Her er den rette strategi, når krisen rammer

Projektet vil hjælpe SMVers omstillingsparathed og udvikling af krisestrategi ved en kortlægning af samfundets udvikling, virksomheders reaktioner og konsekvenser under Covid-19 pandemien.
Kriser som Covid-19 er ødelæggende for dansk erhvervsliv, men for nogle virksomheder byder det også på nye muligheder. SMVer, der formår at være omstillingsparate, gentænke og spotte nye forretningsmuligheder, kommer typisk godt igennem kriser. Andre virksomheders overlevelsesstrategi er at reducere aktivitetetsniveauet og eventuelt afskedige medarbejdere.
Hvad skal SMVer lære af Covid-19 er et vidensprojekt, som vil høste erfaringer fra Corona-krisen for dansk erhvervsliv ved at kigge på samfundets udvikling, virksomheders reaktioner og konsekvenserne af deres handlinger. Projektet centrerer sig om en række kvalitative interviews med SMVer omkring deres forskellige strategiske initiativer for at forstå deres bevæggrunde for at reducere, bevare, innovere eller afvikle.
Til sidst undersøges hvilke tiltag der har gjort virksomhederne mere robuste. Undersøgelsen tager afsæt i et eksisterende datasæt fra 2015, som følger en række virksomheder frem til 2021, men henblik på at kunne udlede konklusioner om virksomhedsstørrelse, alder, branche og egenkapital kan forstørre, formindske, forlænge eller forkorte kriseeffekten.
Projektet skal munde ud i en rapport til erhvervsfremmeaktører og politikere med anbefalinger og værktøjer, samt en online oversigt over strategiske tiltag og værktøjer til SMVer. På sigt skal den nye viden og oversigt føre til adfærdsforandringer og beslutninger, der styrker SMVer igennem den nuværende Covid19 pandemi og forbereder dem til fremtidige kriser.
Projektet henvender sig til danske beslutningstagere, politikere, erhvervsfremmeaktører og SMVer, som ønsker viden om virksomhedernes muligheder og udfordringer under og efter Corona-krisen.
Resultater
I videoen stilles der skarpt på de strategiske motivationer for virksomheder enten at reducere, bevare, innovere eller afvikle under kriser.
Rapporter
I to nye forskningsrapporter stiller projektet skarpt på danske SMV’ers parathed og strategier under Covid19-krisen.
Projektdata
Projektet
Hvad skal SMVer lære af Covid-19
Syddansk Universitet
2020-2021
2,11 mio. kr.
PROJEKTPARTNERE
Projektet udføres af Syddansk Universitet i samarbejde med en række vidensinstitutioner.
TEMAINDKALDELSE
Projektet er skabt i kølvandet på Industriens Fonds coronaindsats Styrket gennem Krisen – en del af genstartNU.dk.
KONTAKT
Projektejer:
Kim Klyver
Professor
Syddansk Universitet
Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse
25139333
kkl@sam.sdu.dk
Projektansvarlig:
Suna Løwe Nielsen
Lektor
Syddansk Universitet
Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse
65501468
sso@sam.sdu.dk
Kontakt
