcer. MacGyver kunne komme ud af de mest umulige situationer ved at kombinere de redskaber, han allerede lå inde med, på nye måder. Han påtog sig aldrig en offerrolle, men holdt konstant fokus på nye muligheder, siger Kim Klyver.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget

– I forbindelse med COVID-19-pandemien blev der hurtigt tegnet et billede af, at ’erhvervslivet bløder’. Men vores forskning viste faktisk, at ja, 38 pct. af de mindre virksomheder var påvirket negativt – men der var også mange, der oplevede fremgang. Især fordi de udnyttede det, at boldene var kastet op i luften til at skabe ny forretning, siger Kim Klyver og understreger, at det også er i krisetider, de bedste ideer opstår.

– Midlertidige løsninger bliver ofte permanente løsninger, og nogle af de mest succesfulde virksomheder er vokset ud af en krisetid, slutter Kim Klyver.

Industriens Fond har søsat en stribe projekter, der understøtter danske virksomheders strategiske arbejde med robusthed – læs mere herunder.