Cirkulær økonomi: Fra hippie-marked til kommerciel forretning

Skal vi vende den negative udvikling og afbøde de værste konsekvenser af klimaforandringerne, er vi nødt til at gøre cirkulære forretningsmodeller ’federe’ for forbrugeren.

Sådan lyder budskabet fra det panel, der står bag Danmarks første Circularity Gap Report, som udkommer til august.

LOOP Forum lagde i denne uge rammer til en debat om rapporten under overskriften ’Jorden er Flad’. Her stillede Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond, Emil Fannike Kiær, politisk direktør i Dansk Industri og Aske Nydam Guldberg, fungerende direktør i IDA skarpt på, hvordan vi som samfund får styrket den cirkulære økonomi – og ikke mindst, hvad den kommende Gap Rapport kan bruges til. For der er nok at tage fat på.   

“Vi er en af de nationer i verden, der forbruger mest, og det er en kæmpe udfordring, at vi er bagefter. Især fordi, at der ligger en enorm konkurrencefordel i at være foran” siger Thomas Hofman-Bang og fortsætter:

“Den første danske Circularity Gap Report skal åbne vores øjne. Den vil indeholde klare sektorsnit, der gør potentialet mere konkret for virksomhederne. Når vi skal rykke på denne her agenda, skal vi have klare demonstrationsprojekter og danske cases, der viser, hvordan man gør cirkularitet til en god forretning”

Er vi et foregangsland?

Emil Fannike Kiær håber, at Gap Rapporten kan skabe fundamentet for globale standarder.  

“Vi har ambitiøse politikere, og vi har ambitiøse virksomheder. Men er vi et foregangsland? Det synes jeg er dilemma-fyldt. De her løsninger, som vi nogle gange ser, hvor man opfatter Danmark som et afgrænset område og sender dele af produktionen væk fra sit eget geografiske område, og så er vi blevet grønne, det løser ikke klodens problemer.”

“Den tænkning, der er, om et nationalt mål, som jeg i øvrigt bakker 100 pct. op om, den indebærer også nogle begrænsninger. Vi er et rigt land, vi skal selvfølgelig gå forrest, men det her er et globalt problem”

’Et uimodståeligt cirkulært samfund’

Aske Nydam Guldberg stemmer i:

“Ja, det gør lidt ondt nu, men vi skal foran med et erhvervsliv, der kan skabe løsninger. Her er det også vigtigt, at det cirkulære ikke skal betyde, at vi skal være ’mindre’, end vi er i dag – man skal have lyst til at vælge den cirkulære løsning til. Det skal være federe for forbrugeren.”

Hos Dansk Design Center arbejder man på netop det. At skabe et såkaldt ’uimodståeligt cirkulært samfund’, fortæller moderator Julie Hjort.

“Skal vi lykkes med det, så nytter det heller ikke noget, at vi sidder og venter på regulering på området, siger Thomas Hofman-Bang og fortsætter:

“For potentialet er lige så stort, som det er komplekst. Muligheden ligger i, at vi rykker nu. At danske fremstillingsvirksomheder kommer i gang med nye forretningsmodeller, take-back systemer, og at der bliver skabt tillid hos forbrugeren til de her løsninger. En cirkulær løsning skal være det helt naturlige førstevalg.”

Om cirkulær økonomi

  • Den 28. marts ramte Danmark vores såkaldte Country Overshoot Day. Det betyder, at det kun ville tage 87 dage at køre jorden helt flad for ressourcer, hvis resten af verden gjorde, som vi gør i Danmark.
  • Centralt i omstillingen til cirkulær økonomi står industriens håndtering, genanvendelse og oparbejdning af affald. Danmark indtager en 14. plads i EU ift. hvor stor en andel af samtlige materialer, der udgøres af genanvendte materialer (ca. 8 pct.) Holland og Belgien indtager en 1. og 2. plads.
  • Tal fra Ellen McArthur Foudation viser, at op mod 45 pct. af den globale CO2-udledning kan elimineres gennem en bæredygtig omstilling af produktion og distribution.

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.