“CO₂-beregning skal ikke baseres på skøn – men på viden” 

Hvor CO₂-beregninger tidligere byggede på antagelser og manuelle opgørelser, kræver både kunder og lovgivning nu dokumentation, der afspejler de reelle forhold i produktionen.  

Derfor valgte LYNDDAHL Telecom at deltage i udviklingsprojektet Data for Sustainability. 

Når danske produktionsvirksomheder over de kommende år skal levere langt mere detaljerede ESG-data til både kunder og EU, bliver præcis og automatiseret dataindsamling et konkurrenceparameter i sig selv.  

Den udvikling mærker LYNDDAHL Telecom allerede. Her handler det ikke længere om blot at levere rapportering – men om at sikre, at dokumentationen kan stå distancen, når kunder og myndigheder begynder at efterspørge data på produktniveau. 

Flere krav – og et voksende behov for viden 

Simone Gastardo, der i dag er Laboratory and Sustainability Manager hos LYNDDAHL Telecom, har fulgt udviklingen tæt. Med en baggrund som civilingeniør i kemi og bioteknologi begyndte hun i virksomhedens laboratorium, blev senere laboratoriemanager og har nu ansvaret for CO₂-beregninger, laboratorie og bæredygtighedsdokumentation. Ifølge hende er kravene til datakvalitet steget markant på få år. 

“Vi oplever, at kunderne i stigende grad forventer præcise tal for CO₂-aftrykket på de produkter, de køber hos os,” siger hun. 

For en virksomhed, der producerer mikrorør i kilometervis til fibernet og teleinfrastruktur, vokser selv mindre usikkerheder hurtigt i omfang. Derfor er præcision ikke et teoretisk mål – det er nødvendigt for at kunne give kunderne et retvisende billede. 

Lovgivningen strammer grebet 

Udviklingen i omverdenen peger i samme retning. EcoDesign-forordningen, livscyklusvurderinger, digitale produktpas og nye krav til ESG-rapportering betyder, at virksomheder fremover skal kunne dokumentere deres klimaaftryk baseret på realdata – ikke skøn. Statiske, historiske tal er ikke længere tilstrækkelige. 

Mange virksomheder vil gerne imødekomme kravene, men mangler både systemer og teknologisk overblik. Netop derfor er efterspørgslen på automatiserede sensorer, IoT-teknologier og robuste dataintegrationer hurtigt voksende. 

Fra skøn til realdata 

LYNDDAHL Telecom tog de første skridt for flere år siden og fik udviklet deres egen CO₂e-beregner. Men kun én af virksomhedens produktionslinjer havde installereret el-sensorer. Derfor måtte data for de øvrige linjer estimeres ud fra denne ene måling – en løsning, der ikke kunne holde niveauet, når kravene til dokumentation blev skærpet. 

“Vi tog data fra den ene linje og brugte dem til at beregne de andre. Men vi vil gerne give 100 procent retvisende tal – ikke et skøn. Hvis vi har mulighed for at få mere reel data, så vil vi det. Det er grunden til, at vi er med i projektet,” siger Simone Gastardo.

Sparring på gulvet: Et teknologisk jungleland bliver gjort konkret 

Markedet for sensorer og datateknologier er enormt. Det er svært at afgøre, hvilke sensorer der giver reelt brugbare målinger, hvad der kan integreres i eksisterende maskineri, og hvordan data efterfølgende præsenteres og skal behandles. 

“Der findes et hav af elsensorer, og de kan 117 ting. Man kan hurtigt blive tabt i junglen. Vi havde brug for sparring til, hvad der faktisk giver mening i vores produktion,” fortæller Gastardo. 

I Data for Sustainability får virksomhederne netop det: eksperter, der står på gulvet, vurderer udstyr og hjælper med at vælge de rette målepunkter. Derudover er det forventningen, at projektet kan være med til at sikre, at data fra flere systemer kan integreres og danne et samlet, brugbart overblik.  

Fra manuelle processer til automatisering 

I dag kræver en CO₂-beregning hos LYNDDAHL Telecom tre forskellige systemer: el-målinger i ét system, produktionsdata i ERP-systemet og selve CO₂-beregningen i et tredje. Det er tidskrævende og øger risikoen for fejl. 

Målet er, at data fremover skal flyde automatisk mellem systemerne. 

“Hvis vi kan få systemerne til at tale sammen i én automatiseret proces, letter det byrden markant. Det giver os også et helt andet flow i vores rapportering,” siger Gastardo. 

Ikke kun bæredygtighed – også drift og maskinsundhed 

Selvom projektet har et klart bæredygtighedsformål, giver sensorbaseret data også en indsigt i maskinernes helbred. Hvis en komponent pludselig bruger markant mere strøm end normalt, kan virksomheden reagere tidligt og undgå unødige driftsstop. 

“Hvis en komponent pludselig bruger tre gange så meget strøm som normalt, så ved vi, at der er noget galt. Den form for indsigt har også stor værdi for os,” siger hun. 

“Vi er med til at forme løsningen – det gør en forskel” 

En af de store gevinster for LYNDDAHL Telecom er den medskabende tilgang. De er ikke blot modtagere af et færdigt system, men er med til at udvikle det sammen med projektets øvrige deltagere. 

“Vi har været med til at forme, hvad vi gerne vil have ud af det her. Der tages højde for vores konkrete behov,” siger Gastardo. Samarbejdet med andre virksomheder i projektet fremhæver hun som både inspirerende og lærerigt. 

Fremtidens konkurrenceevne afhænger af datakvalitet 

Med nye gebyrer på CO₂-tunge produkter, stigende efterspørgsel efter dokumenteret klimaaftryk og lovkrav, der rykker helt ned på produktniveau, er datakvalitet ikke længere et teknisk spørgsmål, men et strategisk. Og det er også derfor, LYNDDAHL Telecom har valgt at investere kræfter i projektet. 

“Hvis vi ikke kan dokumentere vores data, risikerer vi at blive valgt fra. Derfor skal vi vide præcis, hvor udledningen opstår – og hvordan vi reducerer den,” siger Simone Gestardo. 

For virksomheden handler arbejdet derfor ikke kun om at opfylde krav, men om at stå stærkere i et marked, hvor dokumentationen følger produktet hele vejen ud til kunden – og hvor præcis viden om produktionen bliver et afgørende salgsparameter. 

Jagter din virksomhed også præcis data direkte fra produktionen? Udforsk mulighederne for at være med her.